Men vil det vække Skatteministeriet?

Allerede for flere måneder siden fremførte Dansk Energi de samme tal for Regeringens bilbeskatningsudvalg, uden at det på nogen måde har fået dette udvalg til at reagere. Der er jo tale om et rædselsscenario hvor marginalproduktionen bliver kulsort energi. Intelligent opladning vil kunne afbøde dette.

Re: Men vil det vække Skatteministeriet?

Det eneste, der behøver være mere intelligent end i dag er prissætningen - og her specielt fastlæggelse af afgifter. Med det som incitament, skal brugerne nok finde ud af at styre opladningen.

Batteri mangler ?

Hvis 30 biler lynlader vil det kræve en effekt af størrelsesordenen 5 MW, og ved så stort et nyt forbrug vil man typisk kræve etablering af ny 10 kV-station med forsyning fra 50/60 kV-nettet.

Lynladning kan dog muligheder på mellemlang til lang sigt i relation til at kunne absorbere spidsproduktion fra vindmøller.

Mon ikke Sanne har glemt at indsætte ordet "batteri", et eller andet sted i ovenstående tekst ?

Lynladning med 200 kW bør ikke hentes direkte fra elnettet, men fra et stort batteri, der kan oplades jævnt, med strøm fra gridden, og som tåler hurtige og hyppige afladninger.

De vil samtidig kunne absorbere spidsproduktion fra vindmøller.

Nye krafværksblokke eller afgifreformer?

Fra artiklen:

Ny rapport fra Energistyrelsen konkluderer, at en vækst i elbilerne kan udløse behov for at bygge nye kraftværker.

Ja så, og da vi forventer en vækst i antallet af el-biler når de bliver til at købe, så haster det med at få udpeget nogle placeringer for nye kraftværksblokke og få de nødvendige tilladelser igennem, hmm hvor var det den rapport kom fra?

Mellem linjerne står, at hvis el-bilerne følges op med fornuftig lovgivning så er der ikke behov for nye kraftværker.

Vi skal altså sikre at offentlige ladestandere kan sælge el til samme pris som den koster i en privat carport.

Vi skal sikre at el er mindst 20% billigere mellem klokken 19:00 og klokken 07:00, og højst halvdelen og gerne mindre af afgiften bør beregnes som faste afgifter resten kan være procentafgifter.

Lynladning kræver nye installationer
Såkaldt lynladning, hvor der lades med 100-200 kW pr. bil, er endnu mere ekstrem og er ikke hensigtsmæssig i det nuværende elsystem.

Lynladning skal foregå på tankstationer som ligner dagens tankstationer til benzin, det skal bare være lovkrav om at tankstationen har egen batterikapacitet svarende til 2*2-3timers spidslast, og tilsvarende afgiftreduktion så der stadig er nogen der vil opføre og drive stationerne, det vil stadig være både billigere og mere grønt end at opføre nye krafværksblokke.

elbiler er altså ikke sagen - ENDNU

I sin nuværende udformning er det altså ikke sagen med el-biler. Istedet bør vi stadig gøre den gamle eksplosionmotor bedre indtil vi kan lave el og især gemme el.

Brug mindre energi

En bil har brug for samme energi,uanset om den drives af el, brint, trykluft, benzin eller diesel. Det eneste, der kan nedbringe energiforbruget er mere intelligent nedbringelse af fremdrivningsmodstandene.
Skal det batte til noget, er eneste system RUF.

Andesteg

95% af alle opladninger, vil være normale hjemmeopladninger, som blot kræver 3 kW i 4 timer, for at der er nok til 70-80 km kørsel næste dag.

Det svarer til at stege en juleand, og det ved vi jo fra eftermiddag-aften d. 24 dec hvert år, at det er der rigeligt kapacitet til.

Det eneste vi skal undgå, er at alle både steger juleænder og lader elbiler op samtidig.

Det er her variable elpriser kommer ind i billedet, og de skal varie så meget at det kan mærkes, hvis man ikke tænker sig om.

Det vil jo helt klart være opladningen af elbilen, der vil kunne mærkes mest på budgettet, om man lægger dette forbrug hensigtsmæssigt eller ej, men også tøjvask og megen madlavning kan med fordel flyttes fra de vante tidspunkter, hvor de ligger idag.

Har man mere batterikapacitet end man skal bruge på én dag, kan man endvidere planlægge opladningerne efter vejrmeldingen, da det jo gerne skulle kunne mærkes på elprisen, især afgiften, om vinden kommer fra vindmøller når det blæser, eller ej.

Jeg tanker altid min bil efter prisen på diesel. Dels lidt nærighed, dels for sportens skyld. Hvis prisen er høj, fylder jeg kun det på jeg skal bruge for at komme videre. Er den lav, fylder jeg helt op, og er den meget lav, kører jeg ind og fylder op, selvom tanken er over halvt fuld.

På samme måde kan man udnytte sit bilbatteri. Man har bare den klare fordel, at man kan forudsige priserne vha vejrmeldingen, og man kan endda styre det via PC'en. Det kan man ikke med benzin.

Re: elbiler er altså ikke sagen - ENDNU

... indtil vi kan lave el og især gemme el.

Ahvabehva'??? Indtil vi kan lave el??? Sig mig hvad tror du kommer ud af stikkontakten hjemme i huset? Honning?

Og så kan vi jo sådan set også godt gemme el. Vi mangler måske bare nogen mere effektive metoder til at gøre det.

læs rapporten

Den siger ikke andet end hvad vi allerede ved: Hvis vi alle sammen lader op samtidig og har købt os fattige i elbiler, så vil det kræve ekstra kraftværkskapacitet end vi nu har planlagt for 2020. Og hvis vi undgår at lade op i de tidlige aftentimer er problemet nærmest ikke eksisterende.

Der er intet nyt og intet foruroligende og slet ikke noget der gør elbiler uegnede. Problemet med at få prisen på elbilsteknologi ned og mange til at købe dem er mange gange større end indpasningsudfordringen.

Og mht. lynopladningsstationer, så vil det være noget der især er aktuelt langs de største hovedveje. hvor der i forvejen ofte er trukket de store elmotorveje og transformerstationer. I fail to see the problem.

Re: elbiler er altså ikke sagen - ENDNU

I sin nuværende udformning er det altså ikke sagen med el-biler. Istedet bør vi stadig gøre den gamle eksplosionmotor bedre indtil vi kan lave el og især gemme el.

Vi kommer ikke meget længere med det gamle koncept. Selv VW blue motion, er ikke mere økonomisk end en Fiat 127 var midt i 70'erne.

Den har nogenlunde samme luftmodstand, måske lidt mindre end Fiat 127, men er vel 50% tungere.

Og så kan den selvfølgelig køre hurtigere, men så er den ikke ligeså økonomisk som Fiat 127 længere.

På Diesel, (50% længere pr liter), ville en Fiat 127 kunne måle sig med Audi A2 og Lupo 3L.

Heftig markedsføring af bilers brændstoføkonomi, især fra VW, har givet et indtryk af, at der sker kvantespring på området for tiden. Det gør der ikke!

Sjældent har en målenorm været mere misvisende, end den norm for bilers brændstoføkonomi der anvendes idag, når VW kan opgive at deres Blue Motion kører 26,3 km/l, og virkelighedens brugere så indberetter et gennemsnitsforbrug på 18,5 km/l.
http://ing.dk/artikel/108832-b...eter

Det der er og bliver problemet ved det gamle koncept, - dels at det højest er realistisk at hente 40% energieffektivitet ud af motoren, pga varmetabet, men da motoren skal køre i alle mulige forskellige opmdrejningstal og gasspjældsstillinger, og være stor nok til at yden en acceptabel acceleration og trække bilen ved ca 200 km/t, kommer den gennemsnitlige effektivitet aldrig meget over 20%, - dels at det ikke er muligt at regenere den kinetiske energi ved nedbremsning, uden elmotorer.

Der hvor der er noget at hente i den gamle forbrændingsmotor, er at lave den akkurat stor nok til at yde hvad der svarer til bilens gennemsnits-energiforbrug, ved fuld ydelse i det omdrejningstal, hvor motoren er allermest effektiv, således at konstant 40% effektivitet opnås, efter alle kunstens regler, - og så anvende den som range extender (genset) i elbilen, hvor den kun bruges til det minimum af forbruget, der ligger udover folks daglige kørsel.

Så har vi nemlig fuld kompensation for alt hvad der måtte mangle i elbilerne, indtil batterier er fuldt modne. Resten af teknikken i elbilerne (motorer, powerelektronik, lader,,,) er nemlig FOR LÆNGST rigeligt moden.

Re: Brug mindre energi

En bil har brug for samme energi,uanset om den drives af el, brint, trykluft, benzin eller diesel. Det eneste, der kan nedbringe energiforbruget er mere intelligent nedbringelse af fremdrivningsmodstandene.

Har du ikke med i dine beregninger, at nogle teknologier har større energitab end andre ?

F.eks at en ICEV (benzin/diesel), har varmetab på op imod 80% ?

- at brint minimalt kan fremstilles ved 35% tab, hvor brintbilen/fuelcellen efterfølgende taber yderlige mindst 50% af det resterende ?

- Mens en EV kun taber 15-20%, når både tabet fra motorer, powerelektronik og opladning er medregnet?

Forskellige drivmidler.

Rapporten giver på side 14 et bud på forbruget ved forskellige drivmidler, målt så energiindholdet også belastes af distributionen:

Benzin 12 km/l
Diesel 17 km/l
El fra kraftværker 26 km/l
El fra vindmøller 57 km/l

Som det ses har drivmidlet meget stor betydning for bilens energiforbrug.

De ret dårlige tal skyldes at man regner på alle biler, også de store varebiler, så de små økonomibiler vægtes derved mindre.

Re: Re: Brug mindre energi

Ja, Søren Lund.Interessant synspunkt du slutter med ang. batteribiler.Så vil RUF næsten kunne køre på renomeet alene, da den det meste af vejen end ikke skal bruge strøm til ladning. Kun til fremdrivning, som for nogle i et tilstrækkeligt langt RUF-"tog" kommer ned på 1/10 af en batteribils forbrug.
Se iøvrigt DR2 i aften kl 2000.Det vil nok højne viden om RUF systemet.

Re: Re: elbiler er alt sagen - ENDNU

Hvis det med opbevaring af elektricitet var anvendeligt, hvorfor har dette så ikke udløst en Nobelpris?
http://www.nature.com/nature/j...html

Re: Re: Re: Brug mindre energi

Jamen det var skam ikke RUF-idéen jeg kritiserede. Den er der mange interessante aspekter i, men også nogle meget tunge barrierer.

Dels vil det være et minimum at kørslen der kommer til at foregå i "futtog", og for langt de færreste bilister, med mindre disse monorails kommer til at løbe langs HELE vejnettet.

Dels vil der i en RUF-bil være mindst ét køresystem ad gangen, fyldt med dyre komponenter, der ikke er i brug, og det bestående design (som måske kan ændres) optager uforholdsmæssigt meget plads inde i bilen.

Fuldstændigt som med EV/PHEV, skal man som forbruger tage i betragtning hvor mange daglige km der bliver kørt som almindelig elbil, og hvor mange der kommer til at foregå som led i et futtog på monorail.

Langt de fleste bilister kan kører mere end 90% af tiden, indenfor en rækkevidde der kan gøres med bare 10 kWh batteri. De sidste 10% kræver så enten en range extender eller et større batteri, der kan lynoplades.

Selvom man vedtog at bygge monorails langs de større byers hovedårer, og langs hele motorvejsnettet, så vil det næppe blive mere end 20% af den samlede kørsel, der kommer til at foregå på disse, og det er jo langt fra alle der bor i nærheden af disse veje, og benytter dem til og fra arbejde.

Resten af tiden skulle vi altså køre rundt med en tunnel midt gennem bilen, med hjul og drivsystemer der, som vejer og har kostet mindst en halv bil, og som ikke bruges under denne del af kørslen.

Under den del af kørslen, vil det formentligt koste ligeså meget ekstra energi at slæbe rundt med, som man kan nå at spare på monorail.

I øvrigt har systemet samme grundlæggende problem som med elbilerne, bare mindst 100 gange så stort.

Det kræver nemlig en hulens masse infrastruktur, som ingen tør satse på at opbygge, før man ved om nogen vil producere bilerne, og hvor mange der vil købe dem,

- og ligeledes vil ingen kaste sig ud i at producere bilerne, endsige udvikle prototyper af dem, så længe ingen ved hvorvidt man vil udbygge infrastrukturen.

Det er samme selvforstærkende barriere elbilerne lige nu så småt er ved at overvinde. For elbiler er det dog kun et spørgsmål om simple ladestandere og stik, og så hvorvidt de politisk vil få "starthjælp" i form af afgiftlempelser mv (som også gælder PHEV).

For RUF er det et spørgsmål om opbygning af et helt parallelt "vejnet" af monorails, som kun giver mening hvis vi alle kører RUF.

Det ville kræve et globalt politisk og industrielt fodslag af dimensioner, der nærmest gør både VE og elbiler til ren sandkasse.

Jeg forventer at se fx et fuldt udbygget net af MAGLEV-baner i Europa, til afløsning af indenrigs- og kontinentale flyvninger, længe inden et RUF-lignende system kommer på tale.

Skulle RUF have en chance for at komme i gang noget sted i verden, i det mindste som et mindre pilotprojekt, så skulle Palle tage det med til Kina. Her er industri, teknologi og politik én og samme instans, og det er det eneste land der råder over kapital, mod og beslutningskraft nok til at koordinere og realisere den slags projekter fra bunden af.

Re: læs rapporten

Det indbyder jo til ikke at bygge flere kraftværker.
Derved så bliver det tvingende nødvendigt med noget styrbar opladning af elbilerne. Så kan vi måske slå to fluer med et smæk, så vi får noget styrbart i elmålerne og tilsvarende varierende pris.

Men i øvrigt lader det jo ikke til at blive et problem før engang efter 2030.

Re: Re: Re: elbiler er alt sagen - ENDNU

Hvis det med opbevaring af elektricitet var anvendeligt, hvorfor har dette så ikke udløst en Nobelpris?

Åh gud, ikke et af den slags spørgsmål!

Hvis PC'ere er anvendelige, hvorfor har Bill Gates så ikke fået Nobelprisen ?

For det første uddeles der kun 2 nobelpriser om året, med relation til ellagring. Det er ikke nok til at præmiere alle anvendelige teknologier, uanset hvor betydelige de er.

For det andet blev batteriet opfundet mere end 100 år inden den første nobelpris blev uddelt, hvis vi ikke også medregner det der blev fundet i Bagdad, fra længe før kristi fødsel.

Hvor vil du hen med dit spørgsmål?

At enhver fremtidig teknologi er håbløs, for ellers var den allerede opfundet og havde fået nobelprisen?

Den tankegang finder du vist ikke megen forståelse for på ing.dk.

Re: Re: Re: elbiler er alt sagen - ENDNU

kvast

Re: Re: Re: elbiler er alt sagen - ENDNU

Hvis det med opbevaring af elektricitet var anvendeligt, hvorfor har dette så ikke udløst en Nobelpris?
http://www.nature.com/nature/j...html

Kig på:

Gravity Power Module - Kombinér det med en slags frit fald sikring som i elevatorer - lås det monstertunge stempel fast - så fås (næsten) langtids tabsfri energilagring:

Launchpoint: Gravity Power Featured in Water Power & Dam Construction Magazine, Gravity Power’s innovative pumped storage hydropower technology, the Gravity Power Module, is the subject of a recent article in International Water Power and Dam Construction (IWPDC):
http://www.launchpnt.com/about...html
Citat: "...His idea is called the Gravity Power Module (GPM) and, in concept, it is like a sealed water-filled piston...The pipes always remain full of water, including above and below the stack, whether it is stationary or moving..."

E=m*g*deltah

E=100.000kg*10m/s^2*100 meter=100MJ ca.= 28kWh

Kan f.eks. installeres i rør ved skærgårde med lodrette vægge, forladte mineskakte, dybe søer,...

Stemplet kan også blot være hult (tidligere ubådsskrog) som skubbes ned af vandtrykket over. massen er så mængden af fortrængt vand minus stempelmasse.

Re: Re: Re: Re: elbiler er alt sagen - ENDNU

De (hule) stempler kunne også være inddelt i sektioner så opimod 50 meter af de 100 meter kunne udgøres af stempelsektioner a x meters højde.

i toppen og bunden er der til og fraførsler af vandrør som sluttes til eller fra så een stempelsektion ad gangen trykkes nedad og herefter låses fast.

Sektionerne laves f.eks. fordi man ikke vil lave et 50 meter højt stempel...?

Håbet er grønt

Det er noget forvrøvlet politisk bestillingsarbejde, Energistyrelsen har lavet til en regering, som vedbliver at se rødt, når den skulle se grønt. Og som er så håbløs ideologisk, at den ikke kan indse, at grønt netop er farven, hvis vi skal have sorte tal på bundlinjen for økonomi og beskæftigelse.

- der skal sgu ikke opføres, hverken et halvt eller trekvart kv til for at fodre elbilerne.

- der skal afgiftsændringer til

- og kun det!

Vi har i det i det interskandinaviske elsystem enorme mængder af Co2fri energi til rådighed NU.

Det har vi fra vk især om vinteren og om efteråret; og det supleres elegant fra svensk og især norsk vandkraft vår og sommer og i hvis udstrækning om efteråret.

Samtidigt ses der massive udbud af KK ligeledes i det tidrum, hvor der lades - og det er om natten.

Havde vi elbiler nu i stort tal, kunne dette uden videre nyttiggøres - men det økonomiske inticament for ejerne ville være ringe; i og med, at forskellen i elprisen ikke manifisteres i en markedsmæssig forstand; der er blot 5-10 % difference.

Indførtes time meters, som alle herinde jo mener, og en beskatning som fulgte markedsprisen, ville øjeblikkelig inticamentet være der. En elbilejer ville blive rød i hovedet af ærgelse, hvis han skulle lade om dagen til 4 kr kwt, fremfor 50 øre om natten.

Men de VIL IKKE- også selv om provenuet kunne blive det samme endog højere: Choose go green - eller, hvad jeg snart finder de burde gøre: Go to Hell - inden det her land havner der..

Imidlertid er der dog en faktor, det i øvrigt ellers yders kompetente Energinet overser; det er: Koster en kwt det samme på 400 kw lader, de jo lidt dyre; eller skal der ikke forrentes? Altså også med, det for Danmark og for innovation og udvikling, nærmest dødbringende afgiftssystem, ville man så vidt muligt lade derhjemme.

Der ævles og kævles om lagring, hvor helt uacceptable tab accepteres, udfra en fuldstændig nærmest defatistisk opfattelse af, "at intet nytter". Det er ret: det gør det heller ikke med den regering.

Men fakta er, at en afgiftstruktur, der er intelligent og grønt set, kan eliminere al overløb af vk - samt aftage enorme mængder af co2fri El fra vore nabolande - og høvle det her lands co2udslip - og glem ikke luftforurening ned.

Var en sådan afgiftstruktur på plads og vel implementeret, ville vi kunne aftage al vk. Når elbilerne kommer og vi har mere VE; ja men: No troubles.

Til kkfolket: I skal gøre jer klart af jeres kk kan under ingen omstæmdigheder indføres uden en intelligent afgiftsstruktur og en villet co2frihed, thi også her produceres ligesom med vk uafhængigt af den aktuelle efterspørgsel.

Fjernvarme kunne nu aftage al billig elenergi - men afgifterne.....

- umuliggør også her varmepumper - thi der skal beskattes af varmeproduktionen. I det hele taget: nedlæg det dødsyge naturgassystem; udvid fvnettet med bunker af elkapacitet, osv.

I Berlingske kunne forleden læses, at et koordineret ønske fra industrien og fvselskaber om at udnytte spildvarmen, uden videre fik fingeren fra retorikminister Lykke Friis og Energistyrelsen; 100.000 hjem kunne opvarmes. Der skal eddermane noget kostbar vk til for at nå et sådant co2mål.

- og det kunne gøres nu af det private initiativ, jobs??

- nu.

Men nej: afgiftreglerne ville kunne omgås; mente man. I det dejlige, men stærke kontrolsamfund, kan vi hvist handle det; n'est'ce pas?

Men ingen tillid til hverken det private, som kunne forbedre bundlinjen - eller det offentlige erhvervsliv.

Tyv tror hver mand stjæler, det er da trods alt forståeligt.

Men hvor er det brandærgeligt, så meget kunne skabes. Nye markeder - det væsentligste innovative element: komme først til det umodne marked, som det skete i 90'erne med bl. a vk.

Selv DI knurrer nu, Energindustrien har gjort det længe, mon ikke snart Energistyrelsen gør det samme?

- åh nej: det skal de nok være lidt forsigtige med: den regering ser ikke helt på embedsmænd og disses uafhængighed og integritet, som Schlüter eller Nyrup.

Men vi kan da håbe.

Re: Håbet er grønt

Der ævles og kævles om lagring, hvor helt uacceptable tab accepteres, udfra en fuldstændig nærmest defatistisk opfattelse af, "at intet nytter". Det er ret: det gør det heller ikke med den regering.

Men fakta er, at en afgiftstruktur, der er intelligent og grønt set, kan eliminere al overløb af vk - samt aftage enorme mængder af co2fri El fra vore nabolande - og høvle det her lands co2udslip - og glem ikke luftforurening ned.

Markedet er ikke, som idealister påstår det, intelligent; det er snarere amøbeagtigt.

Bag det hele ses lysten, et seksuelt princip, et survival of the fittest princip. Hele måden det er gearet på, er kortsigtet; som en bakterie.

Der er styret af lyst; skal en bakterie bevæge kort igennem kulde og mangel på føde, for at få uanede overlevelsesmuligheder, gør den det ikke. Den følger lyst, går kort til behovstilfredstillelse - og omkommer der.

I dette lyst/ulystprincip skal markedsøkonomien fra Fønikkerne til Novozymes forstås; behovet for sex; behovet for overlevelse.

Derfor at indtage et ultraliberastisk syn på tingene er at indtage et civilisationsstadie, der ikke adskiller sig særligt meget fra bakterierne.

Det var denne amøbeagtige ideologi, der ledte til krisen, thi der måtte ikke reguleres; den direkte vej til Lehmann Brothers og Roskilde Bank.

Det, det drejer sig om for en avanceret økonomi, er, at lede markedsøkonomien til dens eget bedste; thi den er for primitiv til at gøre det selv.

Her kommer det politiske og de styreinstrumenter der er til at lede bakterier ind: lyst/ulyst. På den måde kan markedsøkonomien vendes til fine resultater på bundlinjen for såvel samfundet, som erhvervslivet.

- det var der skete under Poul Nyrup Rasmussen fra 1993-2001, hvor vi fik en langt højere vækst end andre i EU etc, selv om de høje energiskatter skulle med såkaldt økonomisk eksperttænkning, a la amøbetanken CEPOS, have sendt dansk økonomi i afgrunden.

Midlet hertil var strategiske afgifter - også benævnt energiskatter.

Dette skabte fantatiske fødemuligheder for energindustrien; det enestående marked for energieffektivitet til banebrydende produkter: dvs effektiv udnyttelse af kul, herunder fv, affaldsforbrænding, men også energieffektivitet i industrien, men også i det private med de høje afgifter.

Et visionært etisk mål skabte med direkte tilskud i løbet af et årti, en vkindustri, der reelt relativt er større end den amerikanske bilindustri - for næsten ingen penge; men den var styret inden for markedet nådesløst af survival of the fittest.

Dansk konkurrenceevne og innovation er også opstået som følge af absolutte krav til det, der ikke har med aktuelle at gøre indtil 2001; der var der rigtig mange penge i - for af alle. Og Lille Fogh, som scorede den økonomiske succes herpå; da energindustrien (og miljø) accellerede på det, de alene var henvist til: eksportmarkederne.

Retfærdigt; næppe. Med Karen Blixen: "Retfærdigheden tilhører Gud" - og altså en opportunistisk nihilist, som Fogh.

Vi har ++++ 10 mia at gøre godt med her i det her land, hvormed vi kan styre markedet. Vi kan vælge med Kristian Jensen at gøre det ligeså intelligent som en amøbe; eller gøre det really smart.

Som nu: ødelægger afgifterne innovation og vækst; mens det nemt; meget nemt, kan vendes til det modsatte.

Men inden da et par ord om VE - og i særdeleshed vk.

Det er indlysende, at i det ubeskattede energisystem, kan markedskræfterne umuligt handle vk (eller kk i dk); der er jo intet lystprincip - ingen gulerod og ingen stok

- fuldstændigt som Kristian Jensens amøbeværk.

Men der er + 10mia, vi kan vælge etisk og kommercielt, hvis relative enorme kraft i markedet, vi kan styre med noget mere brain, end Kristian & et all har udvist; og det er ikke mjøt; snarere djøf't.

Vi kan vælge at satse på markedet og booste det her lands industri, som indtil 2001, ved at at skabe et marked, som Vi ønsker.

Så behøves vi, selv med en massiv udbygning af VK, ve, ingen lagring af noget som helst.

Grunden er, at aktørerne i markedet vil få adgang til fantastisk billig energi, når vi reducerer eller fjerner afgifterne for at stimulere markedet da, og altså omvendt kontant, really, straffer, når vi hæmmer behovstilfredsstillelse. Altså om natten VK: 40 øre kwt - i spidslast ++5 kr - med time meters.

Men også med termiske afgifter tilpasset statategisk, vil massive investeringer kunne foretages for regning det private -- for alt andet end Statskassen; thi der er overlevelse; der innovation; bunker af sex: sorte tal på bundlinjen.

- med enorme bussines opportunities for energindustrien m. fl.

- og det, der er så hammersvedende brug for, hvis velfærdsideen skal overleve: jobs.

Satser man langt mere på i et intelligent system baseret primært på ingeniører/fagfolk - ikke djøf'ere - at flytte indkomstbeskatning til energafgifter, vil en udvikling uafhængigt af verdensmarkedet kunne iværksættes, som igen vil kunne gøre os rige; som i Nyrups tid.

Markedet
- markedet
- markedet
- er gud, forudsat vi giver det et kontant politisk indhold; leader ship.

I en ordentlig regering har en Kristian Jensen INTET at skulle have sagt. Energiministeren er en reel superminister, thi Statsministeren pålægger denne, at udforme fagligt strategisk, det professionelle energipolitisk indhold i afgifterne. Der skal SKAL xx mia hjem.

Den option havde dejlige Connie H ikke; en latterlig liberastiske amøbe styrede reelt energipolitikken, thi han havde med sine afgifter og sine djøf'ere fingeren på aftrækkeren; sådan er det stadig.

Lad os gå i gang med at skabe markedet for vækst og beskæftigelse. Vi gør det med ét virkemiddel:

Folkestyret!

Tommy Andersen

PS: Djøf og ingeniører. Jeg fremstiller det her enkelt - men det er ikke simpelt - heraf behovet for at teknisk faglighed og branchekendskab bliver dominerende. Samtidigt kan jeg tillade mig at at høvle djøf'ere her; netop fordi jeg ikke selv er ingeniør.

Hybridbil..Re: elbiler er altså ikke sag

I sin nuværende udformning er det altså ikke sagen med el-biler. Istedet bør vi stadig gøre den gamle eksplosionmotor bedre indtil vi kan lave el og især gemme el.

Ja - i form af en adaptiv hybridbil !

Lav en hybridbil som:
* har modulare akkumulatorblokke - som kan adderes og subtraheres afhængig af ønsket el-aktionsradius (med den givne akkumulatorteknologi)

* Mulighed for en plug-in superoptimeret multifuel forbrændingsmotor på nogle få kiloWatt. (senere når akkumulatorne har fået større energitæthed, kan pladsen anvendes til gods - eller (DME/ætanol/brint)brændselceller bliver plug-"in" ) Om vinteren bruges spildvarmen til kabineopvarmning under transport. Måske kan dette plug-in modul flyttes ind i boligen når man er hjemme om vinteren så man får varmt vand, varme og el.

Elbiler unplugged:
http://ing.dk/grupper/elbiler-...4400