Gennembrud i kræftbehandling: Ny laserteknik afslører kræft inden den bryder ud
Et forskerhold med dansk ingeniør i Singapore har som det første taget optisk Raman-spektroskopi i anvendelse i diagnosticeringen af mavecancer. Den nye metode afslører selv forstadier til kræft.
Her ses et Raman spektrum af rask og sygt væv. Dette spektrum viser den molekylære sammensætning. Forskellene er meget små så derfor kræver det avancerede algoritmer som kunstig intelligens til at klassificere spektrummet korrekt og give lægen en diagnose. Graf: Mads Bergholt
Læs også
-
Hjælp til sukkersygepatienter: Drop nålen og mål blodet med lysboks
Læs mere om
Dokumentation
For første gang er det lykkedes at diagnosticere forstadier til cancer i maven ved hjælp af laserlys. En dansk ingeniør er med i forskergruppen på Singapore Universitet, der har udviklet den kliniske brug af optisk Raman-spektroskopi, som dels kan gøre det muligt at opdage cancer tidligere, og dels erstatte de invasive biopsier.
»Vi er de første i verden, der viser, at denne avancerede teknik kan bruges i praksis af læger, og vi er så langt fremme, at teknikken nu anvendes under rutinemaveundersøgelser til evaluering,« fortæller forskningsingeniør på Singapore Universitet Mads Bergholt.
Hans forskerhold ledet af dr. Huang Zhiwei har i samarbejde med lokale internationale hospitaler testet systemet på et stort antal patienter, og det er lykkedes dem at diagnosticere blandt andet cancer, precancer og mavesår øjeblikkeligt.
Det er sket uden brug af biopsi, udtagning af vævsprøver, der kan give voldsomme indvendige blødninger og føre til komplikationer.
Kan afsløre precancer
Mads Bergholt påpeger, at det især er revolutionerende, at de har udviklet det første kliniske medicinske system til at diagnosticere stadiet umiddelbart inden mavecancer - precancer - uden biopsi.
»Precancer er næsten umuligt at lokalisere og diagnosticere med nuværende teknikker, så i dag opdager lægerne typisk ikke precancer, fordi det ligner normalt væv, men det er det ikke på molekylært niveau. Der er nogle små celleændringer, og dem kan vi se med over 90 procent nøjagtighed,« siger Mads Bergholt.
Han forklarer, at for eksempel mavecancer ofte er dødelig, når den opdages i dag, fordi det sker så sent. At kunne diagnosticere og lokalisere precancer i maven, allerede inden den har udviklet sig til cancer, giver derfor en helt unik mulighed for at nedbringe dødeligheden.
Mads Bergholt ser et stort potentiale, da teknikken sandsynligvis også kan bruges i eksempelvis blære, lunger, mund, underliv, tarm, spiserør og til at teste for bryst- og hudcancer. Herudover kan det nok også bruges under operationer til at sikre sig, at man har fjernet alt cancervæv.
Unikt fingeraftryk
Teknikken består i, at lægerne ved anvendelse af optisk Raman-spektroskopi punktvis kan diagnosticere cancer og precancer i de indre organer i realtid med meget stor nøjagtighed.
Ved biologisk Raman spektroskopi sender man laserlys ind på biologisk væv og opsamler det tilbagespredte lys. Dette lys indeholder et meget unikt "fingeraftryk" af det biokemiske indhold i vævet – eller de molekyler der er til stede. Avancerede algoritmer sorterer og vurderer herefter dataene.
Forskerholdet har bygget et Raman-spektroskopi-system ind i et endoskop, som man fører ned i maven gennem munden ved undersøgelser. På endoskopet er monteret et lysfiber, der kan sende laserlys ind på mavevæggen samt opsamle det tilbagespredte lys, så man kan måle et Raman-spektrum.
Det hele er blevet monteret på en stødabsoberende trolley, man kan køre rundt. En af de store forhindringer for at tage teknikken i brug i praksis har nemlig været, at det er meget skrøbelig optik, som meget let går i stykker. Skubber man bare til ét af spejlene, kan det gå helt galt.
Brug for virksomheder
Instrumentet koster desuden over en million kroner i dag, men det kan gøres billigere, hvis der kommer nogle virksomheder indover, som kan kommercialisere det og sætte det i produktion.
En udfordring er også at få samarbejde op at stå med hospitaler og få rekrutteret yderligere patienter til forsøg. Mads Bergholt vurderer på den baggrund, at teknikken vil kunne blive bredt anvendt inden for ti år.





