/rumfart

Astronomer opdager kæmpestorm på fremmed planet

Astronomer har for først gang fundet en kæmpestorm på en planet uden for vores solsystem.

Af Thomas A. E. Andersen, onsdag 23. jun 2010 kl. 19:00

Astronomerne har her for første gang fundet en superstorm i planeten HD209458bs atmosfære. Nøjagtige målinger af kulilte viser, at kulilten ved store hastigheder strømmer fra den varme dagside til den køligere natside. De nye resultater er offentliggjort i det tidsskriftet Nature i denne uge.

»Planeten HD209458b er absolut ikke et sted for sarte sjæle. Ved at undersøge den giftige kulilte med stor nøjagtighed, har vi fundet tegn på, at der blæser en supervind med en hastighed på mellem 5.000 til 10.000 kilometer i timen,« siger lederen af det astronomiske hold, Ignas Snellen fra Leiden Observatory til Nature.


Planeten HD209458b kredser omkring en Sol-lignende stjerne 150 lysår fra Jorden i stjernebilledet Pegasus.

Den har en masse på omkring 60 procents af Jupiters, men kredser omkring sin moderstjerne i en afstand af blot en tyvendedel af Jordens afstand fra Solen. Dette betyder, at dens overfladetemperaturer når op på tusinde grader celsius på den varme side. Da planeten altid har sammen side mod solen er den ene side meget varm og den anden meget koldere.

På Jorden ville så store temperaturforskelle også give kraftige vinde, og det er det samme, som sker på HD209458b.

Hver 3,5 dag passere D209458b ind foran sin moderstjerne set fra Jorden og blokerer en lille del af dens lys i en tre timers periode. Herved bliver en lille del af stjernens lys filtreret gennem planetens atmosfære, og efterlader en slags aftryk.

Astronomerne fra Leiden University og Massachusetts Institute of Technology har via ESO’s VLT-teleskop og dens Crires-spektrograf målt og analyseret disse svage aftryk ved at observere moderstjerne og planet i løbet af fem timer, når den passerer ind foran moderstjernen. Crires-spektrografen er det eneste instrument, som kan lave spektra, der er skarpe nok til at positionen af kuliltelinjerne kan bestemmes med den nødvendige nøjagtighed. Herved kunne astronomerne via dopplereffekten måle gassens hastighed.

Målingerne har desuden både givet en præcis masse af moderstjernen og planeten, samt mængden af kulstof i planetens atmosfære, hvilket viste sig at være i samme størrelsesforhold som findes på Jupiter og Saturn.



23. jun 2010 kl 20:10

Dan True

samme side mod solen

Har aldrig rigtigt forstået hvordan nogle planeter kan undgå at rotere. Er der nogen der kan forklare mig det?


23. jun 2010 kl 20:29

avatar

Peter Andersen

Re: samme side mod solen

Planeten roterer skam,den har samme rotationstid som omløbstid,nøjagtig som vor måne


23. jun 2010 kl 21:03

Bent Hansen

Re: Re: samme side mod solen

Vores måne roterer ikke. Den vender den samme side til jorden. Men er i bane om jorden.


23. jun 2010 kl 21:18

Carsten Rind

Re: Re: Re: samme side mod solen

Månen har altid vendt samme side til jorden og er som navnet siger en måned ca. om komme en gang rundt om jorden. Den roterer så lidt om sig selv at den altid har vendt samme side til jorden.


23. jun 2010 kl 22:08

Bent Hansen

Re: Re: Re: Re: samme side mod solen

Den roterer så lidt om sig selv at den altid har vendt samme side til jorden.

Den roterer ikke om sig selv og derfor ikke lidt...
Og er det lidt er det dælme meget meget lidt.
I de 40 år jeg har set på månen har den vendt den samme side til jorden og hvis jeg skal tro på astronomer gennem tiderne roterer månen ikke.


23. jun 2010 kl 22:27

avatar

Jesper Mørch

Re: Re: Re: Re: Re: samme side mod solen

Øh, er bunden rotation ikke netop at den roterer præcis en gang om sin egen akse hver gang den gennemfører et kredsløb i sin bane?


23. jun 2010 kl 22:51

avatar

Peter Andersen

Re: Re: Re: Re: Re: samme side mod solen

Den roterer så lidt om sig selv at den altid har vendt samme side til jorden.

Den roterer ikke om sig selv og derfor ikke lidt...
Og er det lidt er det dælme meget meget lidt.
I de 40 år jeg har set på månen har den vendt den samme side til jorden og hvis jeg skal tro på astronomer gennem tiderne roterer månen ikke.

Jo,den roterer om sig selv,rotationstid 27,3 døgn,hvis den ikke roterede ville vi kunne se hele månen,men fks. fra Danmark kun den samme del,fra Amerika også kun den samme del,dog en anden del.


23. jun 2010 kl 22:57

avatar

Peter Andersen


23. jun 2010 kl 23:03

Carsten Rind

Re: Re: Re: Re: Re: Re: samme side mod solen

Det er korrekt hvad Peter siger med Månens rotation om sig selv og den har en hastighed på 12 km i sek. ca.


24. jun 2010 kl 01:28

Bent Hansen

Shit happens

Ja det er rigtig.. sad og sov...


24. jun 2010 kl 06:25

Carsten Rind

Re: Shit happens

Ja det sker for os alle Bent


24. jun 2010 kl 09:23

Magnus Herhold

suk..

Man skal lede længe før man finder en exoplanet der bare har lidt af samme karakter som de jordlignende planeter vi har i vores solsystem. Enten finder de gaskæmper 5-10 gange større en Jupiter eller finde de en kæmpe der nærmest danser med dens moder stjerne, hånd i hånd..


24. jun 2010 kl 10:36

avatar

Steen Jensen

Gasser

Kan det passe, at det er kulilte det drejer sig om, fordi normalt så har planeters atmosfære et indhold af kuldioxid ?


24. jun 2010 kl 12:38

Christian Clausen

"samme side mod solen"

Bare for at være krakilsk ;-)

Jeg går ud fra at der menes "samme side mod sin moderstjerne". Jeg ville blive meget overrasket hvis en exoplanet var i bunden rotation med Solen.


24. jun 2010 kl 12:40

avatar

Jon Bendtsen

Re: suk..

Man skal lede længe før man finder en exoplanet der bare har lidt af samme karakter som de jordlignende planeter vi har i vores solsystem. Enten finder de gaskæmper 5-10 gange større en Jupiter eller finde de en kæmpe der nærmest danser med dens moder stjerne, hånd i hånd..

Rolig nu. Vi er jo kun lige begyndt at lede. Der er _MASSER_ af solsystemer, vi skal nok finde nogen.


24. jun 2010 kl 21:23

Martin Jørgensen

Re: suk..

Man skal lede længe før man finder en exoplanet der bare har lidt af samme karakter som de jordlignende planeter vi har i vores solsystem. Enten finder de gaskæmper 5-10 gange større en Jupiter eller finde de en kæmpe der nærmest danser med dens moder stjerne, hånd i hånd..

det er jo netop disse kæmpe planeter, eller planeter med meget kort omløbstid, der er nemmest at finde.
hvis du fra en fjern stjerne kiggede på vores solsystem, så er det jo heller ik jorden du først ville få øje på.

hvorfor man bruger så mange resurser på at kigge efter disse "ubrugelige" planeter, forstår jeg ikke. de resurser der bruges på undersøgelse af disse kæmpe planeter og analyse af data der fra, burde, efter min mening, i stedet bruges på at udvikle udstyr der kan finde jord lignende planeter.


25. jun 2010 kl 11:00

Carsten Rind

Re: suk..

Jeg tror ikke det varer så lang tid før de måske bedre kan finde de små jord planeter, men det er meget kompliceret at skulle kunne se/finde planeter så ekstremt langt væk og desværre er det de mest interessante der er sværest at finde.
Jo flere de finder af disse store gas planeter jo større er sandsynligheden for jordlignende planeter også er tilstede kan man i hvert fald sige.


25. jun 2010 kl 11:15

Carsten Rind

Re: Re: suk..

Jeg tror også at de på et tidspunkt vil prioriterer solsystemer hvor disse gas planeter ligger længere væk fra deres sol end mange af dem vi hører om. Derfra vil de sikkert give disse mere opmærksomhed der er sandsynligheden for at være jord planeter som hos os.
Det lyder i hvert fald sandsynligt og at de nok lige nu bare prøver at finde så mange så muligt og så ellers prioriterer hvilke der er interessante senere vil jeg tro.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.