Af Thomas Breinholt Det hidtil kraftigst virkende østrogenlignende kemikalie, bisphenol A, lækker fra konservesdåser ud i mad.


Dåsemad indeholder tilstrækkeligt store mængder af industrikemikaliet Bisphenol A til at stimulere vækst i kulturer med menneskelige brystcancerceller. Stoffet lækker ud fra den epoxylak, som de fleste konservesdåser er belagt med på indersiden.

Det er resultatet af en række undersøgelser foretaget af et forskerhold under ledelse af Dr. Nicolas Olia på Granada Universitetet i Spanien.


Forskerne indkøbte tyve forskellige fødevare-mærker i både Spanien og USA, der var produceret i Brasilien, Frankrig, Spanien, Tyrkiet og USA. Den endnu ikke publicerede undersøgelse dokumenterer, at indholdet af bisphenol A i de ærter, artiskokker,
champignoner, grønne bønner, majs, blandede grøntsager og kondenseret mælk, der var i konservesdåserne, virker som det kvindelige kønshormon østrogen på menneskelige vævskulturer af brystcancerceller.


KRAFTIGT HORMON Bisphenol A er et af de senest afslørede industrikemikalier, der er i stand til at simulere virkningen af det menneskelige kønshormon østrogen (omtalt i Ingeniøren nr. 28/29). De østrogenlignende stoffer er mistænkte for at være
Bisphenol A er et af de senest afslørede industrikemikalier, der er i stand til at simulere virkningen af det menneskelige kønshormon østrogen (omtalt i Ingeniøren nr. 28/29). De østrogenlignende stoffer er mistænkte for at være
medvirkende til forringet sædkvalitet hos mænd, øget hyppighed af bryst- og testikelkræft og påvirkning af den menneskelige fosterudvikling.


Hormonvirkningen af bisphenol A er på ca. én tusindedel af det naturlige menneskelige østrogen Østradiol 17 , og det gør kemikaliet til det hidtil stærkeste hormonlignende industripræparat. De spanske forskere fandt mængder på 4-23 mikrogram bisphenol A
pr. dåse.


Forsøgene viste, at maksimal cancercellevækst blev opnået ved koncentrationer af bisphenol A helt ned til 2,28 mikrogram/liter. Det betyder omsat til koncentrationen i dåserne, at væksteffekten af dåsemaden - direkte anvendt - svarer til ca. 50 pct. af
den effekt, forskerne opnår med det naturlige menneskelige østrogen.


Forskerne kan samtidigt i undersøgelsen udelukke, at der er tale om andre virksomme stoffer - f.eks. naturligt forekommende plante-østrogener. I rapporten hedder det således 'at hele den biologiske aktivitet kunne henføres til bisphenol A''.

BESTANDDEL AF EPOXY

Ifølge undersøgelsen lækker bisphenolen fra de belægninger af epoxy-phenollak, der findes på indersiden af de fleste konservesdåser.


Lakkerne anvendes for at forhindre tin-udsivning samt af smagsmæssige og æstetiske årsager. Epoxy dannes almindeligvis på basis af epichlorhydrin og bisphenol A, hvorefter selve lakken skabes ved at polymerisere epoxy og phenol.


Forskerne anfører især to mulige måder, hvorpå bisphenolen kan frigives: (a) Hvis polymeriseringen ikke er sket tilfredsstillende, eller (b) hvis polymeren nedbrydes under varmebehandling (konservering) eller enzymnedbrydning.


Forskerne sandsynliggør, at det er varmebehandlingen der medfører udsivningen af kemikaliet. Ved et forsøg, hvor destilleret vand bliver fyldt i de tomme dåser og kogt under højt tryk - også kaldet autoklavering - viser det sig nemlig, at det
autoklaverede vand under processen bliver kontamineret med bisphenol A.

OVERHOLDER GRÆNSER

Undersøgelsens resultater kommer ikke bag på udviklingschef Michael Mandrup fra Casco Nobel Inks A/S, der blandt andet leverer lakker til konservesdåser.


- Bisphenol A-baseret epoxyphenol er den helt dominerende laktype, når det drejer sig om fødevarerkonserves. Og det kan ikke undgås, at der dels er nogle lavmolekylære stoffer (monomerer) tilbage i lakken, eller at en lille smule hydrolyseres under
autoklavering, siger Michael Mandrup.


Ifølge Michael Mandrup er der ingen danske krav til hvilke materialer, der må anvendes til konserveslakering. Der er derfor en gentleman-agreement mellem lakleverandører, trykkerier og konserveskunder, om at de stringente amerikanske krav (den såkaldte
paragraf 175.300) sat af den amerikanske Food and Drug Administration (FDA) skal overholdes. Dette krav tillader højst en migration af kemikalier fra lakken på 0,070 milligram pr. cm2. Der er også et EU-krav til hvor meget bisphenol A, der må lække ud
i fødevarerne. Grænsen er fastlagt ud fra traditionelle toksikologiske undersøgelser og er på 3 mg/kg levnedsmiddel.


Michael Mandrup tilføjer, at der også findes nye epoxy-typer, f.eks. Epoxy F, der ikke indeholder bisphenol A, men de anvendes kun i et meget mindre omfang.


Forelagt den spanske undersøgelse betvivler afdelingsforstander John Christian Larsen fra Levnedsmiddelstyrelsen ikke resultaterne. Men han mener ikke, at sundhedsrisikoen dermed er blevet dokumenteret.


- Det afgørende er, at man ikke umiddelbart kan overføre virkningen på cellevævskulturer til effekter på den menneskelige organisme. Mig bekendt er der endnu ikke lavet nogle forsøg på levende væsener, der kan dokumentere eventuelle østrogene virkninger
og dermed skadelige sundhedsmæssige effekter. Før den type undersøgelser foreligger, er jeg stadigvæk tryg ved de EU-grænser, der er gældende, siger han.