Ultrafine partikler giver københavnerne blodpropper i hjernen
Over 20 procent flere københavnere får blodpropper i hjernen, når der har været mange af dieselbilernes ultrafine partikler i luften. Det viser ny forskning fra de københavnske gader og hospitaler.
Læs også
Københavnerne rammes i langt højere grad af blodpropper i hjernen, når der er ultrafine partikler fra dieselbilers udstødning i luften.
Det viser en ny undersøgelse, der tegner et tydeligt billede af sammenhængen mellem antallet af ultrafine partikler i luften og antallet af københavnere med blodpropper i hjernen.
»Der er 21 procent flere tilfælde af blodpropper i hjernen på grund af slagtilfælde i dagene efter, der har været mange ultrafine partikler i luften,« siger Steffen Loft, Professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.
I dataindsamlingen er der taget højde for temperatur, luftfugtighed og flere andre faktorer.
»Det er ikke blevet vist før, selv om der har været grund til at tro, der var en sammenhæng. Det er bare aldrig blevet undersøgt før. Desuden er det svært at bevise, fordi der er mange forskellige årsager til blodprop i hjernen,« fortæller han.
Steffen Loft er en af seks forskere bag undersøgelsen, der netop er blevet publiceret i European Heart Journal.
Ingen tvivl: Dieselosen er synderen
Begrebet ultrafine partikler kan dække over partikler, der stammer fra mange forskellige stoffer – lige fra skadelige stoffer fra cigaretrøg eller bilos til mere uskadelige saltpartikler, der kan piskes op fra saltvand i hårdt vejr. I dette tilfælde mener Steffen Loft dog ikke, at der er tvivl om, at det er dieselosen, der er synderen.
Det er resultater, der kun kan opnås ganske få steder i verden. Danmark har meget gunstige forhold for den type undersøgelser på grund af detaljerede oplysninger fra hospitalerne om de enkelte blodpropstilfælde og fra DMU om partikelmængden i byluften.
Med disse resultater kan blodpropper i hjernen forårsaget af slagtilfælde skrives på listen over konsekvenser af ultrafine partikler fra byens dieselbiler. Der skal dog laves lignende undersøgelser andre steder i verden før det kan betragtes som endeligt bevist, mener Steffen Loft.
»Dette her er et vigtigt skridt på vejen, men vi kan ikke dokumentere årsagssammenhængen fuldstændigt. Det kan man desværre ikke drage i disse her undersøgelser. Vi har nogle forsøg der peger i retning af det og vi har nogle forklaringer på hvordan det kan lade sig gøre fysiologisk,« siger han.
Tre mulige forklaringer
Netop den fysiologiske forklaring er ikke fuldstændigt entydig. Der er stadig tre mulige forklaringer på sammenhængen mellem ultrafine partikler og slagtilfælde i spil.
»Man er ikke helt sikker på, hvordan det sker. Nogen taler om, at partiklerne kan skabe betændelse i lungerne, der får blodet til at klumpe sammen og danne blodpropper,« forklarer Steffen Loft.
En anden forklaring er, at partiklerne, der alle er mindre end 0,1 mikrometer, finder vej ud i blodbanen, hvor de kan påvirke blodkarrenes vægge.
Endelig kan en tredje forklaring være, at partiklerne kan aktivere kroppens hvide blodlegemer, når de passerer forbi lungerne.
Endnu er det usikkert om en, to eller tre af de mulige forklaringer, står bag blodpropperne.
Forskningen er ifølge forskergruppens nypublicerede artikel i European Heart Journal vigtig på grund af, at blodpropper i hjernen sammen med kræftsygdomme og hjertekarsygdomme er blandt de største dræbere i verden.
Ligesom de større partikler, udgør de ultrafine partikler en fare, når de optages i lungerne, hvor de fine partikler kan nå endnu længere ned end det er tilfældet for de større partikler. I dag findes der ikke grænseværdier for ultrafine partikler, primært fordi der ikke er tilstrækkelig viden og målemetoder, påpeger forskere inden for feltet.
Forskerne har brugt målinger af mange forskellige stoffer i luften. Blandt andet større partikler, PM10 og gasserne NOx og CO har været i forskernes søgelys, men de mest opsigtsvækkende resultater kommer fra de ultrafine partikler.
Ud over Steffen Loft, har forskere fra, Danmarks Miljøundersøgelser, DTU, Frederiksberg Hospital og Kræftens Bekæmpelse stået bag forskningen.
