Energi er ikke bare noget vi producerer, bruger og mister – det er også noget vi høster.

Der er tilsyneladende ingen grænser for, hvor vi kan indsætte komponenter, som kan opfange impulser, i visse tilfælde ekstremt små impulser, og omsætte det til brugbar energi.

Tag nu lige den her, som kan opfange hjerteslag og omdanne det til elektrisk energi, som måske kan drive en sensor.

I lidt større skala har ing.dk beskrevet hvordan støddæmpere kan bidrage til at øge bilers virkningsgrad.

Der er sikkert masser af spændende eksempler på, at vi henter energi ud af mærkelige bevægelser eller varme som ellers ville gå tabt.
Det kommer vi til at se rigtig meget af inden for de kommende år.

Et eller andet siger mig dog bare, at "energi-omkostningerne" ved at fremstille alle de nye enheder langt overstiger den energi, som de kan nå at høste i deres levetid. Er det helt forkert?
Lidt a la den gamle historie om at vindmøller ikke kunne når at producere den mængde energi, der var gået til at bygge dem (hvilket jo ikke passede).

Vi skal altså være sikre på at den energi, der høstes har en særlig funktion. Det kunne være et batteri som man slap for at skulle udskifte på et meget besværligt sted, for eksempel inde i kroppen.

Har I andre gode eksempler på energihøst?