Der er meget langt fra de benzinøkonomiske nye miljøbiler, som danskerne kører hjem fra forhandlerne i, til hvad en dansk gennemsnitsbil brænder af på vejene. Det viser beregninger, som to forskere har udført for Ingeniøren, fordi der ikke eksisterer et officielt tal for det gennemsnitlige brændstofforbrug i danske biler.

Ifølge beregningerne kører en dansk benzinbil i gennemsnit omkring 13 kilometer per liter benzin. De nye benzinbiler, som blev solgt sidste år, når i gennemsnit 17,9 per liter, hvis man tager udgangspunkt i det forbrug, som de er godkendt til og betaler registrerings- og ejerafgift efter.

Den ene beregning er udført af trafikforsker Per Homann Jespersen fra RUC. Han har ganske enkelt taget antallet af kilometer, som benzinbilerne kører på de danske veje. Det bliver opgjort af Vejdirektoratet. Dem har han divideret med salget af motorbenzin, som Energistyrelsen holder styr på.

Ifølge den beregning kørte en benzinbil gennemsnitligt 12,9 kilometer på literen 2008, som er det seneste år, opgørelserne dækker. Der har været tale om en lille stigning siden 2001, hvor gennemsnitsøkonomien var 11,8 kilometer pr. liter.

EU-model: Vi kører kortere på literen
Den anden opgørelse kommer fra seniorrådgiver Morten Winther fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU). Han beregner blandt andet udslippet af CO2 og farlige stoffer fra den danske trafik og opgiver det til internationale kommissioner.

Morten Winthers tal bygger på en EU-model til at beregne udslippene, som afhænger af motorstørrelse og -type. Den er så anvendt på den danske bilpark. Morten Winther understreger, at hans beregning ikke tager udgangspunkt i kilometerne kørt på de danske veje, kun i bilparken.

Med den metode når Morten Winther frem til, at en dansk gennemsnitsbil på benzin kørte 13,0 kilometer på literen i 2008, og der er tale om et lille fald siden 2001, hvor gennemsnittet var oppe på 13,3.

Der er brug for en ny metode til at teste benzinforbrug
Per Homann Jespersen fra RUC hæfter sig ved, at kurven for danske bilers gennemsnitsforbrug ikke viser nær samme fald som kurven for de nye, danske bilers CO2-udslip, målt som deres gennemsnitlige CO2-udslip per kilometer. Det er faldet 21 procent siden 2000, viser tal fra Center for Grøn Transport under Trafikstyrelsen.

»Med tiden kommer der et større spænd mellem det nominelle og det reelle benzinforbrug. Det skyldes, at ingeniørerne får besked på at designe biler, som klarer sig godt i testen,« siger Per Homann Jespersen.

Han henviser blandt andet til, at Danmarks mest solgte bil, trillingerne Peugeot 107/Toyota Augo/Citroen C1 klarer sig markant dårligere i den tyske bilistorganisation ADAC's miljøtest end i den såkaldte Euronorm-test, der ligger til grund for deres godkendte benzinforbrug på 22,2 kilometer per liter.

»Euronormen er det bedste redskab, som vi nogenlunde objektivt kan basere vores bilafgifter på, men det bliver snart nødvendigt at ændre testcyklus, så den i højere grad afspejler realistisk kørsel,« siger han.

FDM: Man kan godt lære at køre lige så økonomisk som normen
I FDM oplyser chefkonsulent Torben Lund Kudsk, at rådgivningen har erfaring for, at de danske bilister gennemsnitligt kører 10-20 procent kortere pr. liter, end deres biler er godkendt til.

»Men bilisterne kan ofte nå op på det godkendte forbrugstal, hvis de lærer at køre økokørsel. Det er også vigtigt at huske, at mange kører i kø og korte ture, der er med til at give en dårligere energieffektivitet end under de optimale forhold i EU-testen,« siger han.

FDM mener derfor heller ikke, at det godkendte forbrug bevæger sig stadig længere væk fra de liter benzin, som danskerne hælder i tanken. Desuden påpeger Torben Lund Kudsk, at der hvert år bliver importeret 50.000 brugte biler til Danmark fra hovedsagelig Tyskland, og at de er 11 år gamle i gennemsnit.

Konsulent Ulrich Loqdrup fra Center for Grøn Transport fremhæver, at der er mange usikkerheder i beregningerne, men at de ellers ser ud til at være udført korrekt. Han mener dog ikke, at man kan bruge dem til at konkludere, at det faktiske benzinforbrug kommer længere og længere væk fra EU-normerne.

»Påvirkningen af nysalget på hele den danske bilpark er utrolig lille. Der er i de senere år kun solgt mellem 60.000 og 100.000 benzinbiler om året mod en bestand på knap 1,7 millioner benzinbiler. Derfor bliver påvirkningen på vognparkens samlede gennemsnitforbrug langt mindre, end hvis man ser på udviklingen i nysalgets brændstofforbrug,« siger han.

Fakta om beregningen
Per Homann Jespersen fra RUC tager i sin beregning udgangspunkt i, at Vejdirektoratet opgiver det samlede antal kilometer, som biler, motorcykler, lastbiler med videre kører på vejene herhjemme. Det er opdelt i benzin- og dieseldrevne køretøjer.

Det er umuligt at udtale sig om brændstoføkonomien for dieselbiler på grund af de mange lastbiler.

Derimod har han sat salget af motorbenzin, som Energistyrelsen opgør, i forhold til de kørte kilometer. Først er fratrukket den benzin, som bliver brugt af blandt andet motorsave, græsslåmaskiner og påhængsmotorer.

Med i resultatet er både benzindrevne varevogne, motorcykler og 45-knallerter. Motorcykler og knallerter udgør cirka fire procent af de kørte kilometer med den usikkerhed, det giver for beregningen af gennemsnitsforbruget.