Cassini passerede her til morgen 70 kilometer ned i Titans tykke atmosfære. Det var første gang Cassini er fløjet under Titans ionesfære, som er laget af elektroner og andre ladede partikler, der udgør den øverste del af Titans atmosfære.

Passagen begyndte kl. 03.31, hvor Cassini’s styring blev skiftet fra gyroskoper til styreraketter. Kl. 04.15 blev Cassini drejet i den rigtige orientering til forbiflyvningen, og 04:44 passerede den så forbi Titan i den hidtil tætteste afstand på 880 kilometer med en hastighed på 21.000 kilometer i timen.

Et af de primære formål med morgenens forbiflyvning var bl.a. at finde ud af, om Titan har et eget magnetfelt. Dette kan være med til øge forståelsen af månens indre og dens geokemiske udvikling. Ved at dykke så langt ned burde Cassini være tilstrækkelig langt væk fra Saturns magnetfelt, til at den har villet kunne målet et eventuelt magnetfelt fra Titan.

Inden Nasa kunne sende Cassini ned i atmosfæren, måtte man analysere, hvordan Titan påvirker Cassinis bane under den tætte forbiflyvning. Heldigvis viste det sig, at den meste stabile vinkel for Cassini, var den samme som den, der skulle bruges til at holde High-gain-antennen rettet mod Jorden.

Herved var det muligt for Nasa at følge Cassini fra Jorden under forbiflyvningen via realtime data. Under forbiflyvningen blev Cassini’s styreraketter affyret hele tiden for at opretholde denne korrekte vinkel.

Cassini-rumsonden, som er et fælles projekt mellem Nasa og Esa, har kredset omkring Saturn siden juni 2004. Undervejs har den foretaget en lang række forbiflyvninger af forskellige måner og observationer af Saturns forskellige ringe.

Saturns største måne Titan har altid fascineret forskerne, da den minder om Jorden i sine unge år. Det har søer og floder med flydende methan på overfladen, og en tyk atmosfære og en kompleks organisk kemi.