Det er ofte nævnt, at viden er en hindring for kreativitet, f.eks. i kommentarerne til mit sidste blogindlæg. Men uden viden giver kreativitet værdiløse ideer!
Da jeg arbejdede ved LEGO for ca. 10 år siden lærte jeg, hvor struktureret de kreative designere arbejder med kreativitet: Man laver ikke en brainstorm uden at have lavet et grundigt researcharbejde først!
Senere så jeg en ideudviklingsmodel ved et besøg på Zentropa, som klart havde en fase inden ideen bliver skabt. En fase, hvor man opbygger potentialet for at få ideen ved at sætte sig grundigt ind i det område, ideen skal skabes inden for.
Når vi kigger på de mere tekniske ideer, så opfinder man altså ikke en ny type lysleder uden at have sat sig grundigt ind i lysets opførsel og eksisterende lysledere. At ”technology start-ups” opstår i miljøet omkring universiteter er ikke noget tilfælde.
Ideer opstår der, hvor den nødvendige viden bag ideen er til stede. Det er jo heller ikke ved LEGO, at man opfinder den næste køleventil, det er ved Danfoss, vel at mærke efter at man har skabt noget viden i laboratoriet eller hentet erfaring ude hos kunderne.
Når almindelige danskere opfinder ting, der kan bruges i dagligdagen, f.eks. et nyt plaster mod bistik, eller en smart vin-opskænknings-dims, så er det normalt ideer, hvor de selv kender brugssituationen indgående, og hvor den tekniske udførsel er relativt simpel. Med andre ord: Det er opfindelser inden for områder, hvor de selv er eksperter!
Men der er alligevel noget om at viden kan forhindre kreativitet!
En ide skal typisk ”sælges” til en række mennesker, før den har støtte nok til at kunne implementeres, og her er det en stor hjælp, hvis de er en flok uvidende optimister.
En ting der er specielt frustrerende er, når en bedrevidende ”ekspert” nedstemmer ideen, og selvom han/hun tager fejl, så nyder vedkommende så meget respekt i organisationen, at ideen bliver slået ihjel.
Jeg har selv haft en ide, som blev slået ihjel med et ”det har kunderne ikke brug for”, ”det har vi prøvet” og ”det virker ikke”. Heldigvis fik jeg chancen for at relancere ideen fem år senere i en ny, mere uvidende organisation, og den er nu på vej på markedet!
Hvis jeg beskrev flere detaljer, ville historien virke for grotesk til at være sand, og det er meget sjældent, at jeg er så heldig at kunne genoplive en god, men død, ide.
Men den korte konklusion på dette lange indlæg:
Hvis man ikke har viden, så bliver ideerne for tynde! Derfor er håndtering af viden ekstremt vigtig, hvis en virksomhed skal være innovativ!
24. jun 2010 kl 12:27
Hvor er jeg glad for dit indlæg! Der er alt for mange selvstuderede selv-hjælps-guruer der render rundt og forveksler teknisk inkompetence med "kreativitet".
Til spørgsmålet "Hvorfor er der ikke nogle der har tænkt på det noget før?" er det korrekte svar ofte "fordi det er dumt"
25. jun 2010 kl 04:02
En ting der er specielt frustrerende er, når en bedrevidende ”ekspert” nedstemmer ideen, og selvom han/hun tager fejl, så nyder vedkommende så meget respekt i organisationen, at ideen bliver slået ihjel.
25. jun 2010 kl 08:38
Jens Madsen har fat i den lange ende der. Bedrevidende kan dog med en vis effekt bekæmpes med data. Et karakteristika for bedrevidende er, at de altid "føler" for og imod en løsning snarere end at vide hvorfor de kan lide den eller ej.
25. jun 2010 kl 17:42
Jeg har personligt mange gange i mit liv oplevet at blive straffet for at vide for meget. Altså straffet ved at få ødelagt karakterne fordi man vidste mere end lærere eller blev fyret.
Allerede da jeg var 10 år blev jeg af dansklærerinden sendt til skolepkolog med besked om at jeg ikke var inteligent nok til den almindelige klasse. Efter gentagne prøver over nogen tid blev jeg sendt tilbage med besked om at jeg havde midst 150 i IQ og derfor hørte til de særlige skoler de da har i USA og daværende Sovjetunionen.
Og i efteråret 1996 var jeg for eksempel i gang med en 1 årige merkonomuddannelse, efter i foråret at have taget et lignende modul i kun faget virksomhedsøkonomi, og til eksamen fået 11, som den ene af de to der i Danmark fik højest karakter. Til den merkonomuddannelse lavede jeg naturligvis alt totalt rigtigt og læreren i det ene fag, en tidligere bankdirektør sagde altså, efter jeg havde sagt mit resultat for hjemmeopgaverne, "Jeg får det samme som Gert, og så må det jo være rigtigt". Indtil så jeg en dag sagde at jeg var i gang med at søge at finde en formel for noget i økonomien og jeg søgte at kunne få klaret det via brugen af partiel integration. Så blev han tosset og hvæsede "Hvad er partiel differentation?". Efter det fik jeg ikke mere lov til at svare på noget. Og den anden lærer, vi havde i blandt andet IT snakkede om det han lavede ved siden af undervisningen, nemlg vedrørende 4 dimensional geometri. Det var noget sludder han sagde så jeg viste hvordan det skulle være, og så var hus fremover. Begge lærere for de 3 fag var altså blevet sure på mig fordi jeg vidste for meget. En halv time for den først af de 3 skriftlge prøveder afleverede jeg en klage til forstanderen da jeg kunne regne ud at lærerne ville ødelægge mine karakterer. Det hjalp ikke og jeg fik kun 5, 6 og 7, hvor jeg jo et halvt år før helt parallet til det ene fag havde fået 11. Jeg stoppede uddannelsen der.
I 1992, efter altså flærdiguddannet som ingeniør i 1986, meldte jeg mig til 2 moduler. Og igen to lærere der ikke vidte så meget som mig, så til en forprøve i oktober fik jeg 0 - 3 i karakter. Af den lærer der sabotere mig i timerne. Jeg afleverede en klage til den overordnede i afdelingen, men hørte aldrig et kuk og stoppede ekstra modulerne.
Da jeg efter ingeniøreksamenen i 1986 blev ansat i Risø løb jeg ind i det samme problem, altså at det er strafbart at være dygtig og vide for meget. Og den 25 oktober 1989, da jeg til en samtale træt af det hele med svage ledere ønkede at blive fyret. Da kom det prompte at min chef, en civilingeniør, erklærede at alle de uddannelser jeg havde taget var ugyldige fra samme dag jeg havde taget dem, og lige meget hvilken uddannelser jeg i fremtiden ville tage ville de være ugyldige! Derefter ekstra chikane 8 uger for at få mig selv til at sige op, og da jeg ikke gjordette, så en kontruktionsopgave, og 2 måneder inde i den blev jeg fyret. Og røg i 1991 på førtidspension.
Da jeg var 16 år og gik i Rødovre Gymnasium sagde jeg en dag i historie timen det om hvad der forårsagede at Vietnamkrigen startede. Præcis det samme som kom i pressen for halvandet år siden. Historielærerinden gik i grasat oppe ved tavlen og efterfølgende faldt mine karakterer. Jeg havde intil da som den eneste af 24 elever fået 10 og 10 i historie og oltidskundskab, og røg så net til 8 og 8, og i sommerferien efter anden G brev om at de ikke skønnede at jeg kunne bestå og skulle gå om. Så jeg røg jo ud.
Jeg har flere lignende tilfælde jeg har oplevet, men dog også nogle stik modsatte, altså rosende.
Vi så jo for eksempel også et tilfælde i nyhederne for 2 år siden om en fyr der havde fået 6 til eksamen og klagede over dette. Da andre personer så på hans opgaver løsninfger fik han derefter istedet 13.
Men hvis vi går til Verdenshistorien har vi jo flere tilfælde af at det nærmest var stafbart at vide for mege, eller at et land udvikling blev sendt på retur, som Khmer Rouge, eller Madagaskar.
26. jun 2010 kl 08:47
På min svenske arbejdsplads uddannede man konstruktører i "Funktions- og omkostningsanalyse", som udformedes i 5 trin:
1 Information
2 Analyse
3 Idéskabende
4 Idébedømning
5 Udvikling
De to første 1 og 2 kan vel kaldes viden.
De to næste 3 og 4 er vel kreativiteten.
Og 5 er selve det ofte kedelige arbejde med patent og al mulig anden administration.
Min første patentansøgning: "Samling af møbelelement" fra 1955 byggede på minimal viden og megen kreativitet og blev afslået.
Senere ansøgninger med megen viden og minimal egen kreativitet er blevet godkendte, måske fordi bedømmere ikke har forstået hele sammenhængen!
Til Kristian Glejbøl:
I din timeline:
http://www.wavepiston.dk/timel...html
savner jeg udviklingen af stempelpumpen for saltvandshydraulikken.
Det er ikke nok at se på slitage, og jeg tror mig se en udvikling også på hjemmesiden?
I al beskedenhed har jeg tilbudt min viden, men den vil selvfølgelig begrænse kreativiteten, så den næste generation vil og skal have lov til at gentage den forriges fejl.
Til Gert Bo Thorgersen, 25.06.2010 kl 17:42
En lærerig historie, som gentager sig både i skole og på arbejdspladser.
Min første erfaring er fra mellemskolen, hvor læreren skulle illustrere virveldannelse i vindene på den nordlige halvklode. Det mislykkedes måske af flere anledninger, men da jeg foreslog, at jorden roterede den anden vej, blev jeg resten af undervisningen placeret helt for mig selv længst bag i klassen.
Små børn er maksimalt kreative; skolens opgave er at bibringe viden, og dermed begrænse kreativiteten til den, som kan udnyttes i det aktuelle samfund, hilser Tyge
"Hvis man ikke har viden, så bliver ideerne for tynde! Derfor er håndtering af viden ekstremt vigtig, hvis en virksomhed skal være innovativ!"
Nu er der ingen virksomhed som ikke skal være innovativ på en og anden måde. Enden skal man have monopol, bruge bestikkelse eller også skal ens produkter være bedre eller billigere end konkuranternes produkter.
Det er sådan set ligegyldig hvor tynd en ide er, bare man inden for få uger indser at den ikke vil føre til et salgbart produkt.
Jeg tvivler ikke på, at bloggeren er en kreativ person.
En forudsætning for at kunne være kreativ er at turde tænke en tanke, der ikke er velbegrundet. - Så må eftertanken se, om "det holder helt til mål".
Det er oplagt, at jo større erfaring - og dermed ekspertviden - indenfor et område, jo sjældnere kommer de virkeligt revolutionerende ideer.
Når bloggeren tror, han med stor erfaring i innovation ved hvad kreativitet er, så er det fordi, hans ekspertviden står i vejen for det store overblik - og han kommer derfor også til at sige noget vrøvl.
En udviklingsproces fra ingenting til en del af en helhed består af 3 "in-er":
- Invention
- Innovation
- incorporation
Alle disse processer kræver kreativitet. - Blot oftest med større og større krav til konkret viden.
Derfor bliver det egentlig rent vrøvl, når bloggeren prøver at definere kreativitet ud fra de to sidste.
Helt galt bliver det, når bloggeren tilmed åbenbart sorterer resultater af kreativitet fra, der ikke giver profit.
Der er meget rigtigt i det bloggeren skriver - ja det er vel rigtigte observationer alt sammen. - Som en definition på "kreativitet er det dog "rent vrøvl".
Mvh Peder Wirstad
26. jun 2010 kl 13:08
Jeg tvivler ikke på, at bloggeren er en kreativ person.
En forudsætning for at kunne være kreativ er at turde tænke en tanke, der ikke er velbegrundet. - Så må eftertanken se, om "det holder helt til mål".
Hvad kommer først, hønen eller ægget?
I LEGO er forudsætningen for, at en ide har en god chance for at give profit, at man har "fundet" et huld i markedet.
Her starter processen altså med incorporation:
Altså at en person med en uhyre stor faktisk viden om markedet for legetøj alligevel er kreativ nok til at se, at det huld findes.
Den videre proces bliver bare innovation, hvor der næppe er plads til inventioner. - Ja også meget lidt kreativitet - i hvert fald kun af den slags, der mest er hårdt arbejde.
Manden der opfandt wind-surfing behøvedes tilsyneladende viden om sejling, sejl, og hydrodynamik.
Han havde ikke noget af det.
Alligevel var det et "megaprodukt", fordi det udfyldte et huld i markedet, der kunne beskrives som et fuldstændigt vakuum - Uanset, hvor dårlig processen med innovation og incorporation var, så virkede det bedre end "noget andet" produkt. - Der var nemlig ikke noget andet produkt.
- Han tjente dog ikke noget på det, da "innovation" og "corporation" også er de processer, der sørger for at sælge ideen for penge.
- Ideen var så revolutionerende, at "suget" i markedet "stjal" hans idé. - Som da en eller anden opfandt hjulet.
- Her startede processen med invention - og for opfinderens del, stoppede den her.
Havde opfinderen haft stor viden om små sejlbåde havde han enten købt sig en, han med sin viden kunne se var den bedste, og/eller forbedret den, han opfattet som den bedste.
Mvh Peder Wirstad
Det skandinaviske "opfindelse" er et bedre ord end det latinske "invention". - Godt nok betyder "invention" at "træffe på" - hvilket jo er det samme - men det forstår man ikke.
Ordet beskriver, hvad en virkelig kreativ person egentlig er:
En person, der er god til at "se hvad han ser" - altså at ikke overse det ved at tro, at han allerede ved, hvad det er.
Det beskriver også, at en nyskabelse sjældent konstrueres i hovedet - man finder den. - Man samler den op.
Derfor er den slags "runbords-idestorme", som Kristian beskriver oftest så golde.
De kan da i enkelttilfælde være gode, hvis der ikke har været andre måder for folk at få allerede gennemtænkte "ideer" frem, men der findes ikke nye i dem - der er simpelthen ikke plads til den "tanketomme" opmærksomhed, der er en forudsætning for at finde de kim af nyhed, der må findes i alle konkurrencedygtige ideer.
- For læg også mærke til:
Her er vi af naturlige grunde nødt til at indskrænke "kreativitet" til kun at gælde profittable ideer.
I det enkelte menneskes liv er det dog min oplevelse at de opfindelser, der beriger ens liv mest, er de gange, hvor man finder ud af, hvad man IKKE har brug for. - Men det er jo så også - på det personlige plan - de mest profittable.
Mvh Peder Wirstad
27. jun 2010 kl 11:08
Jeg modtog ikke noget Ingeniøren Nyhedsbrev i går, altså lørdag, hvilket vel må skyldes en fejl et sted.
Vedrørende kreativitet er jeg helt enig med Tyge Vind, altså hvor minded børn er for dette, og vigtigheden af at give dem muligheder til atboltre sig. Derfor ved vi jo også nu at børn ikke for tidligt må puttes ud i fabrikker, som man jo gjorde det under industialiseringen, og stadig i fattige lande. Og som allerede for 220 år siden Robert Owen, argumntrrede for, og blev hørt da han var blevet rig via sit New Lanark, og næsten købte en stat i USA for at skabe Utopia. Hans bøger har de jo i RUC.
Her i Thailand sponsorer jeg gymnasieadgangen for en pige. Hun går nu i 2 G, men har endnu ikke en eneste gang i hverken skolen eller gymnasium set eller selv været med i forsøg! Og altså heller ikke i lokale set biologiske, kemiske eller fysiske emner. Jeg prøver at forklare hende vigtigheden af forsøg og har fået vist hende en hel del. Forsøg er jo vigtige ved blandt andet at hjælpe til forståelse for formlernes rigtighed og deres brug i praksis, og give ide til hvad man efter gymnasiet vil fortsætte med. Den sponsorede pige har altid talt om at blive læge men har endnu ikke haft noget praktisk desangående i skolen og heller ikke selv studeret studeret nærmere om faget. Jeg brugte for eksempel mikroskop fra jeg var 7 år, og fik for et år siden vist hende brugen af mit. I år, da hun så i gymnasiet, fik lært om mikroskopet var dette blot via et A4 ark med foto af et sådant, og endog med nogle fejl data.
En af de andre ting vedrørende nytænkning ser vi i f.eks. i faget virksomhedsøkonomi. Her har vi tilfælde af generationsgamle firmaer der er slået sammen med et meget nye firmaer, og hvor det ikke har kunne holde da ansatte internt i de to foretagende tænke forskelligt, vedrørendende ledelse osv..
Og for virksomhedsøkonomi er der jo også opstillet en formler hvori indgår hvor mange generationer ejerskabet er gammelt it et familiefotetagende. Så ved 3 generation, eller mere, er det et minus for foretagende kommer der et negativt talt i multiplikationen.
Og i afdelingen i Risø, i hvilken jeg blev ansat, havde alle de 20 andre, bortset fra chefen, mindst været ansat 15 år da jeg kom der til. Og følte altså at de var ansat på livstid og kunne tage den med ro.
Hilsen GERT
12. jul 2010 kl 10:45
Tak for tråden og flere tankevækkende indlæg, ikke mindst fra Gert.
Kristian skriver:
"Jeg har henslæbt gud ved hvor mange timer sammen med folk i brainstorms der oftest degenererer til konkurrencer i hvem der kan tænke den mest "kreative" (læs "ubrugelige") tanke."
- Min erfaring er desuden, at folk ikke kan lade være med at fremføre ofte helt uvedkommende egne fordomme tidligt i en brain storming.
- Det ser man også her på ing.deb.
"Teknisk kreativitet gælder ikke om hvem der har den største propelhat, men hvem der kan finde den bedste løsning indenfor et, oftest, veldefineret løsningsrum."
- Helt rigtigt! Og det kræver viden, som en gang imellem savnes helt bland ivrige debatører.
Peder skriver:
"Der er meget rigtigt i det bloggeren skriver - ja det er vel rigtigte observationer alt sammen. - Som en definition på "kreativitet er det dog "rent vrøvl"."
- Ja, krativitet og viden går hånd i hånd i vårt tekniske arbejde; ligesom hønen og ægget.
- Men for sjov og i debatten har man vel lov til at være kreativ, og så tage imod "fornuftig viden"?
Eksempel på kreativitet:
- 1 ØSTERS ... Magasin og landvindning for masser af vindkraft fra Danmark.
- 2 DOGGER ... Magasin og landvindning for masser af vindkraft fra Nordeuropa.
- 3 Et (skrift)spog for alle også ordblinde.
- 4 Fuld stop for tog ved ALLE plankryds med anden trafik; et barns krativitet!
I Trondheim under den forløbne ferie viste jeg børn og børnebørn DORA 1
http://en.wikipedia.org/wiki/D...RA_1
som min far blev tvangsudskrevet til under anden verdenskrig.
Vi (8) selv sløsede energi i "Pirbadet", og så et mindre krydsningsfartøj "Sea Spirit?" ved kajen lige udenfor.
Den svenske isbryder Oden lå på fjorden udenfor efter sin arktiske "forskning" eller "oljesøgning" alt efter personlig fordom.
Mvh Tyge
20. jul 2010 kl 12:40
Af Peter Ole Kvint, 26.06.2010 kl 11:31
I disse agurketider tillader jeg mig at udnytte en stavefejl til det yderste:
Den "vind-enhed" Peter anser nødvendig kan være naturloven og -konstanten
fc*he=34,320 m/s
som er relationen mellem kerneisens tykkelse he m og koincidensfrekvensen fc Hz i den tone isen afgiver.
Teoretiskt ser det sådan ud:
fc*he=(3*cl^5*rov*km*(1-ny^2)/(Ei*pi^2))^(1/3)
med
cl ...... m/s ....... luftens lydhastighed
rov ... kg/m^3 ... vandets densitet
km .... - ........... rel. medsvingende vandmængde
ny .... - ........... isens tværkontraktion
Ei ..... N/m^2 .... isens elatisitet
En af de mere kreative relationer jeg har fundet.
En hastighed ophøjet til 5!
Nu når vi går og ventet på fast grund (is) i varmen, hilser Tyge, som sætter kreativiteten først!
07. dec 2010 kl 12:52
Lad os lige slå nogle begreber fast: Kreativitet er en evne. Viden er baseret på den enkeltes kompetence. Videnbaseret eller analytisk ideudvikling baserer sig på data, der specifikt er indsamlet til formålet. Kreativ ideudvikling er en ping-pong, der afhænger af deltagernes paratviden , kompetencer indenfor faget, og deres kreativitet hver især, samt eventuel indsamlet data til formålet. Der foregår ofte en iterativ proces mellem de to dele under ideudviklingens faser.
Jeg har arbejdet i mange år indenfor dette område, og det ene udelukker ikke det andet.
MVH Louise
07. dec 2010 kl 13:39
@ Tyge Vind
Det er underligt Tyge at mange af de tyske militærinstallationer fra den gang hedder et eller andet med Dora.
Mittebau Dora i Nordhausen var stedet hvor man havde en underjordisk raket fabrik for V1 og V2 i gamle minegange.
Opfindelser
Opfindelser sker som jeg har oplevet det personligt på flere måder. En måde kan være at man har en masse viden om atmosfæriske bevægelser og meteorologiske.fænomener....man går en tur og iagttager naturen og får så øje på noget ganske almindeligt som et højt bjerg og BUM så er der ide der bør undersøges. Jævnfør dit Østersprojekt.
En anden måde er, at man har et problem der skal løses, når man har været hele stablen af dybe tallerkner igennem og stadig ikke er tilfreds, så er der sket en vidensforøgelse. Man kender området og har et forøget overblik over området.
Her kommer ideerne på to måder. Den arbejdskrævende er at gøre tingene omvendt og se om der er noget at hente her og den anden er den forklarende løsning på problemet. Blitzlyset; Sådan ja ,sådan.
Den tredie er den mærkværdigste. Der er man ikke selv opfinder i den forstand, men kommer til at iagtage en ting, en genstand, en metode, som den der har frembragt den ,bare har fremstillet, for at løse et et enkelt problem for sig selv ,uden at kunne se potentialet i frembringelsen. Jævnfør Andre Citroëns opdagelse af det polske vinkelskårne tandhjul og hans patentering derom.
Vinklerne er den dag i dag Citroens varemærke.
Hvad der følger derefter er hårdt vidensbaseret arbejde, altså disse;
Innovation
- incorporation
Eller som tidligere udtrykt; 1% inspiration og 99% transpiration :o)
11
