Tusindvis af kollapsede tage, flere alvorligt tilskadekomne og skader for milliarder kr. har denne vinter med uønskelig tydelighed vist, at der er mange bygninger i Danmark, der ikke kan holde til styrkekampen med vejrliget.

Men hidtil er der kun i få tilfælde systematisk blevet indsamlet viden om årsagerne til problemerne, når vejret spiller med musklerne. Så når den næste storm rammer, er vi hver gang lige overraskede over, hvilke bygninger, det går ud over.

Men en ny database over de mest alvorlige kollaps skal nu afsløre farlige konstruktioner, så vi fremover kan advare bygningsejere og projekterende, før skaden sker.

»Vi håber over tid med databasens hjælp, at få et vist overblik over hvor det står galt til. Vi vil gerne kunne sige til myndighederne, at i byggeri af en bestemt type fra en bestemt periode er der en overhyppighed af fejl. Det kan også være, at vi opdager, at en bestemt lasttype har været undervurderet i bygningsreglementet i en periode, eller at vi finder, at der er mange fejl i projektering eller udførelse,« siger forskningschef Niels-Jørgen Aagaard fra Statens Byggeforskningsinstitut, SBi.

Åben database med kvalitetstjek
Instituttet skal drive databasen, der i princippet af en åben, mere systematiseret og anonymiseret udgave af en intern registrering over alvorlige svigt, som SBi har opbygget over en årrække.

Alle kan få lov til at lægge sager ind i databasen efter de er godkendt af SBi’s databaseansvarlige, Erik Steen Pedersen.

»Vi vil gerne sikre, at vi kun får de alvorligste svigt med. Dem vil vi til gengæld verificere og sørge for at eventuelle manglende informationer bliver indsamlet, så datamaterialet bliver ensartet,« fortæller Niels-Jørgen Aagaard.

Problem: Ingen er forpligtede til at informere databasen
Men det frivillige element er også databasens største svaghed, for der er i dag ingen, udover SBi, der er forpligtet til at ligge oplysninger ind i databasen. Derfor satser SBi på at lave aftaler med forskellige interessenter om, at de også skal fodre databasen med de hundredvis af sager, som de kender til.

»Vi arbejder meget aktivt på at finde en form, der gør det let for dem. Og de har jo også en interesse i at finde systematiske fejl, så de kan gå ud på forhånd og forhindre skader.«

Interessenter kunne ifølge Niels-Jørgen Aagaard være bygningsmyndigheder, byggeskadefonde, projekterende, anerkendte statikere og forsikringsselskaber.

Hos brancheforeningen Forsikring og Pension er ingeniør Tine Aabye umiddelbart positiv overfor databasen.

Forsikringsselskaber: God ide
»Vi ved endnu ikke, hvad databasen konkret indeholder, men umiddelbart virker det som en god ide. Hvis bare den kommer til at virke.«

Denne vinter var et af problemerne imidlertid, at ejerne af bygninger, der var i farezonen ikke i tide blev opmærksomme på, at de skulle forebygge snetryksskader. Og det vil en database ikke kunne lave om på, mener Tine Aabye.

»Der sker ofte det, at der kommer mange skader på én gang, og det betyder, at selskaberne rent administrativt er lagt helt ned lige efter, fordi de har travlt med at hjælpe kunderne. I sådan en situation er der ikke overskud til at sætte en mand til at taste ting ind i en database.«

Kun en havarikommission kan reagere hurtigt nok
Hvis der skal en hurtig reaktion til må man etablere en taskforce eller en havarikommission, som også SBi tidligere har foreslået.

»Det har vi gode erfaringer med fra stormen i 1999. Det giver noget ekstra, når det er de samme øjne, der ser på mange skader. De vil også kunne rykke så hurtigt ud, at de kan se skaderne, før sneen smelter,« siger Tine Aabye.

Niels-Jørgen Aagaard er enig i behovet for en havarikommission, men konstaterer, at der hidtil ikke har været nogen, der ville betale for den. Indtil den kommer, er det eneste, SBi kan gøre, at give viden videre til de myndigheder og selskaber, der har kontakten til borgere og kunder.

»Vi kan lave afrapporteringer til myndigheder, forsikringsselskaber og professionelle, som så må oplyse borgerne. Vi vil danne det videnskabelige grundlag,« siger han.