/energi

Ny viden: Danske have stiger op til 1,2 meter i 2100

Stort spænd mellem Hirtshals og Havneby i DMI´s splinternye beregninger af øget havniveau omkring Danmark.

Af Birgitte Marfelt, mandag 14. jun 2010 kl. 17:12

Klimaforandringer hæver havet omkring Danmark mellem 10 cm og 1,2 meter i år 2100. I 2200 er stigningen vokset til dobbelt størrelse.

Men bor du i Havneby eller Højer, bliver du vidne til betydeligt større stigninger i havniveau i 2100 og 2200, end hvis du bor i Hirtshals.

Stigende vandstand bliver nemlig modvirket af en generel landhævning siden sidste istid. Og eftersom der er stor forskel fra syd til nord på, hvor meget landet hæver sig, kommer nordjyder ikke til at opleve den dramatiske stigning i havniveau, som sønderjyder gør.

Videncenter for Klimatilpasning har netop fremlagt helt nye og mere præcise beregninger for fremtidens havniveau fra Dansk Meteorologisk Institut.

Det giver den enkelte kommune et godt grundlag til at tage fat på at klimatilpasse sin infrastruktur. En undersøgelse fra den grønne tænketank Concito har netop påvist, at kun 16 kommuner har en strategi for, hvordan den skal forberede sig på klimaændringer.

»Der er et meget stort spænd i havnivaustigninger. Det viser beregninger, der er baseret på nyere studier og for første gang inkluderer vind, landhævning og hurtige ændringer i isens bevægelser,« forklarer Energistyrelsens specialkonsulent Bodil Harder i Videncenter for Klimatilpasning.

De nye resultater skal ses i forhold til, at FN's klimapanel i sin 4. hovedrapport indtil 2100 forudså en global vandstandsstigning på mellem 0,2 og 0,6 meter.

FN's vurdering ignorerer imidlertid, hvad nye observationer i Grønland og Antarktis tyder på: Nemlig at dynamiske processer forbundet med isens bevægelser øger iskappens sårbarhed over for opvarmning og dermed fører til stigende havnivau.

Til gengæld hæver Danmark sig også op af havet. Men mindre mod syd end mod nord. DTU Space har beregnet landhævningen i Danmark ved hjælp af GPS-målinger.

Resultatet er, at Nordjylland i dette århundrede har hævet sig 15-20 cm og den sydlige del af landet mellem 5 og 10 cm. Der, hvor landet har hævet sig mest, ophæver det i starten den klimabetingede stigning.



14. jun 2010 kl 17:40

avatar

Gunnar Littmarck

Landisar som smälter höjer inte haven

Alla hav och alla kontinenter flyter i jämnvikt på jordens flytande inre.

Danmark sjunker efter tillbakafjädringen från sista nedisningen, som en kork flyter kontinenten upp lite för mycket så svänger med allt lägre amplitud runt en ny jämnvikt.

I områden som Indiska oceanen var det högst för runt 50 år sedan ( någorlunda när tid)..

De sista 10.000 åren har haven rört sig runt +-1m nu kanske 50cm lägre än under perioden 7500.4000 år sedan då det var många grader varmare.

Ty den relativa havshöjden beror på termisk utvidgning, därför det inte händer mycket runt ekvatorn där det inte blir varmare.

Om havshöjningen sedan den lilla istiden fortsätter som hittills (hoppas det) kommer ytan öka med 15-20cm de kommande hundra åren runt Danmark, + landsänkningen...


14. jun 2010 kl 19:25

Ole Heinrich


14. jun 2010 kl 19:29

avatar

Lars Helbro

Hva-ba ?

Men bor du i Havneby eller Højer, bliver du vidne til betydeligt mindre stigninger i havniveau i 2100 og 2200, end hvis du bor i Hirtshals.

Stigende vandstand bliver nemlig modvirket af en generel landhævning siden sidste istid. Og eftersom der er stor forskel fra syd til nord på, hvor meget landet hæver sig, kommer nordjyder ikke til at opleve den dramatiske stigning i havniveau, som sønderjyder gør.

Resultatet er, at Nordjylland i dette århundrede har hævet sig 15-20 cm og den sydlige del af landet mellem 5 og 10 cm. Der, hvor landet har hævet sig mest, ophæver det i starten den klimabetingede stigning.

Højer ligger altså i syd og Hirtshals i nord, så mon ikke der er byttet om på noget her ?


14. jun 2010 kl 19:35

Hans Henrik Hansen

Overblikket?


En undersøgelse fra den grønne tænketank Concito har netop påvist, at kun 16 kommuner har en strategi for, hvordan den skal forberede sig på klimaændringer

- givetvis også alt rigeligt, jf.:

http://www.dmi.dk/dmi/ebovands....gif

Gad vidst, om 'tænketanken' har tænkt over (endsige undersøgt), hvor mange kommuner i andre 'kystlande', der har udarbejdet slige 'strategier'? :)


14. jun 2010 kl 20:26

Palle Sørensen

Ikke noget problem

Vi kan jo bare ved lov vedtage at vi ikke vil have vandstanden skal stige - vi har jo også ved lov vedtaget at temperaturen ikke må stige mere end 2 grader. Synes nu godt de kunne have udvidet loven omkring temperaturstigningen til at omfatte hvid jul hvert år og ca. 27 grader i industriferien!


14. jun 2010 kl 22:04

avatar

Søren Berg Glasius

Hvis vi lever så længe...

Men bor du i Havneby eller Højer, bliver du vidne til betydeligt større stigninger i havniveau i 2100 og 2200, end hvis du bor i Hirtshals.

Nu tror jeg, at det er de færreste læsere der lever til 2100, endsige 2220...


14. jun 2010 kl 23:37

Torben Ljunggren

Viden eller tro

I overskriften står der "ny viden". Mon ikke der snarere burde have stået "ny tro" ?


15. jun 2010 kl 00:17

Preben Rose

Ny viden~Nyt gætteri


Ny viden: Danske have stiger op til 1,2 meter i 2100

Eller er det 10cm?

Klimaforandringer hæver havet omkring Danmark mellem 10 cm og 1,2 meter i år 2100. I 2200 er stigningen vokset til dobbelt størrelse.

Måske er det 2,4 m?
Måske er det 20 cm?

Resultatet er, at Nordjylland i dette århundrede har hævet sig 15-20 cm

På 200 år har Nordjylland vel så hævet sig 30-40 cm?
(Her går jeg ud fra at Birgitte mener:"på hundrede år eller inden for et århundrede")

Nordjylland kan så se frem til at vandstanden sænker sig 10-20cm... eller stiger 2m?


Det giver den enkelte kommune et godt grundlag til at tage fat på at klimatilpasse sin infrastruktur.

Infrastrukturen skal nok være fleksibel, måske skulle man vente lidt, for at se om ny viden frembringer noget, der er lidt mere konkret?

Måske er det slet ikke en god idé at planlægge infrastruktur, der baserer sig på 200 års forudsigelser?

Pengene var måske bedre brugt på at uddanne forskere og journalister?

Artiklen åbner mange spørgsmål...


15. jun 2010 kl 00:36

Svend Ferdinandsen

Re: Ikke noget problem

Jamen sådan er der jo så meget. Med de seneste udmeldinger, så kan det ikke vare længe før folketinget/regeringen vedtager at ophæve tyngdeloven. Det er da en lov, er det ikke?
Og love henhører til folketinget!


15. jun 2010 kl 01:11

Johannes Høher-Larsen

Re: Overblikket?

[citat]En undersøgelse fra den grønne tænketank Concito har netop påvist, at kun 16 kommuner har en strategi for, hvordan den skal forberede sig på klimaændringer[/citat]
Alle de konsulenter der nu bliver fyret fra staten skal da have arbejde :/


15. jun 2010 kl 02:28

Glenn Møller-Holst

Andre virkninger

Husk nu at der er andre virkninger end issmeltning - nedbørsmønstret og intensiteten over kort og lang tidsskala vil sikkert også ændre sig. Det kan selvfølgelig både være positivt og negativt:

June 9, 2010, Rapid Changes for Arctic Flora and Fauna:
http://www.sciencedaily.com/re....htm
Citat: "...
The indicators show that the Arctic has changed dramatically during recent decades and that unique Arctic habitats for flora and fauna are disappearing
...
The report presents a broad spectrum of changes in the Arctic ecosystems and biodiversity.
..."

Med illustration af økosystems sårbarhed verden rundt:

June 9, 2010, Climate Change Linked to Major Vegetation Shifts Worldwide:
http://www.sciencedaily.com/re....htm

June 10, 2010, Sea Levels May Rise by as Much as One Meter Before the End of This Century:
http://www.sciencedaily.com/re....htm
Citat: "...
The loss of mass from the West Antarctic Ice Sheet and the area around the Amundsen Sea is much higher than previously suspected, according to Postdoctoral Researcher Mike Willis from Cornell University.
..."

West Antarctic Ice Sheet:
http://en.wikipedia.org/wiki/W...heet

http://en.wikipedia.org/wiki/A..._Sea


15. jun 2010 kl 06:19

Rasmus Kjær

Re: Hvis vi lever så længe...

Nææ. DU gør ikke, men efterfølgene generationer gør. - Og de kommer til at modtage de problemer vi har skabt NU.


15. jun 2010 kl 08:28

Bjarke Mønnike

Re: Re: Hvis vi lever så længe...

Hvem siger at de oplever det som problemer :o)

Jeg oplever da ikke at det er noget problem at vestrefængsel der for 100 år siden blev bygget i strandkanten nu ligger 1.5 km væk fra vandet idag.

På samme måde har jeg det da med lammefjorden.


15. jun 2010 kl 12:05

Lasse Bo Lumholdt Riisager

Enig med Bjarke

Jeg må sige, at jeg er fuldstændig enig med Bjarke! Hvorfor er det, at vi skal tilstræbe os at bevare ALT på Jordkloden PRÆCIST som det er i dag? Det er som om, at vi er besat af at give Jorden videre til næste generation fuldstædig som den var, da vi modtog den.

Vi ser det flere steder, at man forsøger at fastholde ellers dynamiske systemer, således at der ikke sker nogen synlig ændring. Altså, må der gerne ske ændringer, de skal bare forekomme så langsomt, at de ikke umiddelbart kan observeres i løbet af en enkelt generation (så er der nemlig ikke nogen fra den nye generation der kan brokke sig over, at de har fået en dårligere klode).

Fx må dyrearter for guds skyld ikke uddø (i hvert fald ikke de dyrearter vi kender). Det ville jo være en ændring. Men af en eller anden grund, må nye godt komme til, selvom dette unægtelig også er en ændring! Hvorfor?
Kystlinjen må heller ikke ændre sig, på trods af, at den altid har gjort det! Det sker bare så langsomt, at ingen fx rigtig kan huske, at Vestre fængsel lå ved kysten da det blev bygget, eller at Mårup Kirke blev bygget flere km fra kysten, men nu er blevet revet ned fordi den var ved at falde i havet.

Det er samme historie med vandstanden. Den må for guds skyld ikke stige. HVORFOR?! Må den godt falde? Det er som om, at vi ikke kan fatte, at vandstanden ikke altid har været hvor den er i dag?
Man har fx fundet rester af bopladser midt ud i Nordsøen. Områder der nu står under mange meters vand. Hvorfor er der ikke nogen der brokker sig over at havet allerede er steget, hvad ved jeg, 20-50 meter de sidste 10.000 år? Vi skal evig og altid trækkes med, at det MULIGVIS kommer til at stige 1 meter mere de næste 200 år!


15. jun 2010 kl 12:05

Flemming Poulsen

Re: Ny viden~Nyt gætteri

Tak for indlægget. Enig i,
at Pengene var måske bedre brugt på at uddanne forskere og journalister?

Artiklen åbner mange spørgsmål...

Artiklen er fuld af løsrevne citater og vedlagt et kort, som bestemt ikke har givet journalisten mange overvejelser om, hvad det illustrerer.

Der bliver skudt med spredehagl.


15. jun 2010 kl 17:06

Erik Christensen

Re: Re: Ikke noget problem

...så kan det ikke vare længe før folketinget/regeringen vedtager at ophæve tyngdeloven. Det er da en lov, er det ikke?
Og love henhører til folketinget!

..i så fald ville jeg starte med at ophæve loven om forbundne kar


20. jun 2010 kl 21:26

Jens Husbjerg

Risikoanalyse af klimatilpasning

Det er tankevækkende af CONCITO dokumenterer at kun 16 % af kommunerne har en strategi for klimaindsatsen.

Dér hvor jeg godt kunne tænke mig et bedre værktøj og overblik er hvor man i samarbejde med kommunerne kan screene behovet.

Hvis man ser over en periode på f.eks. 50 eller 100 år og laver udvalgte scenarier for

1. Klimakonsekvens for udvalgte områder: byggeri, kloakering, offentlig transport, landområder mv.

2. Sandsynligheden for at klimakonsekvensen opstår under punkt 1 ovenfor.

Problemet er at scenarierne ad 1 som DMI har opstillet og kalkuleret ikke fortæller noget om sandsynlighederne for at de opstår og så er vi næsten lige vidt. Faktisk siger DMI at de ikke kender noget til usikkerhederne p.t.

Dette vil give et overordentligt godt billede af de reelle risici og det vil samtidig give en mulighed for at lave prioriteringer og tiltag der kan det optimeres mht. omkostninger. Ellers risikerer vi at lave 'plet' skydninger vi ikke ved om virker og bliver for dyre i forhold til effekten.

Og hvem har det strategiske overblik på netop dette punkt i Danmark p.t.?

mvh.
Jens Husbjerg
www.co2hunter.com/blog.html


21. jun 2010 kl 20:58

Søren Fosberg

Re: Enig med Bjarke

Fx må dyrearter for guds skyld ikke uddø (i hvert fald ikke de dyrearter vi kender).

Alle dør jo. Alligevel er det ikke tilladt slå ihjel.

Det handler ikke om at der ikke må ske ændringer man at vi (mennesker) benytter en teknisk-økonomisk metode som begrænser andre livsformers overlevelse og dermed vores egen. Er det ikke et problem for dig?

Jo, man kan vælge at være ligeglad. Men man kan også vælge støtte op om at løse følgende opgave:

- sikre globalt høje indkomster,
- eliminere ekstrem fattigdom,
- stabilisere verdens befolkning og
- opnå miljømæssig bæredygtighed.

SAMTIDIGT!

Mvh Søren


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk