Med tirsdagens vellykkede opsendelse med en russisk Dnepr-raket har det svenske Prisma-satellitsystem taget det første skridt på vejen til at give opvisning i disciplinen formationsflyvning for satellitter.

Opsendelsen af det svenske satellit-par samt en fransk satellit, der skal undersøge Solen, fandt sted fra en underjordisk silo fra Yasny-centeret i Orenburg-området i det sydlige Rusland. Dnepr-rakettens tre trin opsendte de tre satellitter til en solsynkron bane med en højde på 720 kilometer.

Satellitterne blev frigivet cirka 16 minutter efter starten, og en trackingstation i Oman bekræftede efterfølgende, at alle tre satellitter var kommet i kredsløb som planlagt. En jordstation i Sverige fik senere kontakt med det svenske Prisma-satellitpar, da de passerede hen over Sverige. De oplyser, at satellitterne fungerer, som de skal, og at solpanelerne er blevet foldet ud.

Prisma består af satellitterne Mango og Tango, som var holdt sammen under opsendelsen. De vil blive frigivet fra hinanden 3. august, inden afprøvningerne begynder.

Teknik baner vej for stort rumteleskop
Det primære formål med forsøgene er at afprøve ny teknologi til automatisk formationsflyvning og møde med fartøjer i rummet. Med teknologien vil det være muligt at koordinere et større antal satellitter og dermed danne et stort teleskop i rummet til at undersøge fjerne stjerner.

Satellitterne skal afprøve et automatisk navigationssystem fra Sverige, et GPS-system fra Tyskland, et radiofrekvensinstrument fra Frankrig og navigationssensorer fra DTU i Danmark.

Mango vil lege den aktive satellit og vil flere gange bakke væk fra Tango i op til måneder, for at afprøve de forskellige teknologier en ad gangen. Mango vejer 150 kg mens Tango er på 40 kg.

Afprøvningerne vil blive afsluttet med et møde i efteråret, hvor man via de danske optiske sensorer vil bringe satellitterne ind i en afstand af blot en meter fra hinanden.

Picard skal studere Solen
Den franske Picard-satellit skal i de kommende to år observere Solen med sine tre instrumenter. Den 142 kg tunge satellit er baseret på en mikrosatellitplatform fra den franske rumfartsorganisation Cnes. Cnes er ansvarlig for Picard, som også har bidrag fra belgiske, schweiziske og franske forskere. Picard er navngivet efter den franske astronom Jean Picard, som var den første til at måle Solens diameter præcist.

Picard medbringer et primært optisk teleskop, kaldet Sodism, som skal tage ultrapræcise målinger af Solens diameter, form og rotation. Samtidig skal det undersøge Solens indre for at finde kilden til variationer i Solens stråling. Endvidere medbringes to andre instrumenter til at måle den totale stråling og energivariationer i de ultraviolette, synlige og infrarøde bånd. Picard vil ifølge fransk astronomer være et supplement til Nasa Solar Dynamic Observatory, som blev opsendt i februar.

Opsendelsen var den 15. for Dnepr-raketten, som er et ombygget ukrainske SS-18 atommissil bygget for det tidligere Sovjetunionen.