/transport

Bilen bider toget i haserne som miljøduks

De nye miljøbiler puster toget i nakken som et miljørigtigt alternativ på mindre banestrækninger, viser Ingeniørens beregninger.

Klik for at se billedet i stort

Ingeniørens beregninger viser, at nye biler på visse strækninger udleder omtrent den samme mængde CO2 som de gamle MR-tog. Se grundlaget for beregningerne i bunden af artiklen.

Klik for at se billedet i stort Klik for at se billedet i stort

Læs også

Læs mere om

Af Magnus Bredsdorff, Christian Østergaard, søndag 13. jun 2010 kl. 12:00

De nye biler, som danskerne kan køre hjem fra forhandleren i, er blevet så miljørigtige, at de på nogle strækninger bider i toget i haserne som den mest grønne transportform.

Det gælder for de strækninger, hvor der kører dieseltog med relativt få passagerer om bord, viser Ingeniørens beregninger. De tager blandt andet udgangspunkt i en strækning mellem Vejle og Struer, hvor DSB kører med gamle MR-regionaltog.

Ingeniøren har beregnet, at Danmarks mest solgte bil, trillingerne Peugeot 107/Citroen C1/Toyota Aygo - hvis der sidder to personer i bilen - udleder omtrent samme mængde CO2 pr. person som DSB's MR-tog på strækningen mellem Vejle og Struer. Resultatet svinger lidt, afhængig af, om man tager udgangspunkt i bilens godkendte testforbrug eller det forbrug, som den tyske bilistorganisation ADAC har miljøtestet bilen til at opnå i praksis.

Kører man i stedet i en ny VW Polo Bluemotion, bliver bilen let lige så miljørigtig som toget, hvis der blot sidder 1,47 personer i bilen - gennemsnittet for biler på de danske veje.

Til gengæld viser Ingeniørens beregning, at hele familien skal proppes ind i en dansk gennemsnitsbil, hvis den skal konkurrere blot med de gamle MR-regionaltog. Og selv IC4, der ellers er tungere og derfor bruger mere energi end IC3, er en rendyrket miljøduks sammenlignet med bilen på en rejse mellem København og Aalborg. Det skyldes hovedsageligt, at det er lykkedes DSB at fylde togene op, så der er flere til at deles om CO2-udslippet.

Tog er for kostbart på landet
Det er naturligvis stadig mere miljørigtigt at tage et tog, som under alle omstændigheder kører, og lade bilen stå. Men beregningerne viser, at når bilerne bliver stadig mere miljørigtige, er toget ikke nødvendigvis det mest grønne at satse på til fremtidens transport. Det bekræfter flere transportforskere over for Ingeniøren.

»Toget har sin styrke, hvor store menneskestrømme skal transporteres. Hvis vi ikke vil have klistret vores byer til med store motorvejsudfletninger, bliver vi nødt til at have toget,« siger lektor Harry Lahrmann, Aalborg Universitet.

»Til gengæld er toget fuldstændig håbløst de steder, hvor der er plads nok på vejene, og det er der de fleste steder i landet. Der er toget en alt for kostbar teknologi, der sandsynligvis heller ikke er lige så miljørigtig som moderne biler,« tilføjer han.

»Men når der kommer jernhjul på, så forsvinder den kritiske sans,« siger Harry Lahrmann.

DSB: Bilerne udfordrer os
Miljødirektør Jesper Mølgaard fra DSB oplyser, at statsbanerne ikke så ofte selv udfører beregninger, der ud fra et klima-synspunkt sammenligner toget med udslippet fra andre transportmidler.

»Men der er ingen tvivl om, at hvis udviklingen går meget stærkt på bilsiden, så har toget en udfordring,« siger han.

Forkortet - læs hele artiklen i den trykte udgave af Ingeniøren.

Fakta: Sådan har vi gjort

Ingeniøren har beregnet CO2-udslip for tog og fly ved hjælp af betaudgaven af Transportministeriets Tema2010-model, som udkom tidligere i år. Vi har dog brugt nyere belægningsprocenter for tog, leveret af DSB. Vi har taget den mest udbredte flytype på strækningen København-Aalborg.

Gennemsnitsbilen for hele den danske bilpark er udvalgt i Tema2010 med hjælp af Morten Winther, Danmarks Miljøundersøgelser, som beskæftiger sig med forureningsberegning for biler. Gennemsnitsbilen eren bil med en motor på 1,4-2,0 liter, der overholder Euro4-forureningsnormen fra 2006.

For de enkelte bilmodeller har vi beregnet udslippet ud fra både deres EU-norm for brændstofforbrug og det gennemsnitsforbrug, som den tyske bilistorganisation ADAC er kommet frem til i sin miljøtest.
Vi har valgt Honda Civic som eksempel på en gennemsnitlig ny bil fra sidste år, fordi netop den er miljøtestet af ADAC.

Vi benytter Toyota Aygo/Peugeot 107/Citroen C1, der reelt er den samme bil, fordi'trillingerne' sidste år var landets mest solgte bil.
Endelig har vi valgt VW Polo Blue Motion som et eksempel på noget af det mest miljørigtige, bilindustrien kan præstere til en overkommelig pris.

Vi har udeladt den del af energiforbruget, som ikke stammer fra forbrænding. Altså er energien, der bliver brugt på at indvinde, transportere og raffinere olien, ikke medtaget.

Vi har udeladt busser, som generelt ikke er specielt miljøvenlige, da vi har vurderet, at mange buslinjer bliver opretholdt af sociale årsager frem for på grund af transportøkonomi eller miljø.

Distanceberegningen har vi taget fra Tema2010. Beregningerne omfatter kun turen fra banegård til banegård og lufthavn til lufthavn. Vi har ikke kendskab til et statistisk grundlag for at udvælge repræsentative ture til og fra stationer og lufthavne. En beregning af udslip helt fra udgangspunkt til destination vil stille bilen bedre i forhold til toget og i særdeleshed flyet.

Læs også mandag morgen på ing.dk: Danske biler frådser i benzin



13. jun 2010 kl 13:46

Baldur Norddahl

Hybridtog

Det er ikke til at forstå, hvorfor IC4 ikke blev bestilt som et hybridtog der kører på strøm hvor det er til rådighed og ellers naturgas via generator.

Hvis det var en bil ville man kalde det en serie-hybrid.

Bare det er på jernhjul, så behøver man slet ikke tænke på miljø? Og på at udnytte de eksisterende investeringer i kørestrøm?


13. jun 2010 kl 14:00

avatar

Gunnar Littmarck

Tag med allt i beräkningen.

Vi bortser från det vetenskapliga faktumet att våra CO2-utsläpp inte är miljöskadliga, utan låtsas som om de vore det.

Då ska i tågets fall, alla relaterad verksamhet medräknas, så som personalens arbetsresor, byggandet och underhållandet av tåg och baner.

Dessutom ska den viktigaste faktorn medberäknas:

Om tåg subventioneras ekonomisk, så ska den verksamhetens utsläpp för den del av verksamheten som måste till för att betala subventionerna medtagas.

Därför man med fog kan hävda att kultur är kraftigt miljöbelastande...(det betalas ju till stor del av exportindustri, olje och gasutvinning, Mærsks orenade skitfartyg...)

Om däremot personbilar är överbeskattade, ska det tas med på ett motsatt vis...


Eller hur alla subventionsivrare?

Hur ni än vänder er, har ni rumpan bak.


13. jun 2010 kl 14:11

Jens Madsen

Re: Hybridtog

Et hydbridtog vil have mange fordele. Uden dieselgenerator, vil det være et rent eltog, og med dieselgenerator, vil det være hydbrid.

Sikkerhedsmæssigt, er det meget nemmere at opnå stor sikkerhed med el - og el-motorer i vognene, giver lavere rystelser, og bedre komfort, end diesel.

Hvis dieselgeneratoren, er i et togsæt i sig selv, så kan man køre med el-tog for en del af strækningen, f.eks. København - Fredericia, og i Fredericia koble generatorvognen på. Ved kørsel under storebælt, er langt mindre risiko ved brænd, når det er et rent el-tog, end hvor hver enkelt vogn har dieselmotor og olie. Opstår brænd på et dieseltog, er det både forbundet med stor risiko, og risiko for at tunnelen tager skade af varmen.

Prismæssigt, vil el-tog sandsynligvis være billigere og bedre, end dieseltog. Den samlede pris, vil måske være højere, når diesellokomotivet der driver generatoren er koblet til, men da denne kun behøver at være tilkoblet på halvdelen af strækningen, så bliver den samlede pris lavere.

Havde man valgt dette system til IC3 togene, kunne man måske have lavet IC4 togene, så dieseldelen kunne bruges fra IC3, og de kunne være kompatible.

De gamle røde lokomotiver, var vist også hydbrid. Det var elmotorer, der drev hjulene, og en stor dieselgenerator der lavede strømmen.


13. jun 2010 kl 14:29

Silas Fontain

Re: Hybridtog

Hvis det er en dieselgenerator der laver strømmen er det et dieselelektrisk tog. Skulle der være tale om et hybridtog må det være et tog med to forskellige slags motorer der driver den samme transmission.


13. jun 2010 kl 14:29

Benny Amorsen

Re: Re: Hybridtog

De gamle røde lokomotiver, var vist også hydbrid. Det var elmotorer, der drev hjulene, og en stor dieselgenerator der lavede strømmen.

Rigtig mange diesel-lokomotiver er diesel-elektriske. Problemet for et lokomotiv er, at det skal kunne levere ekstremt moment helt nede fra stilstand. Det er meget svært at lave et gear, der kan klare det krav. Derfor vælger man elektriske motorer. Der stilles ikke nær samme krav til f.eks. IC3, hvor hver enkelt vogn har motorer, og hvor den enkelte motor altså ikke skal levere så stort moment.

Hybrid-motorer i lokomotiver har ikke traditionelt været en fordel for brændstoføkonomien. Der er normalt ingen batterier eller kondensatorer eller mulighed for at koble til kørestrøm, så bremseenergien bliver ikke genbrugt.


13. jun 2010 kl 14:59

Jens Madsen

Re: Re: Re: Hybridtog

Hvis det er en dieselgenerator der laver strømmen er det et dieselelektrisk tog. Skulle der være tale om et hybridtog må det være et tog med to forskellige slags motorer der driver den samme transmission.

Jeg tror at forskellem mellem dieselelektrisk, og hydbrid, ligger i at ved et hydbridtog, kan toget fremdrives af to forskellige typer brændstof - altså diesel, eller elektrisk. Teknologien er tæt på hinanden, men ved et dieselelektrisk tog, kører toget på diesel, og der er ikke mulighed for eldrift, hverken via kørestrøm, eller via opmargasinering i et batteri.

Men kunne man ikke sætte strømudtag på et dieselelektrisk lokomotiv, så det var egnet til at sætte foran et el-lokomotiv, og dermed får bedre accelleration, da hver enkelt vogn får egen elmotor?

Jeg vil tro, at det kunne være relativt nemt, at ombygge et dieselelektrisk lokomotiv, til at kunne trække et el-tog. I det store hele, kan man bare gøre el-motorerne der trækker lokomotivet meget mindre, og lave et strømudtag for el-toget. Måske kan det ikke betale sig, at gøre motorerne mindre - men det vil så muliggøre, at lokomotivet har ekstra trækkraft, til at trække vogne med, og eventuelt også kan trække vogne, der er uden el-motor. Eventuelle ekstra kræfter fra et lokomotiv foran, vil give mulighed for større hastighed på strækninger der muliggør det.

Ved togstationer, hvor der foretages bugsering, kan man sætte el-master op, således at vognene kan trække uden lokomotivet.


13. jun 2010 kl 15:14

Benny Olsen

Fakta: Sådan har vi gjort

I artiklen står der:

Fakta: Sådan har vi gjort

Og så ikke et ord om hvordan de har gjort, er der noget realistisk i sammenligningen som ligner almindelige bilture, har man f.eks husket at lægge 50% oven i togets forbrug, for bilen kører jo punkt til punkt.

Hvis du skal fra Køge til Skovlunde, så er hurtigste vej med toget via København, dvs dobbelt op i kilometer, går du til køge st og tager toget til Ishøj, bussen til Ballerup og toget til Skovlunde og går til destinationen kører du måske kun 20% længere, men så bruger du jo bussen, hvis mange gør det i morgen myldretiden, så skal der sættes flere busser ind, og så holder historien "at bussen kører der jo alligevel" ikke.

Vi skal kende kriterierne for sammenligningen, ellers kan det ikke bruges til noget.


13. jun 2010 kl 16:36

avatar

Mogens Durup

Selv om bilerne kun forurenede det halve

I forhold til toget, vil der stadig være fanatikere som vil bekæmpe bilismen med næb og klør. Så opfinder man såmænd bare nogle nye argumenter for at gelejde os alle over i den offentlige trafik.


13. jun 2010 kl 16:38

Benny Olsen

Re: Fakta: Sådan har vi gjort

Man kan indirekte af det der står nederst:

Beregningerne omfatter kun turen fra banegård til banegård

Udlede at selv den ringeste kattegori biler, nemlig den Danske gennemsnitsbil, endda selv om den kun transporterer personen bag rattet, næsten altid vil komme ud som den mest miljørigtige transportform, undtagelsen er hvis du skal fra banegård til banegård på samme linje.

Konklusionen er at toget ikke kan konkurrere på emissioner, men toget har andre egenskaber, det suser periodisk forbi og generer kun et mindretal, hvorimod bilerne fylder og larmer ud over hele vejnettet, og ikke alle har kørekort, eller råd til taxa hver dag, så selv om det sviner så har toget stadig sin berettigelse.


13. jun 2010 kl 17:30

avatar

Peder Wirstad

Gammelt Nyt



»Men når der kommer jernhjul på, så forsvinder den kritiske sans,« siger Harry Lahrmann.

Han kunne vel havde sagt:
"Når der kommer jernhjul og møllevinger på......."

Det er vel gammel nyt.
Som det påpeges, så vil regnskabet bliver helt anderledes, hvis man regner commutertrafikken og "omvejene" med.
Helt galt bliver det jo, når man bruger taxa, der så stort set skal køre dobbelt så langt i hver ende, som afstanden fra start og mål til stationen/flypladsen.
I tillæg må man jo regne den transport, som togpersonalet bruger i forbindelse med jobbet.

Hvis man i tillæg begynder at regne på sparet tid og produktivitet af denne tid, da bliver billedet ikke pænt.

Det helt store problem er imidlertid, at det er under halvparten af landets indbyggere, der har bil!!
- Det glemmer man ofte.

Beregningerne er dog positive for at forstå, hvad man egentlig vil med kollektiv befordring:

Mvh Peder Wirstad


13. jun 2010 kl 18:49

avatar

Gunnar Littmarck

Re: Gammelt Nyt

Är det den mest produktiva halvdelen som saknar bil?

Skulle fler ha bil om det var kostnadsneutralt mot tåg?

Alla skattebelastningar som övergår i subventioner, ger ett ökat resursslöseri, men.

Ofta är det önskvärt, ty vi vill ha ett samhälle där inte konsumtionskraften fullt ut motsvarar produktionskraften...

Klarspråk vore önskvärt...


13. jun 2010 kl 20:40

Peter Hansen

Komfort og belastning af omgivelser

På de lange stræk er komforten i et tog nu bedre, og en motorvej er ulidelig at bo eller opholde sig op ad, grundet den uafbrudte støj. Partikelforureningen kunne man også godt have taget med, e.g. fra bildækkene. Bilernes dæk i sig selv forurener meget, foruden deres eksplosionsmotorer. Elektrificering af tog er trods alt mere realistisk end af biler.


13. jun 2010 kl 21:59

Benny Amorsen

Re: Komfort og belastning af omgivelser

en motorvej er ulidelig at bo eller opholde sig op ad, grundet den uafbrudte støj.

En banestrækning med en kapacitet som en alm. fire-sporet motorvej er nok heller ikke specielt sjov at være nabo til. Det er noget med 15 IC4-togsæt i timen i hver retning...


13. jun 2010 kl 22:51

avatar

Gunnar Littmarck

Det handlar inte om globalt klimat

Vad skönt att så många har lagt ner CO2-hotet.

Då kan man föra debatter mer förutsättningslöst.

Ju tätare befolkning, ju bättre med spårbunden trafik.

Ju glesare ju bättre med motorvägar.

Jag tror dock att både motorvägar och järnvägar blir tomma på resande människor i framtiden.


Vi kommer alla ha automat flygande 4-6sitsiga plan, som startar och landar vertikalt, typ Moller..


Märkligt är att både Danmark och Norge som jag lever i jiddrar om att minska förbränningen av olje i olika former, så har länderna inte ens 2010 elektrifierat jänvägen??????

Ja ja snart behövs det inte, ni får elektrifiera motorvägarna i stället, då automatkörda ellastbilar lär klara transporten av gods billigast...


Elkraft och drivmedel blir extremt billigt, men jag tror ändå att vi får lastbilar på motorvägarna som får energi som elbussar, via strömavtagnings skenor, det bör bli kostnadseffektivast...

Tåg kommer användas av oss entusiaster, enbart som underhållning....


14. jun 2010 kl 00:54

Henrik Hansen

Sammenligning

Nå ja...

Man sammenligner sprit nye biler på helt ny infrastruktur (motervej) med 30 år gamle tog på 100 år gammel infrastruktur.

Hvis man vendte den om og på sammen måde sammenligner:
30 år gamle biler (der har kørt 15 timer hver evig eneste dag) kørende på 100 år gamle infrastruktur (grusveje) med sprit nye tog med regenerativ bremsning og eldrift på moderne jernbaner.

Hvordan vil resultatet så blive?


14. jun 2010 kl 02:52

Baldur Norddahl

Re: Sammenligning

Hvordan vil resultatet så blive?

Irrelevant?

De spritnye tog, endnu ikke leveret, har hverken eldrift eller regenerativ bremsning. De vil heller ikke være i stand til at udnytte bedre infrastruktur. For eksempel den netop vedtagne banestrækning, der anlægges til 250 km/t, men vores spritnye tog kan kun køre 200 km/t.

Hvis vi sammenligner spritnye IC4 tog, endnu ikke leveret, der kører på en spritny banestrækning, endnu ikke bygget, med moderne biler, så falder sammenligningen ikke spor anderledes ud.


14. jun 2010 kl 07:38

Niels Abildgaard

Re: Re: Komfort og belastning af omgivelser


En banestrækning med en kapacitet som en alm. fire-sporet motorvej er nok heller ikke specielt sjov at være nabo til. Det er noget med 15 IC4-togsæt i timen i hver retning...

15 IC4 tog i timen svarer vel til højst 100 pladser i minuttet.
Det klares nemt på en tosporet motor-traffikvej som ikke optager så meget dyrkbart areal som en dobbeltsporet 250 km/time jernbane.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.