Det ligner en overdimensioneret tromlerevolver, der hænger på væggen i akutmodtagelsen på Kolding Sygehus. Men i stedet for et løb er der en plastslange, der leder hele vejen hen til sygehusets centrallaboratorium.

Patronerne er heller ikke helt normale. Det er reagensglas med blod fra indkommende patienter.

Hidtil har sygehusets laboratoriepersonale måttet hente prøverne på afdelingen, og kørt dem ned til laboratoriet, og det har givet svartider på 1,5-4,5 time. Med det nye system tager transporten kun 30-40 sekunder, så svartiden kan komme helt ned på minutter for de mest simple test.

»Systemet betyder, at vi kan nedsætte tidsforbruget både for patienten og lægerne, og hvis vi kan få svar så hurtigt, at patienten kan komme i behandling med det samme, så kan vi også nedsætte behandlingstiden,« siger overlæge dr. med. Ivan Brandslund, der er chef for Laboratoriecentret på Vejle Sygehus.

Sygehus Lillebælt, som sygehusene i Vejle og Kolding er en del af, har udviklet transportsystemet sammen med den midtjyske virksomhed Fagtek, og efter to års udvikling og test, hvor systemet har kørt parallelt med den normale menneskelige transport, har sygehusledelsen netop besluttet at tage systemet i almindelig brug.

»Vi har målt på, om transportformen påvirker prøveresultaterne, men vi har ikke kunnet se nogen væsentlig forskel,« fortæller Ivan Brandslund.

Han tilføjer, at det har været en udfordring at gøre rørtransporten så skånsom.

»I begyndelsen bankede glassene fra side til side, fordi vi ikke havde et stabiliseret tryk, men det fik vi løst. Det har været det væsentligste problem.«

Den anden udfordring har været at gøre det billigt nok. I første omgang kiggede udviklerne på vakuumsystemer som Fagtek egentlig er specialister i. Men de endte med at vælge et trykluftsystem i stedet.

»Vakuumsystemer kan ikke konkurrere. De kræver større rørføringer, større lufttæthed, lufttætte patronsystemer, retursystemer osv. Her har vi bare en slange med en diameter på fire-fem centimeter, der er lige så let at trække som elinstallationer, og der er ikke brug for patroner eller indpakning,« siger Ivan Brandslund.

Han vurderer, at det koster ca. 500.000 kroner at lave et rørpostsystem.

Billige blodanalyseapparater som supplement
Der findes i dag flere, mindre og billigere analysemaskiner, der kan teste patienternes blod på den enkelte afdeling – såkaldte point-of-care-systemer (POC).

Er det så ikke en dårlig ide at investere i et rørpostsystem mellem afdelingerne og centrallaboratoriet?

»Vi har syv point-of-care-maskiner stående, men de løser langt fra opgaverne. Man har i årevis talt om at decentrale laboratorier vil overtage mere og mere, men hvert år analyserer vi på centrallaboratorierne 15 procent flere prøver end året før,« siger Ivan Brandslund.

Ifølge overlægen er der en række problemer med POC-systemer:
• De kan kun teste for relativt få parametre, hvor man på laboratoriet kan teste for 80 parametre, så der skal ofte sendes prøver til laboratoriet alligevel, før behandlingen kan besluttes.
• Resultaterne fra laboratoriets tests går direkte ind i sygehusets systemer, hvor lægerne kan se dem. Det kan man også gøre ved POC-systemer, men opkoblingerne til maskinerne er dyre.
• Præcisionen i POC-systemer er lavere end i laboratoriemålinger, og der er også større variation på det enkelte måleresultat.
• Omkostningerne til drift, vedligehold, kontrol og uddannelse af personalet i betjeningen af POC-systemer er høje.
• Målemetoderne i POC-systemer er ofte anderledes end laboratoriemetoderne. Det betyder, at der måles på andre værdier og at usikkerhedsniveauerne er anderledes end i laboratoriemaskinerne. Det kan give øget usikkerhed, tolkningsfejl og dermed fejlbehandling.

Ivan Brandslund understreger, at han ikke mener, at alle POC-systemer bliver overflødige.

»Transportsystemet kan måske erstatte 3-4-5 maskiner, men det handler ikke om, at vi skal udrydde dem. Men vi skal have en mere balanceret tilgang til, hvad de kan. Selv om de bliver bedre, så kommer der hele tiden nye analysemetoder, og de kan i begyndelsen kun udføres på større maskiner i laboratorier.«

Aftalen mellem Sygehus Lillebælt og Fagtek indebærer, at Sygehuset får en andel af indtægterne ved de første års salg af produktet, men sygehuseksperter, der ikke selv har økonomiske interesser i projektet er imponerede.

»Den gennemsnitlige svartid på danske hospitaler er 2,5 time og på nogle afdelinger, der ligger langt fra laboratoriet kan der gå op til 4,5 time. Så hvis man får reduceret svartiden til en halv time, så er der virkeligt penge at spare. Hvis man har en kræftafdeling, hvor man tager flere hundrede blodprøver om dagen, så burde det være en "nobrainer" at bruge systemet,« siger projektleder Christian Klit Johansen fra det offentligt finansierede innovationsnetværk Robocluster.

Til test i Odense
På Odense Universitets Hospital, hvor nogle afdelinger tager 1.200-1.600 blodprøver hver dag er professor og ledende overlæge for Afdelingen for biokemi og farmakologi, Søren Sheikh, også meget positivt indstillet overfor systemet.

»Vi satser på ikke at have så meget apparatur på de enkelte afdelinger og i stedet reducere svartiden fra centrallaboratoriet, og der har vi brug for hurtigere transport. Så vi har netop besluttet, at vi vil teste rørpostsystemet.«

OUH har ikke lavet en beregning af, hvad de samlet kan spare, hvis systemet virker hos dem, for besparelsen er indlysende ifølge Søren Sheikh.

»Hvis vi kan accelerere alle patientforløb, kan vi måske undgå indlæggelser og klare en behandling med ét besøg. Det kan være vanskeligt at beregne præcist, hvor meget vi vil spare men det er indlysende for os, at der vil være penge at spare.«

I dag går systemet kun mellem akutmodtagelsen og laboratoriet på Kolding Sygehus, men efter de tilfredsstillende test planlægger Sygehus Lillebælt nu, at udbrede rørposten til flere afdelinger, siger Ivan Brandslund.

»Vi regner med, at vi vil åbne for fem-seks-syv nøgleafdelinger på Kolding og Vejle Sygehuse i første omgang. Og samtidig sætter vi også gang i en totalrobotisering af laboratoriet, så der faktisk ikke er menneskehænder, der skal røre ved prøverne, fra det øjeblik de bliver sendt af sted, til prøveresultatet kommer ind i patientens journal.«