Elbiler: 8.000 ladestationer på vej - elkunderne betaler
Opdateret kl. 10.18: Et nyt notat fra en arbejdsgruppe under Energistyrelsen anslår, at det offentlige skal investere omkring 400 millioner kroner i 8.000 ladestandere til elbiler ved etageejendomme alene de næste to-tre år. Elkunderne kommer sandsynligvis til at betale.
Læs også
-
DTU-forsker: Batterier til elbiler er kun på prototype-stadiet
Læs mere om
Et endnu ikke offentliggjort notat fra en arbejdsgruppe under Energistyrelsen anslår, at det bliver nødvendigt at investere 400 millioner kroner i ladestandere på de danske gader og veje de næste to til tre år, hvis beboerne i landets etageejendomme skal kunne købe elbiler.
En tredjedel af de danske bilejere bor i etageejendomme uden adgang til egen parkeringsplads, og det koster ifølge notatet 50.000 kroner at etablere hver enkelt af de i alt 8.000 ladestandere på disse veje. Hovedparten af pengene går til gravearbejdet, men standeren er også dyr, fordi den skal sikres mod både misbrug og hærværk.
Beboerne i lejligheder i bykernene er en oplagt målgruppe for de første elbiler, fordi de ofte kører korte ture og derfor ikke bliver begrænset af elbilernes begrænsede rækkevidde. Men uden hjælp fra det offentlige bliver de hægtet af elbil-udviklingen.
»Når omkostningerne til ladestandere er så høje, kan man ikke forvente, at det bliver brugerfinansieret, for de kommercielle selskaber kan ikke få en business case ud af det,« siger lederen af Energistyrelsens arbejdsgruppe, specialkonsulent Torben Schulze.
»Folk, der køber en elbil, skal have garanti for, at der følger en ladestander med. Hvis man ikke var sikker på at kunne tanke sin benzinbil, så ville man heller ikke købe sådan en bil,« tilføjer han.
De 400 millioner kroner er kun begyndelsen
Torben Schulze ser derfor udelukkende de 400 millioner kroner som et bud på, hvor store omkostningerne kan blive i løbet af de første to-tre år. Den endelige pris for samfundet vil afhænge helt af, hvor mange elbiler der kommer.
Hele regningen er heller ikke betalt efter de første par år. Der vil være behov for tilskud til ladestanderne mange år ud i fremtiden.
»Hvis først man vælger en offentligt betalt infrastruktur, så tror jeg ikke, at det kommer ind i privat regi,« som Torben Schulze udtrykker det.
Han understreger, at arbejdsgruppen, der har deltagelse af blandt andet Dansk Energi, Dansk Standard og Kommunernes Landsforening, langt fra er færdig med sit arbejde, men kun har afleveret sit første notat. Derfor er der stadig mange ubesvarede spørgsmål, for eksempel hvordan tilskuddene og ladestanderne skal fordeles.
Elkunderne hænger på regningen
Det er heller ikke afgjort, hvem der skal anlægge, eje og drive de mange ladestationer, men ifølge Ingeniørens kilder lægger gruppen op til at holde et udbud om opgaven. Mellem de mulige bydere er for eksempel elselskaberne.
Arbejdsgruppen, som klima- og energiminister Lykke Friis (V) selv har nedsat, leverer ikke konklusionen på, hvor de mange millioner kroner til ladestanderne skal komme fra. Den nøjes med at give nogle muligheder.
Den første er, at private firmaer som Better Place selv skal betale for standerne, sådan som det er i dag.
»Men så går det nok ikke så hurtigt med udbygningen,« siger Torben Schulze.
Den anden er, at pengene tages på finansloven, hvilket ifølge Ingeniørens kilder ikke kan lade sig gøre politisk. Den tredje og mest realistiske mulighed er derfor at opkræve gennem endnu en afgift på strøm. Dermed ender regningen hos alle danske elkunder.
Socialdemokrater: Det kan kun gå for langsomt
Det har ikke været muligt at få Lykke Friis' holdning til, om elkunderne skal hænge på kæmperegningen for ladestanderne. Hendes embedsmænd har godt nok modtaget arbejdsgruppens notat, men har haft flere spørgsmål til det, som skal afklares, inden det bliver forelagt for ministeren.
Den socialdemokratiske energiordfører, Ole Hækkerup, mener, at »det kun kan gå for langsomt« med, at det offentlige investerer i ladestandere.
»Vi vil gerne byde elbilen velkommen, og det, der koster noget, er at få sat standerne op. Det vil være super-oplagt at gøre det nu som en del af en vækstorienteret politik, mens arbejdsløsheden stadig stiger,« siger han.
Dansk Folkeparti: Vi er ikke fans af elbiler
Dansk Folkepartis energiordfører, Per Dalgaard, er langt mere skeptisk.
»Jeg er ikke sikker på, at vi vil være med til at pålægge elkunderne, at de skal betale for ladestationerne,« siger han.
»Jeg er ikke fan af elbiler. Det ender med, at elkunderne skal betale for 8.000 ladestandere, for at vi kan få nogle elbiler, der ikke kører ret langt om vinteren, og hvor batteriet bliver afladet med det samme, man tænder for varmen og starter blæseren,« tilføjer Per Dalgaard.
»Elbiler lyder smukt og dejligt, og jeg kender godt argumenterne fra vindmølleindsutrien. Men jeg tror, at brændselsceller er fremtiden for elbiler. Så kan overskudsstrømmen fra vindmøller udnyttes ved at lave den til brint via elektrolyse,« siger Dansk Folkepartis ordfører.
Hans parti støttede ellers, at regeringen forlængede afgiftsfritagelsen for elbiler frem til 2015. Det begrunder han blandt andet med, at problematikken er ny for partiet.
Elbil-alliance: Vores nabolande investerer også i ladestandere
I Dansk Elbil Alliance fremhæver branchechef Lærke Flader, at i vores europæiske nabolande, der satser på elbiler, investerer det offentlige også i de første ladestandere. I Norge er strømmen i de 2.700, der foreløbig er sat op, endda i første omgang gratis.
Ifølge Lærke Flader er netop beboerne i lejlighederne i landets store byer oplagte som de første elbil-kunder, fordi deres biler ofte kører korte ture i byområder.
»Hvis ikke vi får en infrastruktur, så får vi heller ingen elbiler,« siger hun.
Lærke Flader tilføjer, at der skal udvikles et system, så kunderne kan oplade deres biler i standerne på de offentlige gader og veje og modtage regningen fra deres egen leverandør af strøm til elbilen.
Hun vurderer, at hvis de danske elkunder skal betale for de offentlig tilgængelige ladestandere, bliver der tale om en merpris for strømmen på under én promille.
