Den nye Køge-sag understreger, hvor vigtigt det er at lovgive om, at danske vandværker holder bedre øje med drikkevandet imellem de få obligatoriske vandprøver, der bliver taget årligt, mener professor på DTU Miljø Hans-Jørgen Albrechtsen.

»Det er et eksempel på, at der skal være bedre overvågning af drikkevandet og flere sikkerhedssystemer. Det vil sige mere intelligente og kontinuerlige målinger af eksempelvis turbiditet, farve, bakterier, flow,« siger han.

Ingeniøren har tidligere beskrevet, hvordan flere af landets 2.600 vandforsyninger kun skal tage én prøve for mikrobiologisk forurening om året, og det har tidligere fået professor Hans-Jørgen Albrechtsen til at sætte lighedstegn mellem vandforsyningernes størrelse og problemer med vandkvaliteten - jo mindre, jo værre.

»Ved en stikprøve vil kortvarig forurening ofte gå fri. Med den måde, man overvåger på i dag, fanger man næppe alle de overskridelser, der forekommer,« har professoren tidligere udtalt til Ingeniøren.

Indtil videre er der blevet konstateret 255 sygdomstilfælde i Køge By, men et mere retvisende tal vil vise sig, når Statens Serum Institut har afsluttet en større spørgeskemaundersøgelse i byen.

Leder med lys og lygte
Lige nu arbejder Energiforsyningen i Køge i døgndrift. Ifølge direktør Line Hollesen har Energiforsyningen, der leverer vand til borgerne i Køge By, haft en teknisk gennemgang af hele systemet.

»Der dukker hele tiden ting op, hvor vi tænker »Hov, har vi tjekket det og det«, men nu er vi helt ude i de kroge, hvor sandsynligheden for, at noget er gået galt, er meget lille. Vi går med livrem og seler,« siger direktøren.

Vandværket har gennemgået alt fra virksomheder, der ligger tæt på råvandsledninger, til boringer, huller i tage, ventiler, og alle tænkelige scenarier, forsyningen har kunnet finde på.

»Vi står i den situation at vores analyser ikke hjælper os med, hvor vi skal lede, fordi de er rene. Så vi leder overalt.«

Line Hollesen håber at blive færdig med gennemgangen af forsyningen i løbet af ugen, selv om det ikke ser ud til at årsagen findes.

»Vi har aldrig prøvet før, at vi har fine prøver og alligevel kommer under mistanke. Vi har altid kunnet finde årsagen til forureningen,« siger hun.

Alt peger på vandet
Ledende embedslæge i Region Sjælland Anders Carlsen er på nuværende tidspunkt ikke i tvivl om, at det er vandet, der er skyld i, at 255 personer blev ramt af campylobakterforurening i midten af maj i Køge By.

»Evidens peger på vandet. Dels fordi det er et meget afgrænset område af borgere, der er blevet syge, og det svarer til det område, hvor Energiforsyningen leverer vand. Dels på grund af et spørgeskema, Statens Serum Instiutut har sendt rundt til borgerne om, hvor meget vand, de har drukket,« siger han.

Hvis Energiforsyningen ikke finder årsagen til forureningen, ser Anders Carlsen ikke umiddelbart andre muligheder og pointerer, at der sagtens kan have været en periodisk vandforurening, som ikke vil kunne ses efterfølgende.

Det er Hans-Jørgen Albrechtsen enig i.

»I princippet kan der nemt have været en forurening på et tidspunkt, for det er jo først 14 dage efter sygdomstilfældene, at man er begyndet at undersøge for årsagen,« siger han.