For 4. år i træk vil biolog og blogger Rasmus Pedersen fra Ursuppen.dk lave en opgørelse over de mest markante naturvidenskabsfolk i det danske mediebillede. Da Ursuppen holder pause på ubestemt tid, har Rasmus tilbudt, at listen i stedet bliver offentliggjort lige her på Seiersen Science! Og det siger vi da mange tak for.
Listen blev til som en reaktion på Weekendavisens generelle listevirksomhed med henblik på "offentlige intellektuelle", hvor naturvidenskaben som regel glimrer ved sit fravær. Rasmus' liste viser hvilke naturvidenskabsfolk, der oftest optræder i medierne, idet metoden er baseret på InfoMedia-søgninger gennem de sidste 2 år.
Kandidaterne skal opfylde tre kriterier for at komme i betragtning:
21. jun 2010 kl 16:40
Mig bekendt har Dan Belusa en samfundsvidenskablig baggrund.
Tor Nørretrandes og Helge Kragh er vel strengt taget også humanister som beskæftiger sig med naturvidenskab udfra den vinkel...
Rent bortset fra, godt initiativ og flot liste. Pøj pøj.
Professor Ole Humlum
Henrik Svensmark er civilingeniør, lic.tech., ph.d. og er ikke klimaforsker. Da denne luftlige tittel er forbeholdt folk med de rette varme meninger
Hvad skal vi bruge sådan en liste til ?
Den rummer jo både dem som er blevet omtalt for noget godt, dem som er omtalt for noget skidt, og ikke mindst dem hvis fornemste egenskab er at komme i medierne !
Dr´s programoversigt er mere interessant.
Hvad skal vi bruge sådan en liste til?
Vi har tilføjet Frede Blaabjerg, Ole Humlum samt Nina Jansen. Sidstnævnte er måske mest kendt som deltager i X-Factor, men her må man sige, at den naturvidenskabelige identitet trådte tydeligt frem. Desuden er Dan Belusa taget af listen. Tor Nørretranders og Helge Kragh får lov at blive.
Det er jo århundredets paradoks at den moderne teknologis helt uforudselige succes på medieområdet faktisk er sket samtidigt med, at moderne teknologi snart ikke fylder mere i mediebilledet - i hvert fald ikke med en positiv vinkling.
Derfor er dette initiativt vældigt positivt.
Der er dog et men:
Danmark har siden slutningen af 1800-tallet ligget helt i spidsen - og til tider forrest - i verdens økonomiske og teknologiske udvikling.
- Første gang, da landbruget lykkedes at omstille sig på rekordtid fra en underskudsgivende kornproduktion til animalsk produktion med verdens mest avancerede videreforædling, markedsføring og eksport.
Anden gang da Europas bedste håndværkstradition udviklede sig til en utrolig alsidig industri, der kunne sælge dyrt på nyskabning og kvalitet fremfor på de store industrilandes kvantitet.
Hverken bøndernes eller håndværkernes banebrydende fremgang og uddannelse var dog skabt af et statsligt uddannelsessystem.
Det skyldtes bøndernes egne fri- landbrugs- og folkehøjskoler samt de mesterdrevne tekniske skoler - der jo også var det første trin til de fleste ingeniøruddannelser.
Næsten alle disse fremragende teknologiske produkter, som dansk industri har kunnet sælge dyrt det sidste århundrede er lavet af folk, der med fuld ret kunne kaldes "naturvidenskabsmænd", men som ikke bliver det, fordi de arbejder i virksomhedernes udviklingsafdelinger - ja ofte startede de hjemme på køkkenbordet og udviklede de første produkter.
- Hvordan får man nogle flere af disse "helte" med?
Det er meget vigtigt, at dagens unge får rollemodeller blandt disse, så der stadigt bliver entusiaster at rekruttere til disse vigtige pladser.
Mvh Peder Wirstad
Er det en titel..?! :-D
Tor Nørretrandrs startede vist som videnskabsjournalist.
Iøvrigt mangler både Voldborg, Bent Jensen og Lars Thomas...
Mvh
Tine- kattedronning
23. jun 2010 kl 17:02
Lomborg mangler :0)
Titlen har nu ikke noget med resultatet at gøre :-)
Og Lomborg mangler ikke, han står i kriterium nr. 2.
Vi tilføjer desuden Thomas Bjørnholm.
Det er jo århundredets paradoks at den moderne teknologis helt uforudselige succes på medieområdet faktisk er sket samtidigt med, at moderne teknologi snart ikke fylder mere i mediebilledet - i hvert fald ikke med en positiv vinkling.
Det er jo århundredets paradoks at den moderne teknologis helt uforudselige succes på medieområdet faktisk er sket samtidigt med, at moderne teknologi snart ikke fylder mere i mediebilledet - i hvert fald ikke med en positiv vinkling.
Peder: Hvorpå bygger du, at 1) teknologi ikke dækkes og 2) ikke med en positiv vinkling?
Det er efterhånden meget længe imellem, at man ser teknologibegejstring.
Uforbeholden begejstring for ...
Peder: Hvorpå bygger du, at 1) teknologi ikke dækkes og 2) ikke med en positiv vinkling?
Jeg håber da ikke, at Rolf Ask Clausen mener, at INGENIØREN er mediebilledet - hverken internationalt eller i Danmark?
Man ser svært ofte i massemedierne i dag, at teknologi bliver set på med stor skepsis - og på samme måde at dem, der føler sig "ramt af teknologien" får stor sympati - også selv om det er rent overtro.
Se f.eks. stråling fra elapparater, angst for genmodificerede organismer, kernekraft, videnskabens medicin mod naturmedicin, overdreven frygt for kemikalier, partikler osv. - ja selv selve den teknologiske udviklings skyld i, at der er fattige, og at biodiversiteten er i fare.
Det er efterhånden meget længe imellem, at man ser teknologibegejstring.
At du pludselig viser aggressivitet mod mig ... kan måske være, fordi jeg gik så hårdt i rette med redaktionen, da den...
Har du vanskeligt for at tage mod kritik?
Peder: Hvorpå bygger du, at 1) teknologi ikke dækkes og 2) ikke med en positiv vinkling?
Jeg håber da ikke, at Rolf Ask Clausen mener, at INGENIØREN er mediebilledet - hverken internationalt eller i Danmark?
Man ser svært ofte i massemedierne i dag, at teknologi bliver set på med stor skepsis - og på samme måde at dem, der føler sig "ramt af teknologien" får stor sympati - også selv om det er rent overtro.
Se f.eks. stråling fra elapparater, angst for genmodificerede organismer, kernekraft, videnskabens medicin mod naturmedicin, overdreven frygt for kemikalier, partikler osv. - ja selv selve den teknologiske udviklings skyld i, at der er fattige, og at biodiversiteten er i fare.
Det er efterhånden meget længe imellem, at man ser teknologibegejstring.
At du pludselig viser aggressivitet mod mig ... kan måske være, fordi jeg gik så hårdt i rette med redaktionen, da den...
Der har altid været teknologisider i populære medier altid, hvis du med "teknologisider" mener bilsider og it-sider, som du nævner.
- At de nye konservative regeringer - der også indbefatter de nykonservative socialdemokrater som Tony Blairs - har opdaget teknologiens nødvendighed er også rigtigt - selv om jeg klart synes at fornemme, at der er en underliggende holdning, der siger, at man er afhængige af teknologien - og den deraf følgende vækst i økonomien - men at det i bund og grund er noget negativt.
- At denne teknologifrykt er stigende, kan du jo bare læse jeres egen "overingeniøren" fra i går, og de verserende tråde om pilekviste og konspirationer for at få bekræftet.
Det er muligt, jeg overfortolker dine spørgsmål i negativ retning.
Det undrer mig dog, at du reagerer på et indlæg, der udtrykker jeres initiativ til fremhævelse af "teknologiens helte" som et "glimrende initiativ", med inkvisitoriske udformede spørgsmål.
Hvad mener du om min vinkel til at få de mange danske fremragende "videnskabsmænd" i praksis frem i lyset?
Vi ved jo alle, hvad de har betydet for landet - fra Brygger Jakobsen, over Mads Klausen og møllebygger Riisager til Halldor Topsøe. (Og sikkert mange nye, som jeg ikke har kendskab til her fra Norge)
Mvh Peder Wirstad
Det er efterhånden meget længe imellem, at man ser teknologibegejstring.
Uforbeholden begejstring for ...
Bare kig på Apple-tilhængere...
Det er efterhånden meget længe imellem, at man ser teknologibegejstring.
Uforbeholden begejstring for ...
Bare kig på Apple-tilhængere...
Jeg mener selvfølgeligt i medierne - og i de fremmeste mediedannende.
Hvad mener du for øvrigt om mit forslag til også at få de "private" videnskabsmænd frem i lyset
Diskussionen mellem mig og Rolf og Klaus afslører det største paradoks i Vestens postmoderne samfund:
Den voksende afstand mellem, hvad "vi" - altså som som kollektiv - tror på, og hvad vi tror på og gør som enkeltmennesker.
Hvem tør offentligt give udtryk for sin begejstring over, at vores teknologiske fremskidt har gjort det muligt at rejse hvor man vil, når man vil?
- Nej for det ødelægger vort klima. - Alligevel rejser vi som aldrig før.
Hvem tør offentligt indrømme, at man er begejstret for informationsteknologien fordi, den giver en helt ny mulighed for at nyde pornografi?
- Nej fordi pornografi er diskriminerende for kvinder. - Alligevel er pornografi det desideret største enkeltprodukt, internettet bruges til at nedlaste.
Hvem tør sige at de er begejstret for de nye teknologiske våben, fordi de har reduceret tabet af soldater i krige til under 1 % - og faktisk også de civile tab. - Desuden sikkert også mængden af krige?
- Nej for det er jo de gamle imperialistiske lande, der har udviklet disse våben og bruger dem, og desuden er det jo tabu at forsvare våben.
Hvorfor er det for øvrigt blevet tabu at forsvare krig? - Jo fordi moderne informationsteknologi har gjort det muligt at vise, krigshandlinger - og ikke mindst at få folk til at mener, at det er moderne teknologiske våben, der slår folk ihjel.
- Dette også i modstrid med virkeligheden, idet de fleste drab i krig i dag sker med machetter og enkle håndvåben.
Hvem tør i dag offentligt indrømme, at de elsker at kunne spise uendelige mængder af mad til en nærmest forsvindende pris?
- Nej, for den lave pris er udtryk for, at landbrugsteknologien bruger gift, og ødelægger vort miljø, vor helse og selve fødevarerne, der er "næringsfattige industriprodukter". - Desuden er vort overforbrug skyld i at flere og flere sulter. - Dette til trods for, at færre og færre sulter - især i pro cent - at vi aldrig har haft færre mangelsygdomme og lever længere end nogensinde før - og for øvrigt spiser netop de billige fødevarer, vi offentligt foragter.
Hvem tør offentligt indrømme, at deres største ønske er at blive rig, og at deres største begejstring for moderne teknologi er håbet om, at det kan bruges til at give dem denne rigdom?
- Nej, for det fremmer jo vækst, der er mord på vor klode. - Alligevel er jaget efter rigdom hæftigere end nogensinde.
Sådan kunne jeg fortsætte.
Der er ingen tvil om, at vi i øgende grad tynges af "The white mans burden".
- Og så før jeg får kritik:
Min generelisering er selvfølgeligt retorisk. - Der findes mange, der tør sige mange af disse ting offentligt - bl.a. mig.
Det er dog ikke politiskt korrekt, og vi må "betale" for det.
Mvh Peder Wirstad
klaus:
Jeg er lidt i tvivl om, hvem du mener? Private videnskabsmænd som f.eks. Copenhagen Suborbitals får jo masser af mediedækning, men jeg er ikke sikker på, man skal fremhæve hver eneste person i et udviklingsteam i en stor industrivirksomhed. Det synes jeg ikke rigtigt har noget formål.
Kære Peder
Det undrer mig dog, at du reagerer på et indlæg, der udtrykker jeres initiativ til fremhævelse af "teknologiens helte" som et "glimrende initiativ", med inkvisitoriske udformede spørgsmål.
Hvad mener du om min vinkel til at få de mange danske fremragende "videnskabsmænd" i praksis frem i lyset?
Vi ved jo alle, hvad de har betydet for landet - fra Brygger Jakobsen, over Mads Klausen og møllebygger Riisager til Halldor Topsøe. (Og sikkert mange nye, som jeg ikke har kendskab til her fra Norge)
Hvem tør offentligt give udtryk for sin begejstring over, at vores teknologiske fremskidt har gjort det muligt at ...
Der er ingen underliggende dagsorden bag mine spørgsmål til dig. De er ikke en gang inkvisitoriske. Jeg er simpelthen ikke enig med dig i din tolkning af, at mediebilledet er teknologifjendsk. Havde du spurgt mig for 15 år siden, ville jeg - som redegjort for ovenfor - have været mere tilbøjelig til at give dig ret.
Bedste hilsner
Rolf
Hvem tør offentligt give udtryk for sin begejstring over, at vores teknologiske fremskidt har gjort det muligt at ...
Jeg har ikke noget problem med at stå frem som teknologibegejstret. Hermed gjort.
Min betingelse er, at vi ikke skal være teknologi-naive. Der er både forside og bagside på enhver medalje, og forsiden skal være entydigt bedre end bagsiden, hvilket den ofte - men ikke altid - er med en given teknologi.
25. jun 2010 kl 17:39
Der er mange former for teknologibegejstring og jeg er enig med Peder Wirstad i at hvis man har en sådan skal man nøje overveje hvem man er istand til at dele den med.
For dig Rolf vil navnet Citroën givet få dig til at spidse ører
For Peder vi en udtalelse om landbrug have samme virkning.
Jeg oplever blandt mine venner, ingeniører af alle slags ,der med stor omhyggelighed læser debatten og kommenterer mine indlæg når vi mødes, men omvendt må jeg konstatere, at de velkvalificerede ikke skriver her, på trods af at deres specialer bestemt er inden for emneområder der diskuteres her.
Nogle har været her, men har fundet niveauet for lavt til at fortsætte, jeg kan sagtens nævne navne men for fredens skyld vil jeg lade være.
Jeg skal ikke kloge mig på journalistisk virksomhed, men håber på at du har et arkiv med Ingeniøren fra før anden verdenskrig.
Jeg kan anbefale Ingeniøren fra Lørdag den 11 maj 1935. Hoved temaet er bygningen af Lillebæltsbroen, hvor Banechef Holger Flensborg omhyggeligt redegør for projektet.
Der flere gode artikler om Jebanedrift iøvrigt og et inteveiw med Anker Engelund.
Her kan man tale om en jordnær teknologibegejstring uden de Steampunk tilbøjeligheder derbliver kolporteret som fremtidens teknologi i medieverdenen af idag.
Bjarke:
Der er mange former for teknologibegejstring og jeg er enig med Peder Wirstad i at hvis man har en sådan skal man nøje overveje hvem man er istand til at dele den med.
- - -
For dig Rolf vil navnet Citroën givet få dig til at spidse ører
For Peder vi en udtalelse om landbrug have samme virkning.
- - -
Nogle har været her, men har fundet niveauet for lavt til at fortsætte,
26. jun 2010 kl 18:56
Den ting som du udtrykker således Peder:
<<<<Problemet opstår, hvis man da ikke når ud til almenheden, så der bliver et kraftigt skille mellem en arrogant elite og en mistroisk underklasse>>>>
Er jo benzinen enhver politisk udtalelse.
Der er sået mistro til GMO afgrøder.
Der er sået mistro til A kraft
Der er sået mistro til dieselbliler
Der er sået mistro til kommunekemi.
Der er sået mistro til Israel
Der er sået mistro til den katolske kirke
Hvad er formålet? Politisk gevinst?
Problemet for politikere der sår mistro, er at de glemmer boomerangeffekten.
Sverige har forladt "Nej til a-kraft", men der er ingen der tør nævne det i Danmark, så hellere vælge at basere det hele på en særdeles kostbar vindenergifrembringelse.
De har bare glemt, at fremtidens energipriser bestemmes af a-kraftværkerne, selv om de ikke ligger i Danmark.
Set i det lys er vindenergi lidt af en molbo historie. Og det samme gør sig jo gældende i Tyskland der selv kan fremstille de bedste værker, men ikke kan genneføre det, på grund af mistro( hvilket jo er historisk forståeligt)
Jeg skal ikke trætte med at genemgå alle de andre punkter, men rigtige begavelser har det hårdt, når de ikke magter at argumentere med argumenter som er alment forståelige.....det er svært at anvende metaforer som lyden af en sporvogn der drejer, når og hvis modtagerne af denne beskrivelse aldrig har set en sporvogn dreje.
Vi kan f.eks. bruge listen til at skabe meget tiltrængt fokus på, at naturvidenskabsfolk også er en væsentlig del af den offentlige debat, og at vigtige diskussioner måske skal vendes med fageksperter i stedet for paneler bestående af teologer, skuespillere, forfattere, kunstnere, filosoffer, modedesignere samt diverse kendisser, hvis eneste bedrifter er at have deltaget halvnøgne i TV-transmitterede reality shows.
Denne liste er derfor efter min mening ikke bare overflødig. Den er direkte skadelig.
Du har helt ret i, at der sidder dygtige naturvidenskabsfolk i de fjerneste kroge af store virksomheders udviklingsafdelinger, og at disse folk fortjener ros og opmærksomhed. Men det har ikke noget med denne liste at gøre.
Man er ikke nødvendigvis en god naturvidenskabsmand/-kvinde og ej heller markant, blot fordi man er uddannet udi en naturvidenskabelig uddannelse.
Man kunne lige så godt lave en liste over fagidioter og have tonsvis af naturvidenskabsfolk indrulleret i en sådan liste.
En liste over markante naturvidenskabsfolk, skal ikke have et uddannelseskriterium, men derimod et kriterium for, hvad vedkommende har gjort af naturvidenskabelige opdagelser og andre markante frembringelser af teknologi og lign.
På den måde vil selv - ikke lærte - folk kunne blive en del af en sådan liste og så vil den blive langt mere spændende at bevæge sig rundt i.
Hvis der pludselig kom en ikke faguddannet person og viste at det er muligt at gøre bly til guld, at det er muligt at flytte sig fra Danmark til USA på et splitsekund eller har lavet et fartøj der kan sende et menneske til Mars - ikke over flere måneder - men på et par dage, skal vedkommende så ikke også kunne stå på en sådan liste over markante naturvidenskabsfolk?
Med venlig hilsen
Lars Kristensen
03. aug 2010 kl 09:03
Ole Hertel (Seniorforsker Dr.Scient ved Aarhus Univ.) er ekspert i luftforurening og var meget i medierne ifm. den islandske vulkan.
10
