Et stof i ukrudtsplanten gaffel vortemælk har vist sig at have en forbløffende effektiv virkning på hudlæsionerne aktiniske keratoser, der er forårsaget af solen, og som i nogle tilfælde vil udvikle sig til hudkræfttypen pladecellekræft.

Virkningen er så god, at den danske medicinalvirksomhed Leo Pharma planlægger at sende et produkt baseret på plantestoffet på markedet i 2012.

Stoffet har to forskellige virkningsmekanismer, der komplementerer hinanden. For det første angriber stoffet tumorcellerne ved direkte celledrab, ved at ødelægge cellernes energiproducerende mitokrondrier og forøge calcium niveauet i cellerne, hvilket slår dele af tumorcellerne ihjel.

Dernæst aktiverer stoffet immunsystemet, så de hvide blodlegemer tiltrækkes og slår resterende tumorceller ihjel og fjerner døde celler. Herudover aktiveres immunsystemet til at genkende de specifikke tumorceller, og det menes at være årsagen til, at tumorerne ikke vender tilbage.

»I Australien har den hvide saft fra denne plante længe været brugt som folkemedicin mod for eksempel hudkræft og vorter. I 1998 var der en australier, der begyndte at kigge på planten og fik isoleret dette stof, som han mente, at der skulle kigges nærmere på,« fortæller Thomas Nedergaard Jensen, der er projektleder for arbejdet med det nye produkt hos Leo Pharma.

Australierens arbejde resulterede i det australsk-amerikanske biotekselskab Peplin, som Leo Pharma opkøbte i 2009 for knap 1,5 milliarder kroner.

Skal fanges i forstadie
Aktiniske keratoser ses som skællende, rødbrune og ru pletter på huden og typisk i ansigtet eller på isse, arme, bryst, og hænder. Det kaldes også solkeratoser, da det skyldes, ophobede solskader i huden. Det er typisk ældre, der bliver ramt. Keratose betyder forøgelse af hudens hornlag og aktis betyder (sol)stråle på græsk.

»Aktiniske keratoser er et forstadie til den form for hudkræft, der hedder pladecellekræft. Det er derfor vigtigt at få behandlet det i forstadiet. Ellers vurderes det, at der er omkring 6-10 procent risiko for, at det udvikler sig til pladecellekræft og 60 procent af tilfældene med pladecellekræft har haft atkinisk keratose som forstadie,« siger Thomas Nedergaard Jensen.

Aktiniske keratoser er udbredt, så markedet for den nye behandling er stort.

»Cirka 58 millioner mennesker lider af det i USA ,og i Australien er andelen af ramte rigtig høj – 40-60 procent af den voksne befolkning har her aktiniske keratoser. I Europa er det nok 10 procent. Det er voldsomt stigende, fordi vi tager så meget sol og solarium. Jo flere solskader man opbygger i huden, desto større er risikoen for, at det udvikler sig,« siger han.

Gode resultater
Leo Pharmas stof er nu blevet testet i fire fase-tre-studier med cirka 250 patienter i hvert studie. De har fået smurt enten et placebomiddel eller den klare gel med ukrudtsstoffet på et område på fem gange fem centimeter med mellem fire og otte aktiniske keratose læsioner. Herefter er der blevet set på resultatet efter to måneder samt efter et år.

Der er både lavet studier på kroppen som eksempelvis hænder, arme og bryst, samt issen og ansigtet. På kroppen var det behandlede område fuldstændigt fri for både eksisterende og nye læsioner efter to måneder hos over 34 procent af patienterne, mens det gjaldt 42 procent af patienterne, der testede det på ansigt og isse.

Halvdelen af patienterne, der havde testet det på kroppen, oplevede, at mere end 71 procent af læsionerne var fjernet efter to måneder, mens mere end 83 procent af læsionerne var væk hos halvdelen af dem, der fik midlet testet på ansigt og isse. Hvis ikke læsionerne forsvinder helt kan behandlingen gentages og de mest stridige tumorer kan fryses væk.

»Resultaterne ligger meget godt i forhold til andre produkter på markedet. Og vores produkt skal kun påføres en gang om dagen i to-tre dage, hvorimod konkurrerende produkter skal påsmøres i to-fire uger og helt op til tre måneder,« siger projektlederen.

Han tilføjer, at de observerede bivirkninger, der kan opstå er lokal irritation. De kan desuden sælge det nye produkt til konkurrencedygtige priser og der findes ikke et produkt på markedet i dag, der har påvist en effekt både i ansigtet og på kroppen med en så kort behandlingsvarighed.

»Vi håber, at vores produkt bliver førstevalg ved behandling af aktinisk keratose, og det vil vi kombinere med at uddanne patienterne i hvad aktinisk keratose er, for der er mange, der ikke ved hvad det er og derfor ikke bliver behandlet.«

Dyrker medicinen på australske marker
De konkurrerende produkter er ikke udvundet direkte fra plantemateriale som Leo Pharmas. Danskerne har simpelthen farmere i Queensland i Australien til at dyrke ukrudtsplanten på en række marker.

Planten er helt almindelig og udbredt i naturen – også i Danmark. I Danmark er der dog kun en vækstsæson, mens der kan nås tre om året i Australien. Udvindingen af det aktive stof finder derfor sted i Australien.

Planterne dyrkes, høstes, tørres og findeles. Herefter laves der en helt almindelig ekstraktion, hvorefter det kommer igennem en række oprensningsprocesser. Kunsten er at finde og få det rene hvide stof ud af planterne, der også producerer flere andre lignende stoffer. Ud af flere ton plantemateriale kan der kun udvindes få gram af det aktive stof.

Kan købes i 2012
Leo Pharma tester nu om plantestoffet også virker mod andre sygdomme, hvilket de har store forhåbninger til. Men i første omgang handler det om aktinisk keratose.

»Vi har en relativ agressiv tidslinje. Nu skal vi have al dokumentation på plads og så forventer vi at sende godkendelsesansøgningen til myndighederne i forsommeren næste år. Man vil kunne købe produktet i 2012, hvis alt går vel og det gør det jo,« siger Thomas Nedergaard Jensen.

Opkøbet af biotekselskabet og lanceringen af det nye produkt er en del af en strategi, der skal sikre Leo Pharma vækst i fremtiden på trods af, at patenterne på de nuværende produkter vil udløbe.