Afrikas største anlægsprojekt nåede lige akkurat at blive færdigt inden VM-kampstart i Sydafrika. Den første strækning på Sydafrikas første moderne hurtigtogsbane, Gautrain – hvor togene kommer til at køre med en servicefart på ca. 160 km/h – er nu i drift og skal transportere tusindvis af fodboldfans dagligt i den kommende tid.

»Banen er det største anlægsprojekt i Afrika og den største underjordiske jernbane, der for tiden er under opførelse på den sydlige halvkugle,» siger markedsdirektør Eva Rindom fra den danske del af det internationale rådgivende ingeniørfirma Atkins, der har været med til at projektere jernbanen i Sydafrika.

Den nyåbnede strækning er indtil videre blot 15 kilometer og forbinder i sin nuværende udstrækning den internationale O.R. Tambo lufthavn til Johannesburgs nye forretningscenter Sandton. Rejsetiden bliver på under et kvarter og er et kærkomment alternativ til de trafikerede landeveje.

Når hele Gautrain-banen står færdig næste sommer, vil eksprestogstrækningen være 80 km lang og forbinde hovedstaden Pretoria med Johannesburg, som er landets vigtige forretningscentrum. Pendlere vil kunne gøre turen mellem de to byer på 42 minutter.

Banen kommer til at forløbe i tunnel på hele strækningen gennem Johannesburg med tre nye underjordiske stationer, en ny tunnelportal ved Marlboro, syv nødskakter samt et moderne kølesystem.

Med dagtemperaturerne om sommeren på over 35 grader har udfordringen været at sikre, at tunneler og stationer også om dagen er kølige uden at bruge enorme mængder energi på aircondition-anlæg.

Løsningen på denne udfordring har været at bruge ventilationsvifterne i røgaftrækket på stationer og i tunneler til om natten at trække kold natteluft ind og køle undergrundsstationerne og ikke mindst tunnelsektionerne. Disse fungerer som køleelementer i dagtimerne, hvor togene presser den kølige luft fra tunnelerne ind på stationerne, når de kører forbi.

På den måde udnyttes Sydafrikas gratis aircondition ressource - den kolde natteluft. De lange tunnelsektioner fungerer fint som køleskab til den kolde luft. Denne løsning har ifølge Atkins givet en CO2–besparelse årligt på 9.200 ton og nedsat energiforbruget med næsten 75 procent, sammenlignet med et traditionelt airconditionsystem.