/transport

Den 25. juni forklarer Peugeot Le Mans-fiasko

Årets 24 timers Le Mans-løb blev den totale fiasko for Peugeot. Alle fire biler udgik på trods af fantastiske omgangstider. Nu er bilerne bragt tilbage til Peugeot Sports hovedkvarter for at blive grundigt undersøgt.

Klik for at se billedet i stort

Peugeot nr. 2 udgår efter 17 timers i årets le Mans. Peugeot tror, at det er samme fejl i motoren som fik tre ud af fire biler til at udgå.


Læs også

Læs mere om

Af Bjørn Godske, onsdag 16. jun 2010 kl. 15:54

Fire ødelagte racerbiler bliver efter et skuffende Le Mans nu gennemanalyseret på bedste franske vis. Resultatet må vi vente på til fredag den 25 juni.

Derfor er pressemedarbejder Cécile Estenave fra Peugeot Sport heller ikke meget for at gå i detaljer med, hvad der egentlig skete med Peugeots superhurtige 908 HDI'er under årets 24 timers Le Mans-løb:

»Bil nummer 1, 2 og 4 udgik alle med motorproblemer, og vi tror, at problemet var det samme for alle tre,« siger hun til ing.dk.

Flere læsere på ing.dk har spekuleret i om det var bilernes turbo, som fejlede. Men Cécile Estenave afviser, at motornedbruddet kunne have noget med bilernes turbo at gøre:

»Vi har aldrig haft problemer med turboerne,« siger hun.

Bil nummer 3 udgik først på aftenen lørdag på grund af problemer med forhjulsophænget. Det viste sig at være en et brud, dér hvor forhjulsophænget er fikseret i kulfiberchassiset:

»Men vi er ret sikre på, at hvis den ikke var udgået tidligt i løbet, så ville den have fået samme motorproblemer som de andre,« siger Cécile Estenave.

Direkte adspurgt, om motorproblemerne skyldes nedbrud i plejlstængernes bundlejer, bliver der tavshed i telefonen fra Frankrig, og Cécile Estenave henviser høfligt til den pressemeddelelse, som vil blive udsendt om ti dage.



16. jun 2010 kl 17:16

Tobias Bøge Christensen

Plejstang?

Nu er jeg ikke motorsagkyndig, men hedder det ikke en plejlstang? Med et "L"?


16. jun 2010 kl 17:43

avatar

Rolf Ask Clausen

Re: Plejstang?

Nu er jeg ikke motorsagkyndig, men hedder det ikke en plejlstang? Med et "L"?

Indeed. Rettet. Tak


16. jun 2010 kl 18:01

Mikkel Ørum Wahlgreen

Fejl er der flere af...

»Men vi er ret sikre på, at hvis den ikke var udgået tidligt i løbet, så ville den have fået samme motorproblemer som det to andre,« siger Cécile Estenave.

I følge tidligere afsnit, burde dette afsnit så ikke lyde:
»Men vi er ret sikre på, at hvis den ikke var udgået tidligt i løbet, så ville den have fået samme motorproblemer som de tre andre,« siger Cécile Estenave.

Hvis ikke, burde man vel rette dette afsnit:
»Bil nummer 1, 2 og 4 udgik alle med motorproblemer, og vi tror, at problemet var det samme for alle tre,« siger hun til ing.dk.

Nå ja det var vel hele artiklen der lige skulle rettes... Tør man så sætte sig lid til at I rent faktisk ikke også har fordrejet hele indholdet!


16. jun 2010 kl 18:05

avatar

Rolf Ask Clausen

Re: Fejl er der flere af...

har fordrejet hele indholdet

Fejlen er beklagelig og nu rettet, undskyld for den.

Begrebet "fordrejet" er til gengæld upassende. Det er nonsens at antyde, at vi skulle lave fejl med vilje.


17. jun 2010 kl 10:02

Asger Hyldgård

- men meningen er ikke til at gå fejl af

Det kan godt være, at der sniger sig et par fejl ind hist og her i artiklerne.

MEN: Det har været en sand fornøjelse at følge Le Mans i Ingeniøren.
Tak for indsatsen og de mange gode tekniske artikler!

De eneste der ikke begår fejl, er dem der ikke laver noget :-)


17. jun 2010 kl 11:24

Johannes Jefsen

Underholdende stresstest

Vi må håbe at Peugeot tager ved lære, og at vi måske kan få gavn af deres fejltagelse...


01. jul 2010 kl 11:26

John Knuhtsen

Er svaret kommet ?

Nu er datoen da for længst passeret. Kan ikke lige google mig frem til nogen meddelelse. Eller hur ?


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.