Staten bakker op om varmepumperne
Både Energistyrelsen og Energinet.dk giver Dansk Energi ret i, at elforbrug fra varmepumper skal afregnes som gennemsnitsstrøm og dermed har et mindre CO2-udslip end et oliefyr
Læs også
-
Nye beregninger: Varmepumper sviner lige så meget CO2 som oliefyr
Læs mere om
Elsektorens interesseorganisation, Dansk Energi, får nu statslig opbakning til sit forsvar for varmepumperne og deres CO2-udslip.
Varmepumperne er kommet under beskydning, efter at Dansk Fjernvarme i går kom med nye beregninger, der viste, at varmepumperne er større CO2-grise end oliefyrene.
Både Energistyrelsen og Energinet.dk - begge statslige institutioner - giver elsektoren ret i, at varmepumpen udleder mindre CO2 end oliefyret:
Energistyrelsen mener, at varmepumpens elforbrug skal regnes som gennemsnitsstrøm, hvad angår CO2-udslip og ikke som såkaldt marginalstrøm, der typisk er kul og derfor udleder mere CO2 end gennemsnitsstrømmen.
Energinet.dk hæfter sig ved, at Dansk Fjernvarmes beregninger basserer sig på urealistiske forudsætninger.
Civilingeniør Mikkel Sørensen fra Energistyrelsen siger:
»Det vil i praksis være alt for kompliceret at beregne den præcise påvirkning af et ekstra elforbrug, der jo har konsekvenser helt ud i det samlede europæiske el- og CO2-kvotesystem. Vi vurderer, at CO2-udslippet fra gennemsnitsstrømmen giver et udmærket billede af den miljøpåvirkning, som varmepumpen giver.«
Oliefyret uden for kvotesystemet
Han tilføjer, at man jo også skal tage med i betragtning, at varmepumpen arbejder inden for CO2-kvotesystemet og derfor ikke reelt øger det samlede europæiske CO2-udslip. Oliefyret derimod er uden for kvotesystemet, hvorfor det reelt øger CO2-indholdet i atmosfæren.
Mikkel Sørensen har lidt svært ved at definere begrebet "marginalt elforbrug". Selv om styrelsen i en ny elbil-rapport foretager den vurdering, at elforbruget til et større antal elbiler "ikke er marginalt".
»Vi opererer jo mere på de større linjer og med at vurdere effekten af større initiativer som 100.000 elbiler, og det kan man vel ikke kalde marginalt,« siger han.
Når Energinet.dk skriver på sin hjemmeside, at Dansk Fjernvarmes beregninger baseres på to urealistiske forudsætninger, handler det dels om, at den ekstra strøm – ifølge Energinet.dk's egne systemanalyser for Nordeuropa – ikke altid kommer fra kulfyrede kraftværker uden fjernvarmeproduktion. Og dels mener Energinet.dk ikke, at beregningerne tager hensyn til, at elproduktionen er underlagt CO2-kvotesystemet.
Marginalmetoden er den rigtige
Civilingeniør Hans Henrik Lindboe fra Ea Energianalyse, som tidligere har blåstemplet marginal-modellen, fastholder, at man bør se på marginalstrømmen, når man skal vurdere miljøeffekten af en investering i elmarkedet.
»Det er den rigtige metode at se på tilstanden før og efter investeringen og så trække værdierne fra hinanden - uanset om elmarkedet er kompliceret. Og selv om det naturligvis kan diskuteres, præcis hvor man skal lægge sine områdegrænser,« siger han.
Han tilføjer, at Eas modelberegninger af elmarkedet viser, at den nordeuropæiske marginal-el består af cirka 80 procent kul og 20 procent naturgas i disse år. Og henviser til, at det bekræftes i analyser af elprisens følsomhed over for ændringer i kul- og CO2-priser.
»Men naturligvis ændrer CO2-indholdet i marginal-el sig over tid, især hvis vi taler om så store forbrugsstigninger, at det trækker investeringer i nye kraftværker med sig,« siger han.
Hans Henrik Lindboe medgiver, at man naturligvis også kan anlægge den betragtning, at ændringer i elforbruget ikke har en CO2-effekt overhovedet på grund af kvoteloftet.
»Men det er en anden debat, som er vigtig og interessant, men som ikke vedrører valget mellem marginal-el og gennemsnits-el, siger han.
Hans Henrik Lindboe understreger i øvrigt, at han ser både varmepumper og elbiler som vigtige dele af fremtidens fleksible elsystem. Men at de skal modsvares af intensive investeringer i vedvarende energi, før marginal-ellen ændrer sig.
