Der kan være mange gode grunde til ikke at give dit barn for meget slik og sodavand, men risikoen for, at barnet udvikler type 1-diabetes er ikke mellem dem.

Det er konklusionen fra en række af Danmarks førende diabetes-forskere, som Ingeniøren har talt med. De går i rette med genforskeren Knud Josefsen fra Bartholin Instituttet under Rigshospitalet. Han siger i dag i en artikel i Børsen, som er refereret i en lang række andre medier, at raffinerede kulhydrater kan give type 1-sukkersyge, som særligt rammer børn og unge.

Men det passer ikke, siger forskningschef Peter Rossing fra Steno Diabetes Center, som behandler diabetikere og forsker i sygdommen.

»Det er en teori, men jeg har ikke hørt andre fremføre den. Det er lidt som at sige, at fordi der kommer flere storke, så stiger fødselstallet,« siger han.

Peter Rossing henviser til Knud Josefsens argument om, at børn indtager stadig mere sukker, og at det stresser de insulinproducerende celler i bugspytkirtlen. De bliver angrebet og ødelagt af immunforsvaret ved type 1-sukkersyge.

Også antallet af type 1-diabetikere stiger voldsomt
Der sker i regulær eksplosion i antallet af danskere med type 2-diabetes, tidligere kaldet gammelmandssukkersyge, både herhjemme og i de fleste andre lande. I de fleste tilfælde kan type 2-diabetes kædes sammen med livsstil, blandt andet fedme. Antallet af børn med type 1-diabetes er på ti år steget med 57 procent, oplyser Diabetesforeningen.

»Arvelighed betyder noget, men forekomsten af type 1-diabetes stiger hurtigere, end arveanlæggene kan forklare. Derfor må der være noget i miljøet, som udløser stigningen. Med type 1-diabetes er det et mysterium, hvad der gør udslaget. Men der er ingen studier, der viser, at børn, der spiser mere sukker, får mere type 1-diabetes,« siger Peter Rossing.

Han henviser til, at Knud Josefsen arbejder på en vaccine mod diabetes, og at han i den forbindelse har set, at celler, som bliver dyrket i et reagensglas og fodret med sukker, tager skade.

»Det, du udsætter en celle for i et reagensglas, er meget langt fra, hvad der sker i din krop,« understreger Peter Rossing.

Det danske sukkerforbrug falder
Den seneste undersøgelse af danskerne kost, som DTU Fødevareinstituttet har udført, viser, at danskerne indtag af sukker, særligt fra sodavand, rent faktisk er faldet en smule gennem de seneste år.

»Så forbruget af sukker kan ikke forklare stigningen i type 1-diabetes,« siger overlæge Birgitte Hertz, formand for Den Danske Studiegruppe for Diabetes hos børn og unge.

Hun hæfter sig ved, det er at forsøg på mus, der ligger til grund for Knud Josefsens konklusion om, at sukker giver børn diabetes.

»Man skal være påpasselig med ikke at overføre eksperimenter på dyr til at tro, at det gælder hele befolkningen, som dermed kan blive bekymret over den levevis, de har. Det kan medføre både dårlig samvittighed og angst for, at ens barn får symptomer, og det skal gerne hvile på et så sikkert grundlag som muligt,« siger hun.

Birgitte Hertz henviser til, at ingen forsøg på eller studier af mennesker viser sammenhæng mellem type 1-diabetes og indtaget af sukker.

Diabetes-professor: Vi er på herrens mark
Også Allan Flyvbjerg, Formand for Diabetesforening og diabetesprofessor ved Aarhus Universitetshospital, forholder sig skeptisk til påstanden om sukker og type 1-diabetes.

»Jeg vil meget nødigt slå alarm på grund af det her,« siger han.

Allan Flyvbjerg påpeger, at tidligere diabetes-studier udført på rotter og mus har vist sig ikke at holde i forsøg på mennesker.

»Vi er på herrens mark, når det drejer sig om årsagen til stigningen i type 1-diabetes, men det har ikke umiddelbart noget med livsstil at gøre,« fastslår han.

Mellem de teorier, som mange forskere har undersøgt, er mangel på D-vitamin, indtagelse af komælk i en tidlig alder og opvækst i sterile omgivelser, men heller ingen af dem er bevist.