/produktion

Nyt system kan hindre dødsulykker ved test af redningsbåde

Dansk firma har løsningen på, at hundredevis dør ved test af redningsbåde.

Af Mette Buck Jensen, søndag 20. jun 2010 kl. 12:00

Et nyt udsætningssystem for redningsbåde og fast rescue boats løber med årets produktpris i kategorien produktion, maskiner og transport. Det nye system ser nemlig ud til at kunne løse det problem, at flere mister livet ved test og vedligehold af redningsbåde, end bådene redder.

Ifølge virksomheden Nadiro - som Maersk har oprettet, fordi branchen for redningsbåde ifølge Maersk ikke selv løste problemet - bliver 100-500 personer hvert år dræbt i de omkring 1.000 ulykker, der sker ved lovpligtig test og vedligehold af redningsbåde.

Nadiro har udviklet det nye system ud fra ulykkesstatistikkerne. De har gennemgået alle årsagerne og fundet ud af, hvordan man undgår dem. Dette har for det første resulteret i et nyt udløsningsystem, da krogsystemer er den største årsag til ulykker, fordi de ofte udløses utilsigtet fra stor højde under affiring eller ophivning.

Undgår utilsigtet udløsning
»Udsætningssystemet for redningsbåde skal kunne udløses under alle forhold, så man har hidtil brugt bådens egen vægt til at udløse den fra wiresystemet. Men hvis der er vibrationer eller andet, når båden hænger i fri luft, kan den blive udløst utilsigtet. Vi bruger derfor kroge, der ikke udløses af bådens egen vægt,« fortæller direktør i Nadiro, Esben Juul Sørensen.

Spilsystemet affirer båden 30-60 meter ned, så bremsesystemerne skal kunne køre i lang tid og holde til at blive meget varmt. De eksisterende systemer har brugt avancerede centrifugal bremser, men danskerne har fundet en anden løsning.

»Vi ville ikke opfinde nyt, men bruge noget, der har vist pålidelighed i andre brancher. Så vi har brugt skivebremser, som man allerede bruger i biler, vindmøller osv. De er elektronisk regulerede, så man kan styre hastigheden helt nøjagtigt.«

Det hele er lavet kompakt og lukket inde i en container sammen med båden. Når det hele bare står, er bunden lukket af skibsdækket og så er der varme og ventilatorsystem, så fugt, uv-lys fra Solen, temperatursvingninger, skumsprøjt osv. ikke tærer på systemet.

Simpel hydraulisk kran

Kransystemet, der løfter hele containeren udover skibssiden, så redningsbåden kan komme nedenud, er simpelt og hydraulisk, hvor andre er mekaniske og afhængige af et wiresystem. Det nye system skulle være mere sikkert og kunne køre flere gange uden vedligehold.

Salget af det nye system er gået over al forventning siden virksomheden startede for et år siden. De har netop færdiginstalleret det allerførste system på Mærsk' nyeste FPSO (Floating Production Storage and Offloading) til brug i offshoreindustrien i forbindelse med behandling og lagring af olie og gas. Dette forventer de får stor betydning, da andre potentielle købere gerne vil se det i brug, før de bestiller.

Nadiro har desuden fået en aftale om, at det nye system skal installeres på de nye skibe, som Mærsk Line og Mærsk Tankers har på kontrakt.

Nadiros system er dyrere at installere end de traditionelle, men bliver billigere i længden, fordi man undgår uheld, påpeger Esben Juul Sørensen.

Dommerne valgte systemet som vinder i kategorien for produktion, maskiner og transport, fordi det er en rigtig god idé, godt gennnemtænkt, solidt håndværk og ikke mindst kan redde liv.

Forkortet - læs hele artiklen i den trykte udgave af Ingeniøren.



20. jun 2010 kl 13:19

Søren Rune Nissen

Hold da fast

100-500 dør hvert år under test?

Hvor mange bliver reddet af de både?


20. jun 2010 kl 13:36

Runi Sørensen

Æh

Hvordan er det lige man skal forstå denne sætning?

"Ifølge virksomheden Nadiro - som Maersk har oprettet, fordi branchen for redningsbåde ifølge Maersk ikke selv løste problemet - bliver 100-500 personer hvert år dræbt i de omkring 1.000 ulykker, der sker ved lovpligtig test og vedligehold af redningsbåde."


20. jun 2010 kl 14:00

Leif Neland

Cost/benefit af redningsbåde.

Det nye system ser nemlig ud til at kunne løse det problem, at flere mister livet ved test og vedligehold af redningsbåde, end bådene redder.

En djøf-løsning ville være at forbyde redningsbåde...


20. jun 2010 kl 14:02

avatar

Peter Andersen

Re: Æh

Det skal forstås som det står,ud af de ca 1000 ulykker der årligt sker ved redningsbåds øvelser dør der et sted mellem 100 og 500 personer


20. jun 2010 kl 14:44

Martin Jørgensen

Re: Æh

Hvordan er det lige man skal forstå denne sætning?

"Ifølge virksomheden Nadiro - som Maersk har oprettet, fordi branchen for redningsbåde ifølge Maersk ikke selv løste problemet - bliver 100-500 personer hvert år dræbt i de omkring 1.000 ulykker, der sker ved lovpligtig test og vedligehold af redningsbåde."

betragt "- som Maersk har oprettet, fordi branchen for redningsbåde ifølge Maersk ikke selv løste problemet -" som en indskud sætning...

"Ifølge virksomheden Nadiro - indskud sætning - bliver 100-500 personer hvert år dræbt i de omkring 1.000 ulykker, der sker ved lovpligtig test og vedligehold af redningsbåde."


20. jun 2010 kl 15:46

Jan Henrik Wegener

Et rednings - relateret spørgsmål:

Da "Estonia" forliste blev det sagt at temmelig mange omkom i havet, bl.a. fordi de ikke selv kunne komme op i redningsfartøjerne, selvom de var lige ved. Er dette et mere generelt problem, og har man løst det?


20. jun 2010 kl 16:38

Søren Rune Nissen

Re: Et rednings - relateret spørgsmål:

Da "Estonia" forliste blev det sagt at temmelig mange omkom i havet, bl.a. fordi de ikke selv kunne komme op i redningsfartøjerne, selvom de var lige ved. Er dette et mere generelt problem, og har man løst det?

I mørke og høj sø er alting vildt besværligt, og det bliver næppe lettere af at der er hundreder af panikslagne mennesker rundt om der vil op samtidig med dig.


20. jun 2010 kl 16:38

Søren Lund

Re: Æh

"Ifølge virksomheden Nadiro - som Maersk har oprettet, fordi branchen for redningsbåde ifølge Maersk ikke selv løste problemet - bliver 100-500 personer hvert år dræbt i de omkring 1.000 ulykker, der sker ved lovpligtig test og vedligehold af redningsbåde."

Kan det virkelig passe?

Inden jeg sætter mig ind i de faktiske tal, tør jeg næsten påstå, at det er flere end samme kategori redningsbåde overhovedet når at redde i land, hvert år!

Hvis jeg har ret i den påstand, kan det næppe være mere molboagtigt.


20. jun 2010 kl 17:41

Runi Sørensen

Re: Re: Æh

Det skal forstås som det står,ud af de ca 1000 ulykker der årligt sker ved redningsbåds øvelser dør der et sted mellem 100 og 500 personer

Det var også sådan jeg så det, men tallene virker bare ufattelig store..

Men det ser ud til at være et stort problem:
http://www.maib.gov.uk/cms_res..._of_ lifeboat_and_launching_systems_accidents.pdf
http://www.ocimf.com/view_docu...=341


20. jun 2010 kl 17:56

Jan Henrik Wegener

Re: Re: Et rednings - relateret spørgsmål:

På den anden side er der jo så meget man kan, hvis man ofrer de midler der skal til (mars rejser etc.), så selv under de omstændigheder kunne opgaven måske løses?


20. jun 2010 kl 20:41

Tommy Johansson

det lyder voldsomt

lifeboat_and_launching_systems_accidents.pdf
http://www.ocimf.com/view_docu...=341
her er gennem gået 80 uheld over en periode på 13 år.
2 døde og 31 sårede. det er flere typer både, fritfalds og hejs launchere, og de fleste uheld sker ved montagen efter øvelse.
hvor kommer de enorme tal fra ?


21. jun 2010 kl 09:42

Benjamin Graff

Re: det lyder voldsomt

Tusindvis af skibe Verden over er udstyret med de livsfarlige forældede systemer. Mange steder har man øvelser med bådene ugentligt eller månedligt. Det er mange øvelser/operationer hvor der sagtens kan gå noget galt pga. den uhensigtmæssige udformning af krog-systemet.
Det er ikke underligt at der sker uheld. Jeg hader selv at arbejde med de gammeldags udsætningssystemer!


21. jun 2010 kl 15:31

Søren Lund

Re: Re: det lyder voldsomt

Tusindvis af skibe Verden over er udstyret med de livsfarlige forældede systemer. Mange steder har man øvelser med bådene ugentligt eller månedligt. Det er mange øvelser/operationer hvor der sagtens kan gå noget galt pga. den uhensigtmæssige udformning af krog-systemet.

Jo, men hvis der ligefrem er større risiko ved disse øvelser, end ved at stå til søs, helt uden redningsudstyr, var det så ikke bedre at lade være ?


21. jun 2010 kl 15:41

Bjarke Mønnike

Re: Re: Re: det lyder voldsomt

Lade være med at stå til søs????


22. jun 2010 kl 12:17

Benjamin Graff

Re: Re: Re: Re: det lyder voldsomt

Der er lovkrav om at man jævnligt efterser, tester og bruger udstyret på trods af det uhensigtsmæssige i det.


25. jun 2010 kl 14:20

Einar Clausen

Re: Re: Re: Re: Re: det lyder voldsomt

Så vidt min viden er det ca. 20 år siden nybygninger blev udstyret med lukkede og brandsikrede livbåde, idet bådene skal kunne udløses under alle forhold er de udstyret med et udløsningssystem, som anvender den menneskelige kraft. Det siger sig selv at sådant et system skal kalibreres meget omhyggeligt, min øvelse er, at det ikke var tilfældet ved afprøvningen på en nybygning. Fabrikanten af systemet havde dog tænkt på denne mulighed ved at den automatiske idiotsikring også kunne udløses manuelt, men herved var sikkerheden for utilsigtet udløsning uden værdi.

En anden fare er at udløsermekanismen ikke er beskyttet mod indtrængning af sod, salt og sand.
Systemets bevægelige dele er udført af rustfri stål og bronze, men de er ikke udført med kanaler for indførelse af et antimedie, der vil forhindre indtrængning af stoffer, som fylder tolerancerummet mellem berøringsflader, og selv det højeste hydrauliktryk kan ikke bevæge mekanismen.

I de forældede old-fashion doctor jekyll and mister hyde systemer kunne der tilføres antifriktionsmedie til alle bevægelige dele hvorved man forebyggede funktionssvigt


25. jun 2010 kl 14:59

Morten Dalgaard

Udløsermekanisme

Redningsbådenes udløsersystem er lavet således at det ikke kan udløses førend båden står på vandet. Når båden er vandbåren vil en flyder blive løftet op således at udløseren frigøres og kan betjenes. Det er muligt at tvinge udløseren fri ved at smadre et lille glas og manuelt påvirke udløsermekanismens låseanordning, men dette er bestemt ikke anbefalelsesværdigt og ikke noget man gør sådan lige uden videre.

Problemet opstår derfor ikke ved fejlbetjening af udløsermekanismen, men ved fejlbetjening af selve krogsystemet. Det kan være ret besværligt at få låst bådens løftebeslag korrekt. Derudover er der også mulighed for at selve faldenes kroge ikke er placeret korrekt i bådens løftebeslag hvorved der er risiko for at en af krogene glider ud af beslaget hvorved båden vil falde ned og hænge i en krog - sker det er der stor risiko for at enten krog, fald eller david (redningsbådskranen) giver efter og båden falder tilbage på vandet... og det kan den IKKE holde til.

Derudover sker der også en del ulykker i forbindelse med fejlbetjening af bådens affiringssystem. Systemet består af en centrifugalbremse der sikre en jævn hastighed hele vejen ned - men for at båden kan affires skal man trække i, og holde, en snor inde i båden. Slipper man snoren, påvirkes bremsen og båden stopper øjeblikkeligt. Sker dette samtidigt med at båden er på vej ud over siden i daviderne resultere dette i at båden kommer i voldsomme svingninger og kan støde ind i daviderne således at disse går igennem det tynde glasfiberskrog (og det er virkelig tyndt) hvorved de kan skade besætningen inde i båden. Det skete for et mærsk-skib hvor to besætningsmedlemmer blev dræbt og flere andre kvæstet!


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.