Gigantiske solfangere breder sig som et tæppe ud over Nordafrikas ørken. Grøn energi fra Sahara-solen ledes til nabolandene - og via enorme kabler til Europa, hvor den befrier os fra skruppelløse olie- og gasleverandører.

Visionen om Desertec er ambitiøs grænsende til det vanvittige. Fortalerne ser en energirevolution ude i horisonten. Skeptikerne ser kun en gigantisk ørkenspejling. Tre aktuelle byggepladser viser, hvor langt projektet endnu er fra sit mål:

Byggeplads 1: Desertec på papiret
Desertec Industrial Initiative (DII) er kimen, der skal lade solartermiskekraftværker skyde op af Saharas sand. Det seneste år har det 15 mand store firma spredt ordet om Desertec - hos mulige investorer, EU-instanser og europæiske og nordafrikanske regeringer.

DII præsenterer de nyeste projektplaner og undersøger, hvilke krav Desertec skal opfylde, for at vision bliver til virkelighed.

»Konsortiet er vokset med 17 deltagere plus associerede partnere,« fortæller DII-talsmand Alexander Mohanty.

»Det har sat skub i interessen. Vores samtalepartnere er ikke længere i tvivl om, om Desertec giver mening. Nu spørger de: Hvordan kan vi bedst realisere projektet?«

Frank-Detlef Drake, udviklingschef hos den tyske energigigant RWE, kalder ørkenvisionen for 'fremtidens energiforsyning' og 'et ambitiøst, men realistisk projekt'. Derfor er koncernen blandt Desertecs stiftende partnere. Konsortiet bruger godt 38 mio. kr. årligt på at søsætte projektet.

Byggeplads 2: I den politiske manege
Politisk medvind er afgørende for Desertec-koncernerne. De vil kun investere, hvis DII kan sikre ordre- og prisgarantier plus støtte fra for eksempel Verdensbanken og klimapuljer. Aktuelt er der imidlertid politisk vindstille på både det europæiske og afrikanske kontinent.

I Europa synes det soleklart, at det 3.000 milliarder kroner dyre projekt kun kan realiseres, hvis skatteydere og strømforbrugere spytter i kassen.

»Industrien kan ikke bære projektet alene,« konstaterer Frank-Detlef Drake.

Den solartermiske strøm har med andre ord brug for starthjælp i form af subventioner, som ideelt set halverer den pebrede pris på aktuelt ca. 1,40 kr. pr. kWh til under 0,75 kr. pr. kWh.

Desværre for Desertec satser EU-landene endnu på nationale VE-kæpheste. Koncernerne så gerne, at de i stedet stilede mod en europæisk energipolitik. I det mindste burde landene droppe dyre prestigeprojekter til fordel for sol fra Sahara.

»Ikke alle EU-stater har det samme potentiale for vedvarende energi som Danmark. De burde være interesserede i Desertec,« synes Frank-Detlef Drake. Men han må indrømme, at ørkenstrømmens fremtid som konkurrencedygtig grøn energi stadig er helt åben.

I Nordafrika løber Desertec ind i andre forhindringer. Energiekspert Nikolaus Supersberger fra Wuppertal Institute for Climate, Environment and Energy forklarer:

»Vi analyserer lige nu politiske forhold, der besværliggør investeringer i Nordafrika. Mange lande er lange i spyttet, når det gælder støtten til VE-projekter. Nogle pålægger udenlandske investorer, at den lokale joint-venture-partner skal eje mindst 50 pct. Det skræmmer europæerne væk.«

Byggeplads 3: Nye tekniske luftkasteller
Et af de få steder, hvor der sker fremskridt, er Marokko. Her er Desertec allerede ved at tage fysisk form. Alexander Mohanty fra DII forklarer:

»Marokkanerne er ambitiøse på det energipolitiske område. De havde allerede planer for VE, før Desertec kom på tale, og støttes bl.a. af Verdensbanken.«

Således er man nu i gang med at etablere de første solartermiske værker. Licitationen på pilotprojekterne er ikke begrænset til Desertec-partnerne - alle kan byde ind.

Bliver de en succes, skal ørkenen langsomt fyldes med tusinder af mellemstore værker af forskellig type - overvejende solartermiske, men også fotovoltaiske såvel som vindkraftanlæg. De skal finansieres af et væld af afrikanske og europæiske investorer og opføres på forskellige lokaliteter. 'Desertec' reduceres til et overordnet brand.

Planen er et skridt væk fra sidste års plan, hvor ørkenvisionen bestod af få, men store solartermiske værker styret af Desertec-konsortiet. Men eksperter betragter den som mere realistisk - og samtidig interessant for et bredere udsnit af investorer og VE-producenter.

»RWE ser vindenergi som et billigt supplement til de solartermiske værker, og der er gode betingelser for møller ud for Marokkos kyst,« konstaterer Frank-Detlef Drake.

»Vindenergi kan imidlertid ikke bære projektet alene, da det manglersolkraftens evne til at lagre energien.«

Energiekspert Nikolaus Supersberger ser her en rolle for Danmark:

»Idet projektet åbner op for flere typer aktører, vinder det mere gehør og giver mere mening. Det medfører for eksempel, at Danmark kunne spille aktivt med i regionen i sin funktion af vindenergieksperter. Det synes vi er positivt.«

Forkortet - læs hele artiklen i den trykte udgave af Ingeniøren.