Der er langt mellem regionerne og staten, når det handler om penge til en håndfuld moderne, nye supersygehuse, som jævnt fordelt over landet skal løfte patientbehandlingen ind i det 21. århundrede. Staten tilbyder 40 milliarder kroner, regionerne forventer, at udgifterne vil løbe op i 100 milliarder kroner eller mere.

Således diskuteres det heftigt, hvor store sengestuer og hvor mange sengestuer, der skal være, hvad det koster at bygge pr. kvadratmeter, og hvordan man begavet kan tilrettelægge bygningsfysik, så arbejdsgangene kan fastlægges mest effektivt.

Effekten af den strategi er at samle mennesker på tværs af alle lidelser i betonsiloer, hvor de for det meste kan ligge og kigge op i loftet, mens de bliver påvirkede af det samlede bakterietryk i siloen. I selvsamme siloer raser en logistisk opgave af evigt voksende omfang for at hive patienter ind og ud af de sparsomme sengeafsnit.

At der spildes tid og ressourcer og måske tilføres nye sygdomme viser, at det næppe kan være den mest effektive måde at gøre mennesker raske på i det 21. århundrede. Det burde være en selvfølge, at den diskussion føres.

Et kig på de praktiserende lægers dagligdag vil vise andre, men lignende forhold. Det tager dage at få en tid hos lægen, selv for den allermest elementære og udramatiske kontakt. Diagnoser stilles for sent - også ved alvorlige sygdomme - og korrekte behandlinger kommer ikke altid rettidigt i gang.

Parallelt kan mange børnefamilier berette om absurde forhold omkring telefonkontakt med lægevagten, hvor man alligevel ender i en kø for at få set på barnets feber. Og tilsvarende på skadestuerne.

Som det fremgår af den bærende artikel i denne uges Ingeniøren, kan en væsentlig del af opgaven imidlertid løses helt anderledes med et enkelt kodeord: Telemedicin.

Et centralt element i telemedicin er et callcenter. Callcenteret er åbent 24/7 og dets opgave er hurtigt og enkelt at få vurderet hver enkelt henvendelse, give de rigtige informationer til patienterne og træffe lægefagligt korrekte beslutninger: 'Bliv roligt hjemme, dine måledata er fine', 'Kom ind til sygehuset i eftermiddag kl. 14', 'Vi kommer med det samme'.

Forudsætningen er, som beskrevet i vores artikler, at callcentrets personale har adgang til relevante oplysninger om patienten, herunder for eksempel sensordata modtaget online fra udstyr hos patienten.

Ideen om at samle de syge i sengeafsnit for at behandle dem med sankede urter går tilbage til middelalderens klostre, nu tilsat industrialiseringens erfaringer om storskalaproduktion og logistik. Men man kan forestille sig et helt andet, langt mere effektivt og på samme tid mere menneskeligt sygehusvæsen ved at forlade det gamle kloster-dogme, rykke frem til internet-alderen og løse de mange opgaver med telemedicin, mens man koncentrerer de virkelige specialer og kompetencer i ekstremt kompetente og dygtige centrale enheder.

Det frække spørgsmål er således, om regionernes 100 milliarder kroners ønskeseddel blot er en drøm om at ekstrapolere fortiden i endnu mere beton. Mens de 40 milliarder til nye sygehuse fra staten i virkeligheden kunne række til et regulært kvantespring i kvaliteten i det danske sygehusvæsen.