Regeringen presset til skærpet kurs imod GMO
Socialdemokraterne skærper kursen mod GMO og har sammen med et flertal i Folketinget presset fødevareministeren til at arbejde mod GMO i fødevarer. Kompromisset er et fortsat grønt lys til GMO i dyrefoder.
Læs også
-
GMO-frygt holder gensplejset kartoffel væk fra danske marker
Læs mere om
Et regeringsskifte vil betyde en mere aktiv dansk indsats i Bryssel mod GMO-godkendelser. Et intermezzo i Folketingets europaudvalg den 18. maj om seks forhandlingsmandater vedrørende genmodificerede foderprodukter viser, at partierne uden om regeringen skærper Danmarks negative holdning til GMO.
Fødevareministeren Henrik Høegh (V) skal nemlig sondere muligheden i EU for at udskille godkendelse til import og markedsføring af GMO i fødevarer fra foderstoffer, således at den kun gives til foder og ikke både til foder og fødevarer som i dag.
De to regeringspartier, Venstre og Det konservative Folkeparti, måtte give denne indrømmelse til de tre andre EU-venlige partier - Socialdemokratiet, SF og Det radikale Venstre - for overhovedet at for at få ja til seks GMO-ansøgninger, som EU’s landbrugsministre stemmer om på et ministerrådsmøde den 29. juni.
Fødevareordfører Bjarne Laustsen (S) forelagde kravet og truede at stemme nej til de seks forhandlingsmandater, hvis regeringen ikke ville påtage sig opgaven.
Dansk Folkeparti og Enhedslisten totalt imod GMO
Dansk Folkeparti er i dette spørgsmål mere støtteparti for regeringsalternativet end regeringen. Partiet er enig i at adskille fødevare- og fodergodkendelser for GMO, men ministerens tilsagn er ikke nok.
»Det skal ikke i fødevarer,« fastslog EU-ordfører Pia Adelsteen (DF) og stemte nej sammen med Enhedslisten til de seks GMO-godkendelsesansøgninger.
Socialdemokratiets fødevareordfører kan acceptere GMO-foder af hensyn til den store animalske produktion, mens der lyder et konsekvent nej til at sende eksempelvis genmodificerede kartofler og majs direkte ind i fødekæden.
»Vi skærper profilen ved at sige, at fødevareministeren kan få ja til foderbrug, men så skal han arbejde for, at Danmark kan sige nej til GMO i fødevarer ud fra forsigtighedsprincippet,« siger Bjarne Laustsen.
De seks majssorter
De konkrete majssorter (deres betegnelser er MON88017xMON810, 1507x59122, 1507x59122xNK603, MON89034xNK603, Bt11xGA21 samt Bt11) indeholder ikke antibiotikaresistente markører, for så var de slet ikke kommet igennem europaudvalget. De fem er kombinationer af allerede godkendte GMO-majssorter, og den sjette er en forlængelse af godkendelsen. Regeringens ja begrundes med, at importørerne har retskrav på en godkendelse.
Regeringen affejer en række græsrodsorganisationer negative høringssvar med, at de forveksler markedsføring med dyrkning. En irriteret Bjarne Laustsen kritiserede, at regeringen ikke havde været omhyggelig nok i sine spørgsmål og sørget for relevante høringssvar: - De svarer på dyrkning og ikke det, ministeren søger mandat til.
Danmark vil renationalisere beslutninger om dyrkning af GMO afgrøder
Den seneste skærpelse kommer efter Folketingets GMO-debat den 27. maj. Den sluttede med en enstemmig vedtagelse af, at dyrkning af genetisk modificerede afgrøder bør godkendes nationalt, så det er op til medlemslandene selv at sige ja eller nej efter et ja i Bryssel. Her forventer Henrik Høegh et forslag fra EU-kommissionen omkring august angående.
»Beslutningskompetencen skal hjem til Danmark. Jeg er skeptisk over for dyrkning af GMO-afgrøder i Danmark, når vi gerne vil have en stor økologisk og konventionel produktion af f.eks. frø,« siger Bjarne Laustsen.
Betydning for GMO-tærskel i almindelige levnedsmidler
Genmodificerede levnedsmidler udbydes stort set ikke i Danmark på grund af manglende efterspørgsel hos forbrugerne, oplyser fødevareminister Henrik Høegh.
I praksis er der altså kun tale om brug til foder, men det vil få konsekvenser for håndtering af GMO-fri fødevarer at splitte godkendelsen til henholdsvis anvendelse i fodertrug og middagsbord.
En godkendelse til fødevarer (som i øvrigt skal GMO-mærkes) betyder, at ikke-GMO fødevarer kan indeholde små mængder GMO, der tager højde for såkaldt utilsigtet eller teknisk uundgåeligt indhold op til 0,9 procent.
En begrænsning af godkendelsen til foderbrug vil imidlertid medføre handelsmæssige vanskeligheder for fødevareindustrien, for i det tilfælde gælder en nultolerance for GMO-indhold i ikke-GMO fødevarer, påpeger fødevareministeren.
»En sådan absolut nultolerance har i praksis vist sig at være vanskelig for fødevarevirksomhederne at håndtere, hvis de pågældende majstyper er lovlige i de lande, der importeres majsprodukter fra. Det skyldes, at det kan være vanskeligt helt at undgå små mængder GMO i ikke-genmodificerede landbrugsprodukter,« forklarer Henrik Høegh.
Det overbeviste dog ikke ikke-regeringspartierne. De finder det relevant at arbejde for, at tilladelserne kun skal gælde import og markedsføring til foderbrug, så det skal Henrik Høegh bøje sig for. I denne sag er han nemlig i ubehjælpeligt mindretal på Christiansborg.
