Ingeniøren 1911: Stor diskussion om pilekvistens videnskabelighed
At grænsen mellem videnskab og overtro nogle gange kan forekomme lidt tynd, er der ikke noget nyt i. En af de første store pennefejder i Ingeniøren drejede sig da også om det videnskabelige belæg for brugen af en pilekvist til at vise vand. Hverken dengang eller senere er metoden videnskabeligt dokumenteret, men alligevel "vedbliver Drømmenes og Illusionernes Rige at være lige stort".
Fakta

I 1911 diskuterer ingeniører ivrigt om der er videnskabeligt belæg for at man kan finde vand med en pilekvist.
Tema
Læs også
-
Sensation i 1945: Ingeniørernes hemmelige flugttunnel under Amalienborg
-
Ingeniøren 1909: Forbindelse over Storstrømmen med 107 meter svingbro
Anledning til kontroversen om pilekvisten i det gamle Ingeniøren var en artikel i nr. 8, 25 februar 1911, hvor H. Borum refererede en diskussion på de tyske Vandfagmænds årlige møde i Königsberg.
Her havde man blandt andet drøftet den videnskabelige baggrund for den udbredte praksis at "vise vand" med en pilekvist, dvs. "paapege Tilstedeværelsen af Vandaarer ved hjælp af en kløftet Gren".
Diskussionen var heftig, og mødet mundede ud i, at "de fleste Talere tilsluttede sig den Tanke at anmode Regeringen om at søge Spørgsmaalet nærmere belyst". Men Ingeniørens referent godtog efter flere læseres mening lidt for villigt og uvidenskabeligt beskrivelsen af forskellige tyske forsøg med "Ønskekvisten" og de mulige videnskabelige forklaringer.
I det følgende nummer af bladet blev bragt hele tre debatindlæg, hvoraf det ene er stærkt kritisk over for fænomenet, mens de to andre forsøger sig med supplerende teorier.
Selv om ingen hverken dengang eller siden har kunnet give en fysisk forklaring, fremsætter en læser for eksempel den ret skråsikre hypotese, at pilekvistens effekt må bero på "Forholdet mellem Jordens og Atmosfærens elektriske Tilstand".
Radioaktivitet påvirker personen
I nr. 10 ugen efter bringes to kommentarer, hvoraf især det sidste udtrykker nogen skepsis over for de fremsatte hypoteser. I indlægget gennemgås referencer helt tilbage til 1600-tallet, og det slutter af med at bringe en af de nyere naturvidenskabelige opdagelser i spil:
"Og da de hidtil kendte Naturkræfter ikke har egnet sig til Forklaring, drages nu Radioaktiviteten med ind hertil. Herved søges forklaret, at kun Vand fra dybere Aarer, der er i besiddelse af en svag Radioaktivitet, skal paavirke de Personer, der holder Ønskekvisten".
Alle de velmente mere eller mindre videnskabelige hypoteser om ønskekvistens mulige virkemåde bliver imidlertid grundigt skudt ned ugen efter. Her raser ingeniør S. Löchte imod "det gamle Uhyre", der igen stikker sit hoved frem. For sagen er, at "ethvert Menneske kan på fem Minutter lære at blive den bedste Vandsøger i Verden, medens omvendt Vandsøgeren i samme Tidsrum kan berøves enhver Illusion om at staa i Pagt med de højere Magter".
Indlægget slutter den totale afvisning af al det overtroiske vrøvl om vandvisning og anden brug af pilekvist med ingeniør Löchtes profetiske udsagn: "Langsomt, men sikkert flyttes Grænsepælene for Erkendelsens Rige; men derfor vedbliver Drømmenes og Illusionernes Rige at være lige stort, thi dets Grænser er de samme som selve Uendelighedens".
Ak ja, samme diskussion er såmænd med mellemrum i årene siden kørt i mange naturvidenskabelige blade. Sagen døde vist først helt ud i videnskabelig sammenhæng, da et antal "strålesøgere", bevæbnet med en "pilekvist" af to stykker bøjet ståltråd for ca. 20 år siden fik etableret en helt fin forretning med at påvise vandårer, som i mellemtiden dog var blevet til nogle væmmelige "jordstråler". De var angiveligt yderst skadelige for helbredet, især hvis de passerer gennem ens soveværelse.
Jo, illusionernes rige er stadigt lige stort. De farlige "jordstråler" er så langt ude i hampen, at mange såmænd tror på dem den dag i dag…





