Spørg Læserne: Kører en bil længere på literen om sommeren end om vinteren?

 torsdag 10. jun 2010 kl. 17:00

Inspireret af årstiden har Rolf Tovgaard stillet følgende spørgsmål:

"Kører en benzinbil længere på en liter benzin om sommeren end den gør om vinteren? Benzin fylder jo mere om sommeren end om vinteren."

Vi lægger spørgsmålet ud til jer læsere. Har du et godt bud på et svar? Så skriv det i debatten nedenfor. Vi følger alle jeres gode bud i debatten.

Spørg Scientariet er i dag redigeret af Tine Havkrog, thb@ing.dk



10. jun 2010 kl 17:28

Daniel Schultze


10. jun 2010 kl 18:02

Poul Petersen

Ja det gør den

En af de største begrænsninger for en almindelig suge-benzinmotor er spjældet i indsugningen som regulerer luftmængden til motoren.

Moderne biler styrer tænding og indsprøjningen af benzin regulering af luftmængde ud fra data fra katalysatoren, temperatur på indsugningsluften, iltindhold m.v.

Da kold luft indeholde mere ilt, kan der forbrændes mere benzin på liter luft, og gaspjældet vil derfor ikke skulle åbnes så meget. Det betyder at motoren skal overkomme en meget stor modstand i indsugningen ved dellast.

Ved høj lufttemperatur (varm vejr) er iltindholdet pr liter luft mindre, og derfor vil gasspjældet være mere åbent hvilket resulterer i, at motoren skal overkomme mindre modstand, og du kører længere på literen.

En anden faktor er, at kold luft er tungere end varm luft, og derfor skal bilen bruge mere energi på at fortrænge kold luft end varm luft, dvs. modstanden fra den omgivende luft bilen kører igennem er mindre i varm vejr, hvorfor du kan køre længere på literen.

Ovenstående er gældende ved dellast, hvor luftspjældet er en stor hindring for energieffektiviteten af en almindelig sugemotor.

Man kan synde ved at tage opvarmet luft ind, f.eks. over udstødningsmanifolden, og det vil ved dellast give en større effektivitet, men det bliver på bekostning af topydelse, hvorfor bilen f.eks. ved træk af trailer eller campingvogn op ad bakke, ved overhalinger osv. vil have for lidt kraft, da topydelsen er reduceret.


10. jun 2010 kl 19:06

Michael Møllegaard

Hvorfor

Skal denne besvares igen? Det har været oppe og vende før.


11. jun 2010 kl 09:30

avatar

Tine Havkrog Brandenborg

Tak kære læsere

Kære læsere

Tak fordi I pointerede denne smutter. Vi beklager, at have køre samme spørgsmål to gange. Heldigvis er der sikkert kommet nye læsere til siden da;-)

Venlig hilsen,

Tine Havkrog, community builder, ing.dk


11. jun 2010 kl 12:39

Michael Møllegaard

Re: Tak kære læsere

Helt iorden.


11. jun 2010 kl 15:36

Bent Hansen

kort svar

Ja.
Grund:
Ingen koldstart på samme måde.


11. jun 2010 kl 17:00

Peter Chr. Warncke

Re: Ja det gør den

Du glemmer noget der har større indflydelse, nemlig koldstart der koster en del ekstra brændstof om vinteren. mht. ydelsen er det faktisk ved kold luft den er størst. Desuden har luftfugtigheden også indflydelse.


11. jun 2010 kl 18:39

Poul Petersen

Re: Re: Ja det gør den

Du glemmer noget der har større indflydelse, nemlig koldstart der koster en del ekstra brændstof om vinteren. mht. ydelsen er det faktisk ved kold luft den er størst. Desuden har luftfugtigheden også indflydelse.

Ja men kun ved fuldt åben spjæld, ellers er spjældet den største begrænsning. Desuden er ydelse og effektivitet 2 forskellige ting.
Størst mulig effekt er ikke = bedst mulige brændstoføkonomi. Hvis det var det, kørste du jo altid med gassen i bund :)


12. jun 2010 kl 02:38

martin gosvig

Re: Re: Re: Ja det gør den

Har faktisk ikke tænkt over den med gasspjæld, kan det være en af grunde til diesel kører længere..?
Og kunne man indfører det samme princip i benzin biler hvor det brændstof pumpe som styrer??


12. jun 2010 kl 14:21

Per Kristensen

Re: Re: Re: Re: Ja det gør den

Bredere dæk koster mere brændstof. Så når de kommer på, så kører man ikke meget længere på literen om sommeren end om vinteren.

Jeg har 10 km på arbejde jeg kan køre med 50 km/t i højeste gear (tomgang!), om vinteren kører jeg 20-22 km på literen på vinterdæk,om sommeren 30+ km/l på samme dæk. Skifter jeg til vinterdæk, kører jeg ikke over 28 om sommeren.

Det er så en diesel med koldstart hver gang.


14. jun 2010 kl 19:29

Johan Olsen

Ikke det samme spørgsmål

Som jeg læser det, er der faktisk ikke tale om det samme spørgsmål som det der tidligere er stillet. Spørgsmålet går jo på, om ændringen af brændstoffets massefylde giver en bedre benzinøkonomi. Til det må svaret vel være nej, nærmere tværtimod. Det faktum at benzin udvider sig ved temperaturstigninger betyder jo netop, at mængden af varm benzin i en liter er mindre end mængden af kold benzin i en liter. Hvor stor effekter en skal jeg dog ikke gøre mig klog på...


Ny i debatten? Opret en brugerkonto