En række nye forskningsresultater udpeger blandt andet pølser og skinke som nogle af de værste syndere i vores kost.

Det norske ernæringsråd har taget konsekvensen af den seneste forskning og anbefaler i et udkast til nye kostråd nordmændene til at skære ned på bøfferne.

Nordmændene har gennemgået de seneste, store studier og konkluderer, at der er tilstrækkeligt holdepunkter for, at rødt og forarbejdet kød giver kræft i endetarmen og tyktarmen. Det er også muligt, at forarbejdet kød øger risikoen for kræft i spiserør, mavesæk og prostata og for lungekræft, skriver det norske ernæringsråd.

Rådet anbefaler derfor i et helt nyt kostråd, at forbruget af kød ikke bør overstige 500 gram om ugen, og at nordmændene hovedsageligt skær ned på det forarbejdede kød.

Med i de 500 gram tæller alt kød fra køer, grise, får og ged, der alle er karakteriseret ved mange røde muskelfibre. Derimod er fjerkræ ikke omfattet af anbefalingen.

Ernærings-formand: Rådet er langt fra ekstremt
Formanden for Nasjonalt råd for Ernæring, overlæge og professor Haakon Meyer fra Universitet i Oslo, er spændt på, hvordan forslaget vil blive modtaget i den høringsrunde, som forslagene til kostråd nu går igennem.

»Vi har valgt ikke at være ekstreme. Det er svært at finde den forskningsmæssige begrundelse for, nøjagtig hvor grænsen for indtag af kød går,« siger han.

Der har i flere år været studier, som viste sammenhæng mellem et højt indtag af rødt kød og visse kræftsygdomme, men nordmændene er blandt de første til at sætte tal på det maksimale kødforbrug.

Harvard-professor: Den er helt gal med pølsen og skinken
Det norske ernæringsråd har i sin gennemgang ikke fundet tilstrækkeligt tungtvejende beviser for, at kød øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme, men det gør det, fastslog Harvard-professoren Walter Willett under en forelæsning på Københavns Universitet i sidste uge.

Han viste blandt andet nu undersøgelser fra det amerikanske Nurses' Health Study, som viste, at de, der spiser mest rødt kød, har størst risiko for hjertekarsygdomme.

Ifølge Walter Willett er det forarbejdede kød den største synder. Det gælder alt, som er behandlet med blandt andet røg eller salt, inden det havner i køledisken. Det vil sige alle pølser og skinker, alt bacon og postej, samt hovedparten af pålægget på hylderne i supermarkedet. Fersk eller frosset kød, som bliver tilberedt på panden eller i ovnen derhjemme, tæller derimod ikke som forarbejdet.

»Der er mange beviser for, at forarbjedet kød giver hjertekarsygdomme. Det ser virkeligt dårligt ud,« vurderede Harvard-professoren.

Han viste blandt andet konklusionen af et endnu ikke publiceret studie, som sammenligner forskellige kilder til protein i kosten med risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdomme. Det konkluderer eksempelvis, at det nedsætter risikoen for den type sygdomme med 20 procent at spise kylling i stedet for røde bøffer. Fisk og i endnu højere grad nødder og tørrede bønner sænker risikoen yderligere.

Tidligere dansk ernæringsformand: Vi skal have forbruget ned
Den tidligere formand for Ernæringsrådet i Danmark, professor, overlæge Bjørn Richelsen, Aarhus Universitet, finder det veldokumenteret, at danskerne spiser for meget kød.

»Vi kunne sagtens sætte forbruget ned, og vi bør sætte det ned,« siger han.

»Der er ved at være dokumentation for, at højt indtag af kød er associeret med forskellige helbredsproblematikker. Det overordnede princip er derfor, at det er en god idé at rådgive mod et stort indtag af kød,« tilføjer professoren.

Kræftens Bekæmpelse: Skær ned på pølser og bacon
Heller ikke overlæge Anne Tjønneland fra Kræftens Bekæmpelse tvivler på beviserne for, at rødt og forarbejdet kød øger risikoen for at udvikle tyk- og endetarmskræft.

»Vi spiser en hel del, og vi kunne bestemt med fordel begrænse det røde kød og spise mere fisk og kylling,« siger hun.

Kræft-overlægen henviser til europæiske studier, som viser, en helt enkel sammenhæng: Jo mere rødt kød, man spiser, jo højere er risikoen for tyk- og endetarmskræft. Der er ikke som sådan nogen grænse for, hvor lidt kød der er sundt.

Anne Tjønneland peger desuden på, at den rapport fra World Cancer Research Fund, som det norske ernæringsråd læner sig op af, helt fraråder at spise enhver form for forarbejdet kød. Hun forventer ikke, at det bliver muligt at få pølse, skinke, bacon og postej helt væk fra danskernes tallerkener.

»Men jeg tror godt, at vi kan få et budskab om, at vi skal begrænse vores indtag af de produkter, ud,« siger hun.

Kræftens Bekæmpelse advarer ikke selv mod at spise rødt kød og pølser.

»Hvis der er for mange modstridende kostråd, bliver befolkningen mere forvirret. Vi vil gerne have fælles fodslag med Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen,« forklarer Anne Tjønneland.

Derfor har Kræftens Bekæmpelse i stedet sørget for, at forskningen om risikoen ved at spise kød bliver taget med, når de nye, nordiske næringsstofanbefalinger skal udformes. De lægger til grund for de danske kostråd og skal revideres i løbet af de næste to år.

Fakta: Danske mænd elsker bøffer
Det danske forbrug af kød er generelt højere end anbefalingerne, og særligt mændene trækker det op. Hver danske mand i alderen fra 18-74 år spiser gennemsnitligt 140 gram kød hver dag. Her er vel at mærke tale om det farlige, røde kød og produkter lavet af det. Desuden spiser mændene gennemsnitligt 26 gram fjerkræ om dagen.

Kvinderne holder sig mere tilbage og nøjes med at spise 82 gram rødt kød og 21 gram fjerkræ dagligt.

Små børn spiser meget mindre kød end voksne, men store drenge fra 10 til 17 år er ikke langt efter mændene og spiser 119 gram rødt kød og 23 gram fjerkræ hver dag.
Kilde: DTU Fødevareinstituttet