Visionariet: Økologer bør bruge pesticider og GMO
Reglerne for økologisk landbrug skal være mindre religiøse og dogmeagtige, hvis der skal være nok mad i fremtiden til ni milliarder mennesker, fastslår Ingeniørens tænketank, Visionariet.
"Økologien lider i dag under ideologiske parametre, som ikke er til fordel for hverken mennesker eller natur," siger Per Pinstrup-Andersen, landbrugsøkonom og professor ved Cornell Universitet i USA.
Læs også
Det er nødvendigt at gøre op med det økologiske landbrugs hippieregler, hvis 9,2 milliarder mennesker skal brødfødes i 2050.
Det er én ud af seks anbefalinger, som Ingeniørens tænketank, Visionariet, kommer med i dag som svar på, hvordan vi i 2050 skal kunne producere mad nok tilde mange milliarder mennesker.
Forskerne og eksperterne er enige i den økologiske grundtanke om bæredygtighed og bevaring af jordens frugtbarhed. Men økologien, som vi kender den i dag, er for ineffektiv. Derfor skal anvendelse af GMO, pesticider og kunstgødning tillades i det bæredygtige økolandbrug.
»Økologisk jordbrug er ikke produktivt nok. Begrænsningerne giver for lille og svingende et udbytte, og vi har kun 40 år til at finde mad til 3 milliarder flere mennesker,« siger forskningsprofessor på Aarhus Universitet Jørgen E. Olesen, som kritiserer økologi for at være for religiøst:
»Vi skal ikke have økologi med de dogmer, der eksisterer omkring det i dag. Økologisk jordbrug har underlagt sig nogle unødvendige begrænsninger og unødig filosofi, omend grundtanken er rigtig og vigtig.«
Per Pinstrup-Andersen, landbrugsøkonom og professor ved Cornell Universitet i USA, er enig:
»Desværre lider økologien i dag under ideologiske parametre, som ikke er til fordel for hverken mennesker eller natur. Vi bør ændre den meget snævre definition af økologiske produktionsmetoder til en definition, som tillader brug af kunstgødning og bedre afgrødesorter, selv om de er frembragt ved hjælp af gensplejsning, hvor det er nødvendigt for at undgå udpining af jorden og for at øge udbyttet.«
Jørgen E. Olesen gør sig dog ingen forhåbninger om en ændring af det danske Ø-mærke, som er blevet en standard med en høj signalværdi markedsføringsmæssigt. Derfor mener han, at der skal udtænkes et alternativ, som fokuserer på bæredygtighed og et sundt landbrug med høj produktivitet frem for skarptskårne paragraffer.
»Økologer er på mange måder frontløbere, og det er fair nok, at de gerne vil kunne skille sig ud. Men det løser ikke verdens problem med fødevaremangel, så vi må have prioriteterne på plads,« siger han.
Ifølge tal fra Danmarks Statistik er det økologiske salg i Danmark fordoblet siden 2005 med en omsætning i 2009 på 4,9 mia. kr. På verdensplan blev der i 2008 solgt økologiske fødevarer for over 300 mia. kr., heraf halvdelen i USA. Men skal den gode tanke give mening globalt, hvor der i 2050 bliver brug for 50 procent flere fødevarer, skal den differentieres, mener international chef i Folkekirkens Nødhjælp, Christian Friis Bach.
Han har målt økologien op mod det stærkt stigende behov for fødevarer i ulandene og erkendt, at reglerne fra de rige lande ikke automatisk giver mening i ulandene. Der skal i stedet bruges det bedste af alting.
»Når man står med udpint landbrugsjord i Malawi, nytter det ikke noget at ville nøjes med kompost og husdyrgødning.Er der kun 5-10 geder i landsbyen, kan der aldrig blive gødning nok. Vi skal bruge de bedste metoder og den bedste viden fra både det økologiske og det almindelige landbrug. Og frem for alt så skal de fattige landmænd selv bestemme.«
Læs resten af visionariets forslag til, hvordan vi brødføder verden i 2050 her
