For fem år siden regnede Chris McKay fra Nasas Ames Research Center og Heather R. Smith fra Universitetet i Strasbourg sig frem til, at Saturns måne Titan kunne huse en primitiv livsform, der indåndede brint, spiste acetylen, og udskilte methan.

To forskergrupper har nu analyseret data fra rumsonden Cassini, der har passeret Titan mange gange, fordisse stoffer. Resultatet er, at McKays hypotese er blevet lidt mere sandsynlig. Titans atmosfære indeholder meget mindre hydrogen og acetylen, end den burde i forhold til de kemiske reaktioner, man kender. Det kanskyldes ukendte kemiske reaktioner, der ikke involverer liv - eller McKay og Smith kan have ret i, at Saturns største måne huser methanbaseret liv.

Siden Voyager-sonden sendte sensationelle billeder hjem fra den planet-lignende måne i 1980, har astrobiologer været fascineret af Titans uigennemsigtige gule atmosfære af ammoniak, benzen, ethan og methan, der gemmer på en hård kerne af klipper og is. Senere opdagedeman, at månen også harhydrocarbonsøer med komplekse kemiske processer.

Titans klima er domineret af årstidernes vind og regn (bestående af ethan og methan), som skaber en overflade, der ligner Jordens. Mange astrobiologer anser Titan som et frossent aftryk af, hvordan den tidlige Jord kan have set ud for milliarder af år siden - dog meget koldere.

I en ny artikel i fagbladet Journal of Geophysical Research viser geolog Roger Clarke og kolleger fra United States Geological Survey, at Titans atmosfære ud over nitrogen, er en kompleks suppe af organiske forbindelser, men at acetylen mangler. Solens vekselvirkning med atmosfæren burdedanne acetylen- men Cassinisonden kunne ikke finde noget acetylen.

Sondenkunne heller ikke findevandbaseret is på overfladen, og forskerne mener, at det gemmer sig underhydrocarbonforbindelser.

»Titans atmosfæreproducererorganiske stoffer, som regner så hurtigt ned, at den is, der vaskes fri af methanfloderne, hurtigt dækkesigen.Titan er et dynamisk sted, hvor der lige nu foregår masser af organisk kemi,« siger Clark i en pressemeddelse.

Ifølge Mark Allen fra Nasas Astrobiology Institute kan den manglende acetylen dog godt forklares af ikke-biologiske mekanismer.

Et andet paper gør mystikken endnu større. I det nye nummer af fagbladet Icarus skriver Darrell Strobel fra Johns Hopkins University i Baltimore, USA, at halvdelen af den forventede mængde af molekylært hydrogen forsvinder lige så hurtigt fra atmosfæren, som den bliver dannet. Han baserer sine målinger på Cassinis infrarøde-, ion- og massespektrometre. Det tyder på, at brinten bliver suget ned, som om der var store lunger på overfladen, der trækker den ned lige så hurtigt, som den (pga. sin store flygtighed)undslipperatmosfæren.

Strobel er dog forsigtig i sin tolkning og nævner, at McKays methanbaserede livsform nok ville have fourageret meget mere brint end bare halvdelen, og at brintmanglen nok snarere skyldes en katalysator på overfladen, som danner brint og acetylen tilbage til methan.

Et tredje paper af Eric Wolf og O. B. Toon fra University of Colorado, Boulder, løfter spekulationerne endnu højere: Titans ammoniaktåger hjælper månen med at holde sig varm - lige som Jordkloden gjorde det med sin egen ammoniaktåge for 4-4,6 milliarder år siden. Dengang var Solen koldere,og kunne endnu ikke varmeJordens primitive organiske livsforsøg tilstrækkeligt.

Wolf og Toon mener, at ammoniak- og methan-aerosoler ergode drivhusgasser, som kanfange varmen.

»Tågen ville også have været et kraftigt skjold mod Solens ultraviolette stråler og have bidraget minimalt til klodens afkøling,« skriverde i fagbladet Science.

Den tidlige Jordklode kan altså have set ud, som Titan gør nu. Og vi ved, at der ikke gik særlig lang tid (cirka 0,8 milliarder år) før de første blågrønne alger opstod i havene.

I det klassiske Miller-Urey-eksperiment fra 1950'erne, der søgte at forklare livets opståen ved at blande kemikaler i en kolbe og simulere jordskælv og tordenvejr, dannedes der også mange komplekse organiske molekyler.Denne 'ursuppeteori' har i lang tid været relativt diskrediteret, fordi de organiske molekyler blev svitset væk af Solens UV-lys lige så hurtigt som de opstod. Men hvis ammoniak- og methandampe kan virke som en ultraeffektiv varmekappe, derholder UV-lyset ude, kan de nye fund revitalisereursuppeteorien.