Tankevækkende læsning

En af de USAnske aviser jeg læser regelmæssigt (kan desværre ikke huske hvilken) havde en artikel sidste år, med en del af de spørgsmål som kinesiske studenter skulle kunne svare på, for at komme ind på universitet, uanset studieretning.

Det var meget tankevækkende og meget svære spørgsmål.

Poul-Henning

Re: Tankevækkende læsning

Er det gaokao, du tænker på?

Her er nogle eksempler:
http://www.pbs.org/wnet/widean...264/

Tankevækkende

Ja, jeg er da glad for at være uddannet for mange år siden ihvert fald :-)

- Jesper

Alting var bedre i gamle dage ... not

Jeg kommenterede dem og svaret var - ja ja det er gode men for svære til at bruge idag på fysik A...

Re: Alting var bedre i gamle dage ... not

Og det passer sgu heller ikke at de laver færre lektier - ikke dem, jeg ser og møder.

Re: Alting var bedre i gamle dage ... not

Postulater er altid farlige, men det ser ud til for mig at pensums omfang og sværhedsgrad har været faldende de sidste årtier. Både min erfaring som underviser og med tre børn på vej gennem folkeskole og gymnasie.

Jeg er desværre heller ikke helt alene med dette. Jeg blev egentlig trigget af en række artikler med bla folk fra DPU.

Et par løse links:
http://www.dr.dk/Nyheder/Indla....htm
http://nordjyske.dk/ditnordjys...%2c3

Her til eksamenslæsning er mine gl fysik bøger efter mange år kommet i omdrejninger igen netop fordi de giver en god forklaring :-)

Og selv i mine dage var det ikke udenadslære, men forståelse og indsigt man gik efter ;-)

Om det med at holde på værktøjet er vel egentlig ikke så interessant i denne diskussion :-) men kunne sagtens fortjene en helt tråd for sig selv.

Forskning af lektier

Med al respekt viser debatten hvordan manglen på forskning af lektiers effekt bevirker at vi må ty til vore egne holdninger og erfaringer uden at have en fælles forskning at bruge som udgangspunkt for en diskussion og for forandring af praksis. Jeg er den eneste lektieforsker i Danmark og Norden i øvrigt og vil henvise til min ph.d.-afhandling Lektielæsningens betydning for gymnasieelevers læringsprocesser. Forsvaret for ph.d.'en har sat en tiltrængt debat igang. Afhandlingen kan sendes ved henvendelse.

Re: Forskning af lektier

--- Afhandlingen kan sendes ved henvendelse.

Resumé

Jeg har i afhandlingen et kort og præcist resumé. Hvis det kunne være muligt at uploade det i bloggen ville det være lettest

Re: Resumé

Jeg har i afhandlingen et kort og præcist resumé. Hvis det kunne være muligt at uploade det i bloggen ville det være lettest

Link til afhandling

Afhandlingen er desværre endnu ikke lagt på nettet, idet jeg først forsvarede den for nyligt. Men ved henvendelse til mig på mail: flemming.olsen@ifpr.sdu.dk sender jeg den gerne.

Re: Link til afhandling

Afhandlingen er desværre endnu ikke lagt på nettet, idet jeg først forsvarede den for nyligt. Men ved henvendelse til mig på mail: flemming.olsen@ifpr.sdu.dk sender jeg den gerne.

Re: Forskning af lektier

Mon ikke de fleste herinde kan "analysere objektivt og empirisk". Et undervisningssystem kan også have et adfærdsregulerende formål ved siden af. Så det at give lektier for er ikke nødvendigvis for at lære.

Lektier og læring

Det kan du have ret i, men en af mine hovedkonklusioner er, at lektier skal understøtte læringen, som den foregår i undervisningen. For ellers er der risiko for, at en gruppe elever får et negativt forhold til skolen - og dermed læringen. Lektier modarbejder i sådanne tilfælde skolens intentioner. Konklusionene er, at lektiernes form derfor må ændres, så de understøtter læringsprincipperne i undervisningen.

Pensum er dødt !

Til dem af ældre dato, kan jeg informere at pensum er død og erstattet af kernestofområder (+ supplerende stof) og kompetencemål, der gør det op til underviseren om hvor dybt i kernestoffet der skal arbejdes, bare de overordnede faglige mål nås.

Fysik B - htx:
Eleven skal kunne:
1) redegøre for fysiske, tekniske og teknologiske problemstillinger og for anvendelsen af fysiske begreber og modeller i virkelighedsnære forhold, herunder anvendelser i industrien eller elevens hverdag
2) planlægge og gennemføre enkle fysiske eksperimenter og analysere simple fysiske problemstillinger, opstille løsningsmodeller og udføre et større eksperimentelt arbejde, hvori indgår målinger, resultatbehandlinger og vurderinger samt dokumentere og formidle den opnåede viden og det eksperimentelle arbejde
3) redegøre for naturvidenskabelige arbejdsmetoders anvendelsesområder
4) redegøre for fysiske fænomener samt demonstrere kendskab til fysikken i et historisk og teknologisk perspektiv
5) benytte fysikkens grundlæggende love i forbindelse med det eksperimentelle arbejde og til løsning af enkle teoretiske problemer.

Kernestoffet er:
– kinematikkens og dynamikkens grundlæggende love, Newtons love og energi og arbejde.
– kræfter ved forskellige simple former for bevægelse i en og to dimensioner
– tryk og opdrift
– energibegrebet, energiomsætning og sammenhængen mellem arbejde, energi og energibevarelse
– temperaturbegrebet, tilstandsformer, faseovergange, idealgasloven og gassers arbejde
– begreber og love til beskrivelse og beregning af simple jævnstrømskredsløb
– elektromotorisk kraft og polspænding
– fremstilling af vekselstrøm med henblik på energiforsyning
– brydningsloven og optiske brydningsfænomener

–Uddrag fra Bilag 14 i Bekendtgørelse om uddannelsen til højere teknisk eksamen (htx-bekendtgørelsen)

Perspektiv: Google: Blooms kognitive taksonomi

Pensum

Dejligt med en kvalificeret diskussion. Det er netop fordi pensum er dødt at man kan sige at lektier kan antage mange former udover at læse i en lærebog - det er kompetencerne der er målet. Og sådanne kompetencer kan fås fra mange forskellige læringsressourcer. Desuden ved vi at elever lærer på mange forskellige måder og derfor også udvikler kompetencer på mange forskellige måder. Dette må tages alvorligt i en moderne undervisning. Målet med at ændre lektieformerne er ikke at reducere læringen, men tværtimod at styrke læringen med moderne metoder og midler

Re: Pensum

Målet med at ændre lektieformerne er ikke at reducere læringen, men tværtimod at styrke læringen med moderne metoder og midler

Læring og tidsforbrug

Som nævnt mangler der forskning på feltet her i Norden. Men de seneste udenlandske resultater fra Canada i 2009 er, at der ikke kan ses sammenhæng mellem tidsforbrug og lektiers effekt. Men at der kan ses sammenhæng mellem lekternes form og deres effekt. Men som sagt vi mangler mere viden..

intuition

I må meget undskylde mig, at jeg nu vil være provokerende men jeg har svært ved at holde mig tilbage. Som ingeniører, hvor I bygger maskiner, broer og meget andet godt arbjder I vel ikke ud fra jeres intuition. Men tankevæggende er det at man accepterer at undervisningen foregår ud fra intuition. Derfor sættes der ikke tilstrækkeligt med midler af til undersøgelser, så undervisningen kan foregå på grundlag af en viden om undervisningens "brobygning/stilladsbygning"

Hvad er læring

Læring er at opnå en færdighed.

For at lære at gå på line, må man øve sig.
For at lære at forstå, man øve sig

Nutidens unge lærer at bruge Google og fortælle om de forskellige historiske fysikere og om deres odagelser og de gennemfører ganske rigtigt en masse forsøg.....der ikke siger dem et spor for de har ikke som Rolf og tildels PH-K påpeger lært at "holde på værktøjet.

Prøv at spørge hvad der sker, hvis man forlænger en snor der er bundet stramt om Jorden med en meter....og nyd hvad der sker. Der bliver regnet så de er blå i ansigtet.

Havde de lært deres matematik kunne de svare uden at røre en blyant.

Og forøvrigt:

Et gymnasium
to gymnasier
flere gymnasier
alle gymnasierne

Bare for en ordens skyld :0)

Re: Læring og tidsforbrug

Men helt ærlig... du er gået helt gal i byen her. lektier har ikke nogle betydning for indlæring. At stimulerer indlæring har ikke noget med lektier at gøre... sorry.

Re: Læring og tidsforbrug

Men de seneste udenlandske resultater fra Canada i 2009 er, at der ikke kan ses sammenhæng mellem tidsforbrug og lektiers effekt.

Re: Re: Læring og tidsforbrug

AHA!

Så er universiteterne overflødige. Der gives 30 timers forelæsning per halårlige kususfag og så er de studerende klar til gå til eksamen Thomas, når lektier ikke er nødvendige.

Var det så ikke smartere og fyre alle 30 timer af på en uge og så var det kursusfag overstået og man var så klar til at bygge broer og flyvemaskiner efter 8-10 uger på DTU.

Sikke en besparelse det kunne generere

Jeg har 20 års udervisningserfaring !

At stimulere indlæring af et defineret område er en opgave for læreren.

Den selvstimulerede tilegnelse giver autodidakter der bestemt kan matche og overgå uddannede, men ofte mangler elementer der gør at deres produkter kan accepteres.

Re: Re: Re: Læring og tidsforbrug

Jeg forstår ikke helt hvad du siger... men mener bestemt ikke at jeg har sagt at lektier ikke er nødvendige. En ting er at læse hvad jeg skriver og en anden er at "forstå" hvad jeg skriver.

Læring og tidsforbrug

Jeg netop blevet færdig på DTU.

Jeg synes undervisningsformen med forelæsning efterfulgt af selvstændigt arbejde (der karakteriserer DTUs kurser) virker meget bedre, end det jeg oplevede i gymnasiet. Arbejdsbyrden (20 skemalagte timer/uge) er også meget mere rimelig end det, der forventes i gymnasiet.
Jeg er sikker på, at en optimering af tidsforbruget (kald det bare LEAN) kunne gavne gymnasiet enormt.

lektier - en saga blot

Det lader til, at de fleste her er enige om, at lektier er en naturlig del af læring. Selvfølgelig under forudsætning at det gøres på den rigtige måde :-)

Er det fordi der er for få timer på "fabrikken" ? Var det en ide at lade skolearbejdsdagen være længere så lektier/eller udvidet undervisning var på skolen/gymnasiet så der var dømt helt fri når de kom hjem. Besnærende !?! Nogle kalder det for den sydeuropæiske variant.

Så var forældrene også helt fritaget for ansvar og så kunne de istedet bruge tid på advokater når lille Per får dårlige karakterer :-)

Lean eller ej så er der en vis sammenhæng mellem den tid man putter i det man laver og resultatet. Jeg tror også på det sunde i at man selv er ansvarlig for sin læring. Hvad man jo også er når man er i skolen hvis nogen skulle have glemt det. Du kan trække en ged til truget, men ikke...

Argumenter som at man skræmmer folk væk hvis man stiller krav til dem og man derfor undgår lektier og nedsætter stofmlngden er lidt rystende og falder tilbage på forældrene. Hvordan f..... har de tænkt sig, at lille Per skal klare sig i en stadig mere konkurrerende verden når de selv har indleveret dåbsattesten ??

ladis and jentlemen wake up !

Formålet med lektier

@Flemming B. Olsen

Jeg er udmærket klar over at du ikke vil afskaffe lektier helt, men at de skal give mening, i og med at de understøtter den aktuelle undervisningsform.

Der skal i midlertid også tages højde for at gymnasiale uddannelser er en forberedelse på videregående uddannelser, hvor man i de fleste tilfælde reelt ikke har lektier. Gymnasiet skal altså også lære eleverne at læse og forstå stoffet selv, så de er forberedte på at kunne stille spørgsmål til de dele der volder dem problemer.

Hvis ikke eleverne har lært det på de gymnasiale uddannelser, vil de ofte få et kulturshock og herved øges sandsynligheden for at de falder hurtigt fra en videregående uddannelse.

Man kan på den vis også sige at de gymnasiale uddannelser skal lære eleverne at tage ansvar for egen læring. Det rette kan derfor være at eleverne direkte undervises i forskellige metodiker til egen læring, så de selv vil være i stand til at sammensætte den kombination som er mest optimal.

Lektier kan altså både ses som en forberedelse til hvad der venter på næste trin, og som en understøttelse af læringsprocessen.

Pædagogik og læring

Lektier kan altså både ses som en forberedelse til hvad der venter på næste trin, og som en understøttelse af læringsprocessen.

Re: Pædagogik og læring

Mennesker er desværre( og heldigvis) meget forskellige Rolf.

Nogen gennemgår et udannelsesforløb for at få en vellønnet stilling og går derefter istå, andre gennemgår en uddannelse af interesse, men er ikke istand til at konkurrere på området.

Det værste man kan komme ud for som underviser, er elever hvor verden styrter sammen, fordi de ikke kan opfylde forældrenes ambitioner og hvor forældrene så anklager lærerne for manglende indsats.

Jeg er midt i eksamens perioden med min yngste, der på trods af hendes eksamensskræk, men forudgående flid, mod hendes forventninger får gode karakterer.

Hvis man læser ting for at tilfredsstille en lærer må overvejelsen gå på om om den del af undervisningen den pågældende er afgørende eller kun en delmængde af undervisnings forløbet.

Lærere som Lektor C.Blomme i Scherfigs roman og "Onde" Helge Christensen på DTU er heldivis sjældne( Jeg personligt havde ingen problemer med Helge) Men sådanne har gjort livet surt for mange ved dere pedantiske sadisme.

Resultat måling

Jeg syntes det er dejligt at så mange interesserer sig for skolen. Jeg må indrømme, at jeg er så gammel, at jeg ikke forstår begrebet ansvar for egen læring, der for mig mere ligner lærens fritagelse fra ansvar.
Med hensyn til lektier så syntes jeg man skal forestille sig hvordan det ville lyde, hvis en konservatorieelev prøvede at spille et større værk uden at have øvet sig meget. Jeg tror ikke forholdet er anderledes for alle andre fag, men resultatet er bare ikke synligt på samme måde.
Principielt må alle lærere vel have metode frihed, men det kræver så hyppige kontroller (prøver) af om den enkelte elev opnår tilstrækkelige kundskaber.
Her må værdihierarkiet genindføres, gerne med genindførelse af karakterer i folkeskolen.
I folkeskolen undrer det mig, at der ikke er matematiker kontrol med matematik bøgerne og opgaverne. De er gyselige og fuld af fejl. Kombineret med ansvar for egen læring er det en ubehagelig cocktail. Et lille eksempel. I en retvinklet trekant er to af siderne 3 og 5 meter. Hvor lang er den sidste side.

Re: Resultat måling

@ Martin Kristensen.

Kunne du ikke være venlig at sige hvad fejlen er? Og i forhold til din opgave.

Re: Re: Resultat måling

Jeg har altid været modstander af lektier. På DTU havde vi i nogle fag grupperegningstimer, hvor en hjælpelærer var til stede. Og, i andre, havde vi almindelige "lektier" med ugentligt besvarelse. Og jeg er ikke i tvivl: Grupperegningstimer er klart det bedste. Lektier, har mange ulemper. I nogle tilfælde, bruger eleverne meget lang tid på opgaver, men lærer meget lidt ved det. Hvis der er en lærer til stede, der kan gennemgå opgaverne, eller hjælpe dem med nogle "triks", så lærer de både disse metoder, og bliver i stand til at løse opgaverne nemt. Det har stor betydning, ved eksamen, at det ikke tager evigheder at løse en simpel opgave.

Det samme gælder i folkeskolen og gymnasiet. Lektier skal ud, og man skal have grupperegning - med kvalificeret underviser på i stedet. Når dagen er overstået, skal der ikke være lektier for. Hvis eleverne ikke når at blive færdig, ved de skemalagte timer, hjælper det ikke, at tage deres fritid. Det bliver de ikke dygtigere af.

Jeg tror faktisk, at det er bedre med grupperegningstimer i folkeskolen, og i gymnasiet, end lektier. Men, det er måske svært at sætte tid af til, uden at skære ned i antal fag, og undervisningstimer. I så fald tror jeg, at det er bedre at skære ned, og undervise ordentligt, så eleverne kan det nødvendige efter folkeskole og gymnasie, end at overlade det til eleverne, at skulle læse lektier derhjemme.

I gymnasiet, synes jeg det gik fint med fysikopgaver og matematik som lektier. Det var fag, hvor at man kunne finde ud af at løse opgaverne selv. Derimod, var jeg totalt tabt i fag som fransk og engelsk.

Men, jeg synes principielt, specielt i folkeskolen, at det er forkert at give eleverne lektier for - og så er det måske kun en brøkdel af eleverne der har lavet lektier. Mange lærere, kan simpelthen ikke håndtere dette, og er ikke i stand til at undervise, til andet end de få procent, der har lavet lektier. Alternativet, til at gøre lektier, til en del af folkeskolens hverdag, er at man sorterer eleverne i dem der har lavet lektier, og dem som ikke har, og så underviser begge halvdele. Det er helt uforsvarligt, at op til 50% af folkeskolens elever, skal være uden undervisning, fordi at lærerne ikke kan følge deres niveau.

Jeg tror måske mest på individuel undervisning, hvor hver elev har sit niveau. På den måde, kan man undervise optimalt til den enkelte. Nogle er dygtige til fag som matematik og fysik, og andre er dygtige til fag som historie, og dansk. Individuel undervisning, vil måske kunne klares i fremtiden, ved at lade hver enkelt elev, blive undervist af sin egen computer. Det vil også muliggøre undervisning derhjemme, når eleven er syg - hvis altså at eleven er i en sådan stand, at de er modtagelige. Og ellers, kan undervisningen sættes i stå, uden de går tabt i klassesammenhæng.

Da jeg var IT-Pedel på en folkeskole, så jeg mange både gode, og frygtelige eksempler på undervisning. Der var en lære, som brugte 45 minutter, på at hidse sig op over, at eleverne ikke havde læst lektier. Og man kunne kun tænke - hvad fik eleverne så lært denne time? Intet. I andre - specielt de små klasser - var en sådan skrigeri, at det havde været bedre med høreværn på. Jeg er helt sikker på, at undervisningen var minimal. Læren kunne ikke styre klassen. Sjov nok, var der andre lærere, der kunne få samme klasse til at tide fuldstændigt stille, så snart de gik ind gennem døren. Og de klasser, som nogle lærer, betragtede som de værste, blev af andre lærere, betragtet som yndlingsklasse!

Hvis undervisningen blev gjort af computere, vil man kunne anvende høreværn, med indbygget højtaler, i de små klasser hvor støjniveauet er højt. Det vil kunne øge indlæringsniveauet, for de elever, som gerne vil side ved computeren og lære noget. Har eleverne høreværn på, så de ikke kan høre hvad de andre elever siger, så er også tendens til, at de holder mund. Jeg tror, at det vil medføre en dybere koncentration af eleverne, at blive undervist uden støj, af computeren, og på hver deres niveau.

På gymnasieniveau, betyder det ikke så meget med lektier. De fleste elever, der går videre i gymnasiet, vil kunne lave lektierne, i mindst nogle få fag. Og det bliver nok dem, som de skal gå videre med.

Re: Re: Re: Resultat måling

Jens
I gamle dage sorterede man de unge mennesker.

Det gør man ikke mere.

Det giver så det udslag at mange får en uddannelse de ikke kan bruge til noget, fordi de ikke kan de elementer man forventer at skulle være tilstede i det univers som de pågældende skal arbejde i.

Der er manglende sprogkunskaber der medvirker til jobfrasorteringen. Der er det generelle indtryk og den personlige fremtoning.

Især afslører sprogets mangler sig i ansøgninger, hvor manglende evner i at bøje verber medfører lodrette arkiveringer af ansøgninger.

Lektier er et nødvendigt onde for at lære at kunne arbejde struktureret selvstændigt.

Diskussionen

Nu har jeg fulgt indlæggene i de sidste dage. Jeg undrer mig over at de forskellige indlæg ikke forholder sig til hinandens argumenter. Det der er slående er, at indlæggene næsten forholder sig til egne erfaringer og ikke til den viden man har om læring i almindelighed og til undervisning i særdeleshed.

Re: Diskussionen

Især afslører sprogets mangler sig i ansøgninger, hvor manglende evner i at bøje verber medfører lodrette arkiveringer af ansøgninger.

Re: Re: Diskussionen

Jeg er ikke uenig Jens og har også bemærket at du brænder for dit fag. MEN.....Alle de ingeniører jeg kender der er kendte, magter, foruden deres fag også sprog både derese eget og andre.

Jeg havde et møde med gamle Per Brüel her for fjorten dage siden, der på trods af hans høje alder, 95, stadig er knivskarp og utroligt struktureret. Det eneste der markerer hans høje alder er at han er bevægelseshæmmet af en dårlig hofte, som på nuværende tidspunkt skulle være opereret.

Han startede som smed, Jens !

Jeg selv har da også indimellem haft sære job i jobskifte perioder, men hvad gør det. Man bliver ikke dummere af det.

Re: Re: Re: Diskussionen

Jeg skal klart indrømme, at jeg ikke er så god til det med formuleringer, som dem der magter sproget. Som jeg ser det, er det at kunne sprog en kunstart, der skal dyrkes ligesom ingeniørvidenskab. Dem, der er dygtige, formår at få sagt tingene på en uforglemmelig måde og dygtig måde, og kan endog gøre læsningen til oplevelse.

Jeg ved, at jeg aldrigt får sådanne evner. Og jeg vil ikke forsøge. Men, jeg synes også, at det er i orden. Vi skal ikke alle være ens, og behøver ikke alle, at være ekspert i ordvending.

Re: Diskussionen

Nu har jeg fulgt indlæggene i de sidste dage. Jeg undrer mig over at de forskellige indlæg ikke forholder sig til hinandens argumenter. Det der er slående er, at indlæggene næsten forholder sig til egne erfaringer og ikke til den viden man har om læring i almindelighed og til undervisning i særdeleshed

Re: Re: Diskussionen

Min pointe var egentlig - lidt firkantet - at det er lidt sørgeligt at se at man reducerer pensum åbenbart for at få flere igennem og at det lader til at divers gym rektorer beklager sig over at folk ikke laver lektier. Det sidste vil jeg rette til at nogle ... ikke laver lektier.