Danske brændselsceller i højprofilerede britiske hybridbiler
Udviklingsvirksomheden Serenergy i Hobro skal levere ti højtemperatur PEM-brændselscellesystemer til hybridbilprojekt i Storbritannien.
Læs også
-
Manager i H2 Logic til læserne: Vi er ikke sent ude med brinttankstationer
-
Sådan vinder du økorace: Styr brændselscellen og byg alt selv
Læs mere om
Dokumentation
Brændelscellevirksomheden Serenergy har netop indgået aftale med britiske Microcab Industries om leverance af ti stk. af firmaets særlige højtemperatur-PEM-brændselscellesystemer.
Hver unit har en effekt på 3 kW og skal bruges i Microcabs udvikling og demonstration af næste generation af hybridbiler, hvor en elmotor på batterier bakkes op af en brintbaseret brændselscelle.
I udviklingsvirksomheden Serenergy er man stærkt begejstret for ordren:
»Det er virkelig en markant ordre for os. Dels fordi det mig bekendt er den største ordre på en højtemperatur-PEM-celle til et bilprojekt. Dels fordi mange af de kunder, vi ellers har – for eksempel militære kunder – ikke ønsker, at vi fortæller om ordren,« siger salgschef Per Sune Koustrup fra Serenergy.
Overskudsvarme kan udnyttes
Salgsprisen for de ti brændselscellesystemer ønsker Per Sune Koustrup dog ikke at oplyse, men han vil gerne fortælle, at virksomheden indtil videre har solgt omring 100 stk. af denne enhed.
Han forklarer, at fordelen ved at anvende højtemperatur-PEM-brændselsceller i bilen er, at man kan udnytte overskudsvarmen til opvarmning af bilen. Og at den højere temperatur i cellen bevirker, at man kan benytte brint, som er mindre rent – og dermed billigere. Højtemperatur-PEM-celler arbejder ved cirka 200 grader.
»Microcab Industries var især glade for muligheden for at udnytte overskudsvarmen, og at vores cellestakke opererer uden kompressor og derfor er mere støjsvag,« siger han.
Microcab Industries i Birmingham - som er et bredt samarbejde mellem lokale virksomheder om at udvikle grønne billøsninger - vil i første omgang fremstille otte køretøjer i det nye design, som skal være letvægtsbiler designet til bykørsel.
Otte projekter med 340 grønne biler
Bilerne skal leveres til Coventry Universitet, hvor de skal deltage i en 12-måneders forsøg som en led i et større britisk demonstrationsprojekt for grønne biler.
Microcab Industries er én af seks bilfabrikanter, som skal levere køretøjer til et højprofileret britisk program for mindre forurenende køretøjer. Der følger 25 millioner pund med programmet, og de otte projekter ud over landet skal inden for det næste års tid skal få i alt 340 grønne køretøjer af forskellige slags ud at køre på de britiske veje.
Ud over Microcab Industries vil bilfabrikanterne Jaguar/Land Rover, Mitsubishi/Colt, Mercedes Benz/Smart, Tata Motors og LTI levere biler til det store demonstrationsprojekt.





