/rumfart

Fjern rumsonde sætter rekord i acceleration

Nasas fjerne Dawn-rumsonde har sat rekord med den største samlede hastighedsændring for en rumsonde.

Af Thomas A. E. Andersen, onsdag 09. jun 2010 kl. 12:55

Søndag den 5. juni nåede Nasas rumsonde Dawn op på en samlet hastighedsændring i løbet af missionen på 4,3 kilometer i sekundet (15.480 km/h).

Det svarer til, at rumsonden på det tidspunkt fløj ca. 15,5 kilometer i sekundet (55.800 km/h), da udgangspunktet er lidt mere end de 11,2 kilometer i sekundet (40.320 km/h), der skal til for at undslippe Jordens tyngdekraft.

Dawn, der befinder sig dybt inde i asteroidebæltet på vej mod det første af to møder med et par af de største asteroider, drives af ionmotorer og har nu slået den tidligere rekordholder, Nasas Deep Space 1, der også blev drevet af ionmotor.

»Vi benytter denne fantastiske ionmotorteknologi til at tage et skridt ud i kredsløb og undersøge to af asteroidebæltets mest mystiske objekter; Vesta og Ceres,« siger Dawns projektleder fra Nasas Jet Propulsion laboratory Robert Mase i en pressemeddelelse.

For at opnå hastighedsforøgelsen har Dawn affyret de tre ionmotorer, en af gangen, i sammenlagt 620 dage. Undervejs er der blevet brugt lidt under 165 kilogram brændstof.

Sløv start

Umiddelbart virker Dawns accelerationsevne ikke imponerende – i hvert fald i begyndelsen. I en bil ville det svare til en acceleration fra 0 til 97 kilometer i timen på fire dage.

Men accelerationen ER imponerende, for den tager voldsomt til som tiden går. Efter 12 dage er den på 290 kilometer i timen og efter et år vil hastighedsforøgelsen være ikke mindre end 8.850 kilometer i timen.

Ligeså imponerende er det, at rumsonden i løbet af det år blot har brugt, hvad der svarer til 60 liter brændstof.

Næsten 80.000 km/h

I løbet af rumsondens planlagte otte år lange mission forventer Nasa, at Dawns tre ionmotorer når op over 2.000 dages affyringer eller 5,5 år. Dette vil til sammen give en hastighedsforøgelse på 38.620 kilometer i timen – svarende til en fart af cirka 78.940 kilometer i timen, når udgangspunktet igen er lidt mere end de 40.320 kilometer i timen, der skal til at undslippe Jordens tyngdekraft.

Når ionmotorerne slukkes standser accelerationen, men rumsonden beholder farten, da der stort set ingen modstand er ude i rummet.

Dawns 4,8 milliarder kilometer lange rejse omfatter mødet med asteroiden Vesta i 2011 og dværgplaneten Ceres i 2015. De to asteroider har været vidne til meget af Solsystemets historie og ud fra undersøgelser kan forskerne få et indblik i deres størrelse, sammensætning og historie.



09. jun 2010 kl 14:47

Niels Voigt

Tallene giver ingen mening

Man kan ikke opgive acceleration i km/t eller m/s. Tallen er i artiklen er fuldstændig uden information, så jeg forslår, at journalisten tager et kursus i grundlæggende fysik for begyndere.


09. jun 2010 kl 14:59

Jens Faurbye

Re: Tallene giver ingen mening

Jo det er bare skrevet uklart.
Der står at det er en hastighedsændring (4,3 km/s) pr. missionsvarighed (x dage) dvs. det kan omregnes til fx. m/s^2.


09. jun 2010 kl 15:01

avatar

Steen Eiler Jørgensen

Re: Tallene giver ingen mening

Tallen er i artiklen er fuldstændig uden information,

Jeg tror du misforstår det lidt, Niels; det er måske heller ikke supergodt formuleret i artiklen :-) Som jeg læser det er Dawn nu det rumfartøj, der har fået (og stadig får) tilført den største delta-v (hastighedsændring) fra ionmotorer. Og den delta-v der angives, er faktisk imponerende, og understreger hvorfor ionmotorer er så anvendelige til interplanetariske missioner.

Jeg synes det er mere underligt, at brændstofmængden opgives i liter - det er trods alt massen, der indgår i Tsiolkovskijs raketligning.


09. jun 2010 kl 15:03

Claus Pedersen

Re: Tallene giver ingen mening

Man kan ikke opgive acceleration i km/t eller m/s. Tallen er i artiklen er fuldstændig uden information, så jeg forslår, at journalisten tager et kursus i grundlæggende fysik for begyndere.

Må jeg foreslå du selv tager det kursus.

de 4,3 kilometer i timen er delta_v. Når du så også har delta_t, så har du accelerationen. Men fartændringen i sig selv er nok den mest interessante for læseren her.

EDIT: Nå - jeg kan nu se der var nogen der nåede at kommentere før mig :-)


09. jun 2010 kl 15:09

Niels Voigt

Nu kan jeg se det

Nu kan jeg se det, og det er ikke elegant. Det gør dt heller ikke lettere med formuleringer som at accelerationen ER imponerende, for den tager voldsomt til som tiden går. Det er nok hastigheden, der tænkes på.


09. jun 2010 kl 15:12

Niels Voigt

delta_t

Jamen Claus, jeg har netop IKKE delta_t, og man kan stadig ikke omtale acceleration i m/s.


09. jun 2010 kl 15:41

avatar

Peter Ole Kvint

dårlig oversættelse

km/h er km/t på dansk.
kilometer i timen er her km/t på dansk fagsprog.

Fagligt er det et problem at man ikke skelner imellem ionmotor genealt og den virkelige rumsonde. Man kunne godt få to bedre artikler ud af det.


09. jun 2010 kl 16:06

Claus Pedersen

Re: delta_t

Jamen Claus, jeg har netop IKKE delta_t, og man kan stadig ikke omtale acceleration i m/s.

Det står faktisk i artiklen:
For at opnå hastighedsforøgelsen har Dawn affyret de tre ionmotorer, en af gangen, i sammenlagt 620 dage.

Så delta_t = 620 dage.


09. jun 2010 kl 16:38

avatar

Steen Eiler Jørgensen

Re: Re: delta_t

Så delta_t = 620 dage.

Ja, og en hastighedsændring på 4300 m/s i løbet af 620 dage giver en acceleration på 8 milli-G. Ikke imponerende.

Det imponerende er, at der kun er gået 165 kg brændstof til at give en rumsonde på 1250 kg en hastighedsændring på 4,3 km/s. Det betyder nemlig, at udstødningshastigheden har været små 35 km/s. Eller sagt på en anden måde: Brændstoffets specifikke impuls har været 3500 s - små ti gange bedre end de bedste, kemiske raketter.


09. jun 2010 kl 20:24

Flemming Wyrtz

Det er for meget

Desværre skelner journalisten ikke mellem hastighed og acceleration. Det er gymnasistof i klassisk fysik.


09. jun 2010 kl 21:25

Mikkel Stave

Re: Det er for meget

Desværre skelner journalisten ikke mellem hastighed og acceleration. Det er gymnasistof i klassisk fysik.

Har du ikke læst debatten, før du byder ind?


10. jun 2010 kl 16:00

Finn Jensen

Re: R: Det er for meget

Mikkel Stave
Hvad er da accelerationen for hvis man konstant skulle føle man vejede det samme. Ude i Rummet? jeg kan aldrig huske det!
Den der Dawn-Rumsonde og det med samme sondes "Masse", som vel indgår i accelerationen (eller hvad det nu hedder).


11. jun 2010 kl 14:29

Baldur Norddahl

60 mph bør oversættes til 100 km/t

Et lille hint: Lad være med at skrive "fra 0 til 97 kilometer i timen på fire dage" når der menes 0 til 100.

I resten af verden minus USA er det populært at opgive bilers acceleration 0 til 100 km/t. Amerikanere forstår ikke km, så de har oversat det til 0-60 mph. Selvom det strengt skulle have været 0-62 mph.

En anden ting - det er ikke brændstof sonden bruger. Det er bare masse. Brændstof er noget man brænder af og udvinder energi fra. Sonden får energien fra solceller, der producere strøm, som ionmotoren brugere til at accelerere masse væk fra sonden.


11. jun 2010 kl 14:57

Claus Pedersen

Re: 60 mph bør oversættes til 100 km/t

Et lille hint: Lad være med at skrive "fra 0 til 97 kilometer i timen på fire dage" når der menes 0 til 100.

I resten af verden minus USA er det populært at opgive bilers acceleration 0 til 100 km/t.

Og Storbritannien for den sags skyld.

En anden ting - det er ikke brændstof sonden bruger. Det er bare masse. Brændstof er noget man brænder af og udvinder energi fra. Sonden får energien fra solceller, der producere strøm, som ionmotoren brugere til at accelerere masse væk fra sonden.

Selvom du har ret i at "drivstof" ville passe bedre i denne kontekst, så synes jeg det er en gang ordkløveri. NASA bruger både "propellant" og "fuel" i deres pressemeddelelse.

At brændstof hedder hvad det gør på dansk er sådan set vores sprogs problem, for "fuel" anvendes ofte om ion thrusters.


11. jun 2010 kl 14:57

avatar

Steen Eiler Jørgensen

Re: 60 mph bør oversættes til 100 km/t

En anden ting - det er ikke brændstof sonden bruger. Det er bare masse.

Ja, jo, okay. Nu bliver det godt nok pedantisk. Mon ikke der har stået "propellant" på engelsk, som så strengt taget burde oversættes til "fremdriftsmiddel" eller "fremdrivningsmiddel"?

Personligt ville jeg stadig kalde det "brændstof".


13. jun 2010 kl 10:13

Carsten Rind

Jordens fart

Nu faldt det mig mere ind det imponerende ved at den rumsonden bevæger sig med 4,5 km pr sekund og det er en utrolig hastighed for en ”menneskeskab maskine”. (lysets hastighed der dog er 7 x rundt om jorden pr sekund)
Men jordens hastighed rundt om solen er der ikke så mange der kender men den er på 30 km pr sekund og har månen med sig hele vejen rundt det er jo vældigt imponerende.


15. jun 2010 kl 12:10

avatar

Rasmus Skovmand

Re: Jordens fart

@Carsten: Og mens du er ved det, kan du prøve at udregne solens hastighed i omløb om galaksens centrum. Jeg har ikke regnet på det, men mon ikke tophastigheden når over 100 km/s. Og galaksens hastighed er nok større end 5 gange solens. Så vi jordboere har antageligt en hastighed på >1000 km/s. Det kan man så holde op mod lystets på 300000 km/s. Der er stadig et lille stykke vej.


15. jun 2010 kl 12:54

avatar

Steen Eiler Jørgensen

Re: Re: Jordens fart

Jeg har ikke regnet på det, men mon ikke tophastigheden når over 100 km/s.

Vi er ca. 25.000 lysår fra centrum og det tager 225-250 mio. år at komme rundt, så det er rundt regnet 200 km/s.

Og galaksens hastighed er nok større end 5 gange solens.

I forhold til hvad? :-)


15. jun 2010 kl 15:40

Carsten Rind

Re: Re: Re: Jordens fart

Ja det er jo så hele vort solsystem der har en hastig på 200 km pr sek. så er der jo virkelig ekstrem drøn på, selvom vi er så lang tid om at komme en gang rundt i Mælkevejen (et svimlende tal) Det fortæller noget om størrelser og vort lille Solsystem hvor unikt det er men også et fnug i det hele. Jeg syntes det er meget sjovt at få sat disse tal på for det giver trods alt en fornemmelse af hvilket rum vi har omkring os.
Kan sige at Venus bevæger sig ca. 55 km i sek. og Mars er vist 15-20 km i sek. og er jo hhv. ½ og 2 år om at komme rundt om solen men det ved I måske nok.
Det var meget fint/sjovt at få sat tal på solsystemets hastighed det kendte jeg ikke: 200 km i sek. og så farer vi også rundt om solen og jorden om sig selv med noget nær 1000 km i tim. mener jeg det er.


15. jun 2010 kl 16:57

Carsten Rind

Re: Re: Re: Re: Jordens fart

M.h.t. jordens omdrejning om sig selv er det ved ækvator og ca. 800/900 km i timen og det er venstre om ”det hele” altså modsat uret der går modsatte vej p.g.a. soluret og uret er gået den vej lige siden(højre om)
Mars har en hastighed på 24 km i sek. har jeg fundet ud af og derfor er det muligt at Venus er hurtigere end skrevet.
Mecur er kun ca. 3 mdr. om at komme rundt om solen and mener Jupiter er 15 år om det.


15. jun 2010 kl 17:02

Carsten Rind

Re: Re: Re: Re: Re: Jordens fart

Ja det er lige omvendt af uret altså højre om alt i vort solsystem og galakse mente jeg, sorry...


16. jun 2010 kl 14:09

avatar

Rasmus Skovmand

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Jordens fart

I forhold til hvad? :-)

@Steen: Jeg er ikke helt med på, hvad du mener.


16. jun 2010 kl 18:50

avatar

Rasmus Skovmand

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Jordens fart

@Steen: Okay ja, jeg er med nu:-).

Jeg ved der er mange af ing's læsere, der ved meget om astronomi, så det her er kun henvendt til amatører som mig og Carsten;-). Jeg googlede 'galaxy velocity' og fandt lidt spændende læsning, der kort fortalte mig følgende.

Indtil for få årtier siden troede man galakser bevægede sig tilfældigt rundt i universet. Dvs. de var ikke en del af noget større system med et massecentrum. Så det må have været før 'Big Bang-teorien'...

I 1987 fandt en forskergruppe ud af, at vores galakse og den hob vi er en del af, faktisk har en fælles retning. Vores galaksehob bevæger sig med ca. 600 km/s mod det man gav navnet "The Great Attractor".
Dette sted befinder sig 150 mio lysår fra jorden og har en masse på 10^17 solmasser. Vores egen galakse har en masse på 10^11 solmasser.

De 7 forskere: Dressler, More, Lynden-Bell, Terlevich, Davies, Wegner, Burstein. Man syntes opdagelsen var så enestående, at man gav dem kælenavnet "De 7 Samuraier" efter den japanske filmklassiker.

Tankevækkende tal. Og nu leder man så efter den gigantiske masse på 10^17 gange solens, man har målt sig til, men som man ikke kan få øje på.


16. jun 2010 kl 20:01

Carsten Rind

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Jordens fart

Ja det er nu en utroligt fart vores lokale galakse hob har 600 km i sek. og meget spændende læsning du her kommer med. D.v.s. at galakse hoben har en bestemt retning mod The Great Attractor og er det ikke så langt væk 150 millioner lysår, jeg tænker på det Steen nævner med at vort solsystem er 225-250 millioner lysår om at komme en gang rundt i Mælkevejen med 200 km i sek.
600 km i sek. med vores nabo galakser Andromeda der næste er dobbelt så stor som vores + de andre mindre galakser er noget af en demention at forholde sig til og mod en stærk ”masse” man ikke kan se, næsten for spændende hvad det kan være.

Fin ide de fik med at opkalde opdagelsen efter den gode gamle film.

Venus er for i øvrigt langsommere end jeg skrev


17. jun 2010 kl 10:17

Carsten Rind

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Jordens fart


The Great Attractor og er selvfølgelig 150 millioner lysår (lysets hastighed) foran så der selvfølgelig ”lang vej” dertil og spændende at du fandt dette.

Jeg syntes i øvrigt det er ærgerligt at vores ur går modsat alt hvad der bevæger sig i vort solsystem og galakse. Man får netop den modsatte fornemmelse af rummet omkring os fordi man ikke vidste bedre dengang det mekaniske ur kom til tilverden.


20. jun 2010 kl 18:32

Claus Pedersen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Jordens fart

Jeg syntes i øvrigt det er ærgerligt at vores ur går modsat alt hvad der bevæger sig i vort solsystem og galakse. Man får netop den modsatte fornemmelse af rummet omkring os fordi man ikke vidste bedre dengang det mekaniske ur kom til tilverden.

Det udsagn synes jeg skriger af uvidenhed. Havde man valgt at sydpolen var nordpol - og dermed 'op' - så roterede det hele med uret.

Man kan med andre ord ikke sige at noget roterer med eller mod uret - man kan sige noget roterer med eller mod uret i forhold til noget andet.


20. jun 2010 kl 19:31

Carsten Rind

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Jordens fart

Det var dog et besynderligt indlæg du kommer med. Du kan blot gå udenfor og se hvor solen bevæger sig hen og se at jorden bevæger sig modsat uret og det gør den uanset om du forestiller dig at det var Sydpolen der var udgangspunkt for uret rotation eller ej.


21. jun 2010 kl 15:17

Claus Pedersen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Jordens fart

Det var dog et besynderligt indlæg du kommer med. Du kan blot gå udenfor og se hvor solen bevæger sig hen og se at jorden bevæger sig modsat uret og det gør den uanset om du forestiller dig at det var Sydpolen der var udgangspunkt for uret rotation eller ej.

Den lader vi lige stå et øjeblik.

Og så får du lige en opgave: Hvilken vej bevæger urviseren sig i forhold til dig, når du vender et ur på hovedet?


21. jun 2010 kl 16:08

Kim Merrild

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Jordens fart

Hehe.
Jeg tror at alt er relativt :D
Men jeg vil nu holde med Claus.


21. jun 2010 kl 17:50

Carsten Rind

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Jordens fart

Når jeg taler om at man skal have en fornemmelse af "rummet" omkring dig når du står og kigger på stjerner eller hilmlen, så drejer jorden modsat uret. Derfor står solen ikke oppe i øst og går ned i vest, det er jorden der drejer mosatte vej af det ur du står med.
Det ændre ikke at uret står på hovedet eller at du står på hovdet eller hvad du prøver at bevise.
Jordens rotation går modsat urets rotation og det er det du ser når du står og ser solen eller stjerne-himlen passerer forbi, så er det ikke fysikkens principper vi taler om men Virkeligheden foran dig.


21. jun 2010 kl 19:27

Claus Pedersen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Jordens fart

Når jeg taler om at man skal have en fornemmelse af "rummet" omkring dig når...

For at kunne have en fornemmelse af rummet er man nødt til at have et eller flere referencepunkter.

Jordens rotation går modsat urets rotation og det er det du ser når du står og ser solen eller stjerne-himlen passerer forbi, så er det ikke fysikkens principper vi taler om men Virkeligheden foran dig.

Jordens rotation går modsat urets, såfremt du betragter nordpolen om 'op'. Hvis vi betragtede sydpolen som 'op' gik jordens rotation med uret.

Læs og forstå: http://en.wikipedia.org/wiki/F...ence


21. jun 2010 kl 20:03

Carsten Rind

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Jordens fart

Et eller flere reference punkter kan jo kun være der hvor du er, ikke flere steder på en gang og vi betragter ikke om Sydpolen som oppe og Nordpolen som nede.
Prøv at gå ud en klar nat helt om vinteren og se på stjernehimlen passerer forbi hen over nogle/flere timer. Det er en fin oplevelse men skal være klædt godt på. En stjerne kikkert vil kun øge underholdningen og hvis Jupiter er oppe vil du med en rimelig stjernekikkert se dens 4 største måner og er et specielt godt syn ligesom vores egen måne er det i stjernekikkert. Stjerne er smukke i en stjernekikkert men alt bevæger sig ud af synsfeltet p.g.a. jordens rotation og man skal dreje kikkerten med ind imellem men det er ikke noget større problem.


21. jun 2010 kl 20:40

Carsten Rind

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Jordens fart

En rimelig stjernekikkert kan du måske få for 1000 kr. i dag så billige er de blevet men betale mere øger oplevelsen.
Ja du ser selvfølge også Jupiter hvis du kan se dens 4 største måner og Saturn er ligeledes et speciel oplevelse man kan se med rimelig stjernekikkert. Syvstjernen med de mange stjerner er et dejligt syn ligesom Sirius, Vega m.m.


21. jun 2010 kl 20:43

Claus Pedersen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Jordens fart

Et eller flere reference punkter kan jo kun være der hvor du er, ikke flere steder på en gang og vi betragter ikke om Sydpolen som oppe og Nordpolen som nede.

Hvis mit referencepunkt er hvor jeg er, hvordan skal jeg så kunne vide hvilken retning jeg kigger i?

Og til alt det andet du har skrevet: Hvordan i alverden kan dette her ende med at handle om at kigge stjerner om vinteren?


21. jun 2010 kl 20:52

Carsten Rind

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Jordens fart

Grunden til at du bør kigge på stjerner er vel indlysende da du ikke ved hvor du er, på Sydpolen eller Nordpolen.


21. jun 2010 kl 20:57

Claus Pedersen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Jordens fart

Grunden til at du bør kigge på stjerner er vel indlysende da du ikke ved hvor du er, på Sydpolen eller Nordpolen.

Du har jo ikke fattet en brik.


21. jun 2010 kl 21:02

Carsten Rind

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Jordens fart

Det er muligt at din virkelighed er anderledes end min og så må det vel være sådan.


21. jun 2010 kl 21:12

Claus Pedersen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Jordens fart

Det er muligt at din virkelighed er anderledes end min og så må det vel være sådan.

Ja, fred være med at du enten ikke gider eller evner at forstå hvad der allerede er fremført.


22. jun 2010 kl 05:35

Carsten Rind

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Jordens fart

Ok jeg vil gerne prøve at tage det seriøst du siger.
Jeg syntes personligt det er noget vås du kommer med ”hvis” Sydpolen var Nordpolen så ville uret roteret med jorden.(det ville det hvis jorden pludselig vendte på hovedet, af en Gud ?)
Men på sigt ville det netop ikke komme til det da vores ur er lavet ud fra soluret omdrejningspunkt og der ville utvivlsomt være sket det samme med Sydpolen, altså uret ville gå modsat det det gør nu p.g.a. soluret ville komme først.
Hvis du havde prøvet at fortælle du havde fundet en sjov ide m.h.t. at vende jorden på hovedet kan det jo være det var bleven modtaget bedre men det gjorde du ikke.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.