Rådgiver: Fremtidens telemedicin ofret i sygehusbyggeriet
Telemedicin, der kan give driftsbesparelser i milliardklassen på sygehusene, ignoreres i vidt omfang i de nye sygehusplaner. Pengene går til bygninger og sengepladser i stedet for ny teknologi, mener rådgivervirksomheden Alectia.
Læs også
-
Leder: Sygehuse: Væk fra klosterideen og ind i online-alderen
-
Læger og rådgivere: Milliardbrøler at bygge nye supersygehuse
-
Rapport: Videotolkning på hospitaler kan spare 16 mio. om året
Læs mere om
Telemedicin kan give store besparelser på sengepladser på de nye supersygehuse, mener fagfolk. Men den moderne teknologi ofres i kassetænkning hos bygherrene.
Det må høre op, lydet det fra rådgivervirksomheden Alectia, der er rådgivere på sygehusbyggeriet i Skejby og bl.a. byder ind på sygehusbyggerierne i Kolding og Odense.
At tænke anlæg og drift hver for sig hører ingen steder hjemme, hvis der for alvor skal sættes ind over for den voksende mængde kronikere i Danmark, som allerede om 10-15 år vil overstige to millioner, fastslår chefkonsulent i Alectia, Michael Møller.
»Der bliver optimeret kasseøkonomisk og ikke samfundsøkonomisk i de nye byggerier. Det er en klassisk udfordring, vi står overfor som rådgivere, men man risikerer at gå glip af store gevinster ved kun at fokusere på egen kasse,« siger han.
Alectia lægger bl.a. billet ind på anlægsopgaverne, men er klar til at omprioritere budgettet og kvitte en del kvadratmeter til fordel for telemedicinske løsninger, der i stedet kan hjælpe patienterne hjemmefra. Dette kunne f.eks. være instrumenter, der måler puls, blodtryk og temperatur hjemmefra, der så bliver sendt til en læge på hospitalet, der kan bruge det i sin virtuelle stuegang.
"40 mia. til byggeri er et sjovt fokus"
I udbudsmaterialet er der afsat 20 procent af de 40 mia. lovede kroner til medico-udstyr, men er vil der i høj grad være tale om alment EKG- og billedmonitoreringsudstyr og ikke de mere langsigtede udviklingsmuligheder for andre patientgrupper, lyder det fra Michael Møller.
»Det er et sjovt fokus at sætte 40 mia. kr. af til byggeri, når vores sygehusvæsen koster 88 mia. kr. om år i drift. Der kunne virkelig spares meget her, hvis pengekasserne blev tænkt ordentligt sammen, og der blev anlagt en mere tværfaglig tilgang,« siger han og fortsætter:
»Vi har en enestående mulighed nu for at investere rigtigt, så de kommende generationer ikke skal betale for byggeri, hvor der ikke er tænkt tilstrækkeligt langsigtet. Men lige nu ligger initiativerne hos ildsjælene og ikke blandt beslutningstagerne.«
Flere steder i landet har sygehusafdelinger imidlertid selv taget fat i løsninger, der kan hjælpe bl.a. kroniske patienter, gravide og nyopererede i eget hjem.
4.700 sengepladser at spare
Formand for Dansk Selskab for Klinisk Telemedicin Klaus Phanareth anslår således i dagens udgave af Ingeniøren, at der kan spares 4.700 sengepladser, hvis der virkelig bliver sat ind med telemedicin. Men hvis det skal ske, skal der noget mod til, mener Michael Møller.
»Telemedicin bør være en større del af et moderne og fremtidssikret sundhedsvæsen. Regionerne burde vove pelsen og i højere grad prioritere ressourcer til den kasse, hvis vi skal tale kasser, siger han.
»Konservatisme fra alle kanter kan bremse de gode initiativer, og der må vi nok også gribe lidt i egen barm. Vi prøver at sparke lidt i gang, men regionen har også stillet en opgave, vi må forholde os til. Men stod det til mig – eller os – ville vi gerne ofre sengepladser på vores tegninger til fordel for ny teknologi og mere tværfaglig tænkning,« siger Michael Møller.
Inden for rammerne er det foreløbig kun lykkedes at inkludere overvågningsudstyr på stuerne i planene. Her kan læger og sygeplejersker spare tid ved at følge patienterne på skærme frem for at gå rundt og tjekke. Men udstyr til hjemmebehandling er ikke kommet med og vil det sandsynligvis heller ikke, hvis ikke telemedicin får en større plads i regionernes og sygehusenes prioriteringer, mener Michael Møller.
»Lige nu er telemedicin blot nævnt i en lille passage i udbudsmaterialet, men det bør rykkes længere op. Problemet er selvfølgelig, at mange af teknologierne endnu er så nye i sygehusregi, at der endnu ikke foreligger solid klinisk erfaring, men rigtig meget i sundhedsvæsnet bygger i forvejen på fornemmelser. Og teknologien er der jo,« siger han.
»Der er selvfølgelig nogen, der sidder og ser på de telemedicinske løsninger, men det betyder ikke, at der sker noget. Og når først vi kommer på som rådgivere, er det ofte allerede for sent at bringe nyt i spil,« lyder det fra Michael Møller.






