Nu skal det være. Efter 30 år med videnskabelige iskerneboringer i Grønland er professor Dorthe Dahl-Jensen ved Center for Is og Klima ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet tæt på målet.

Hun står i spidsen for et danskledet projekt, der inden for de kommende uger vil udbore is, der stammer fra sne, der faldt under hele den seneste mellemistid, Eem-tiden, for 130.000 år siden.

Når forskerne får analyseret iskernen, kan de fortælle os, hvordan klimaet varierede under en periode på Jorden, hvor temperaturen var omkring fem grader varmere, og hvor verdenshavene var 5-7 meter højere end i dag.

Det kan også give os et fingerpeg om, hvordan fremtidens klima kan udvikle sig fremover.

2,5 kilometer gennem isen
Boreprojektet i Grønland hedder North Greenland Eemian Ice Drilling - i daglig tale blot kaldet Neem. Projektet har været mange år undervejs, men selve opbygningen af lejren begyndte 1. august 2007.

Sidste år kom der så gang i boringen. Fra midten af maj til midten af august lykkedes det at bore 1.758 meter ned i den 2,5 kilometer tykke iskappe. Det var ny sæsonrekord for iskerneboringer i Grønland.

I år blev boringerne genoptaget 17. maj. 9. juni passerede man 2.000 meter - som den femte iskerneboring i Grønland og den 11. i alt i verden. Undervejs genkendte man ved 1.941,25 meter et lag med vulkansk aske, som også blev fundet ved i NGRIP-iskernen, og som er dateret til år 56.180 før vor tidsregning.

I søndags var boret nede på 2.170 meter, og her er isen ca. 93.000 år gammel.

De mest spændende lag er dog de nederste 150 meter. Det er også dem, det bliver vanskeligst at udbore. På grund af geotermisk varme er der meget, der tyder på, at isen vil være meget blød i bunden. Det kræver en anden og langsommere boring og vil nedsætte boretempoet fra ca. 160 meter om ugen til omkring 25 meter om ugen.

Jørgen Peder Steffensen vurderede dog før starten på boresæsonen, at der skulle være ganske gode muligheder for at udbore is fra hele Eem-tiden, ja endda helt tilbage fra den næstseneste istid.

De store boringer
Neem er den fjerde store iskerneboring i Grønland, som danske forskere er involveret i. Den første fandt sted ved den amerikanske radarstation Dye-3 i det sydlige Grønland og nåede bunden, godt to kilometer nede, i 1981.

I 1992 og 1993 afsluttede man to boringer 30 kilometer fra hinanden nær Indlandsisens højeste punkt: en europæisk boring med dansk deltagelse kaldet GRIP og en amerikansk GISP 2 - begge iskerner var lige over tre kilometer.

De nederste lag i begge iskerner var dog forstyrret af isens flydning over den bakkede undergrund. Og derfor kan man 'kun' bruge isen til at fastlægge klimadata ca. 100.000 år tilbage, dvs. data fra den seneste istid.

For at skaffe data fra den seneste mellemistid besluttede man derfor at lave en ny boring længer mod nord, kaldet NGRIP. Boringen blev begyndt i 1998 og afsluttet i 2003.

Kernen er ligeledes godt tre kilometer lang og indeholder sikre klimadata 123.000 år tilbage, dvs. ind i Eemtiden, som dækker en periode mellem 117.000 og 131.000 år siden. Alligevel var det en skuffelse, at man ikke kunne bestemme klimaet i hele Eemtiden, da isens nederste lag var smeltet på grund af geotermiske varme.

Dorthe Dahl-Jensen udpegede efterfølgende et sted ca. 365 km mod nordvest, hvor der skulle være gode chancer for at finde is fra hele Eemtiden.

Da var tanken, at projektet skulle indgå i det tredje internationale polarår i 2007-09. Finansieringen af projektet var dog vanskelig at få igennem. Med aktiv støtte fra ikke mindst Jesper Langballe fra Dansk Folkeparti lykkedes det dog for Dorthe Dahl-Jensen at få opbakning til den iskerneboring.

Næsten halvdelen af omkostningerne på 48 millioner kroner, helt præcist 45 procent, betales af Danmark. National Science Foundation i USA betaler 28 procent, og 12 andre lande dækker de resterende 27 procent.

Forkortet - læs hele artiklen i den trykte udgave af Ingeniøren.