Bedre forsyningssikkerhed og billigere strøm.

Sådan lød argumenterne, da politikerne i 2005 endelig besluttede sig for at spendere 1,3 mia. kroner på en elektrisk forbrødning af Øst- og Vestdanmark. En beslutning, som uden tvivl fik et godt puf fremad af en sejlivet strømafbrydelse den 23. september 2003, der startede i Sydsverige og fik Østdanmark til at gå i sort i omkring seks og en halv time.

Den 20. august i år begynder elektronerne så for alvor deres vandring under Storebælt i det 600 MW store jævnstrømskabel. Og ifølge det statsejede Energinet.dk - som i dag har afløst de to uafhængige systemansvarlige, Eltra og Elkraft System - er kodeordene stadig større forsyningssikkerhed og billigere strøm som følge af at flere forbindelser forringer store energiselskabers anledning til at skrue prisen kunstigt i vejret:

»Kablet skal fremme et effektivt el-marked, som kan understøtte sikker drift og integration af dansk vindkraft. Desuden er kablet et resultat af en lang politisk proces om at koble Danmark sammen som ét land og skal bidrage til at give denne større samhørighed, både systemteknisk og markedsmæssigt,« siger projektleder Louise Overvad Jensen fra Energinet.dk.

Ti procent af strømmen flyttes
Konkret har Energinet.dk beregnet, at Storebæltskablet netto vil overføre 3,4 TWh fra vest til øst om året. Det svarer til ti pct. af det totale elforbrug i hele Danmark.

Men da denne trafik er styret af markedsprisen, består de 3,4 TWh både af vindkraft og af strøm fra kul- og gasværker. De 2,5 TWh af disse ville ellers være blevet eksporteret, men samtidig øges elproduktionen fra andre værker i Vestdanmark med 0,9 TWh - ifølge Energinet.dk's fremskrivninger.

Østdanmark slipper således for at importere 3,0 TWh, og den lokale el-produktion mindskes med 0,4 TWh. Tilsammen giver det en reduktion i det absolutte CO2-udslip i Østdanmark på 4,5 pct. Men da udslippet næsten øges tilsvarende fra Vestdanmark, så er resultatet et rundt 0 på miljøfronten.

Til gengæld er der stadig udsigt til billigere strøm for forbrugerne - omkring 0,5 øre pr. kWh, vurderer Energinet.dk. Dels fordi Storebæltskablet er med til at mindske chancerne for at selskaber udøver markedsmagt, og dels fordi elselskaberne får mulighed for at fordele produktionen over flere værker og dermed kan køre med de kraftværker, der er billigst - uanset om de ligger på den ene eller anden side af Storebælt.

Færre reserver betaler kablet
For samfundet er der også en økonomisk fordel i, at hele landet kan deles om reservekapacitet.

Før købte Energinet.dk betydelig mere reservekapacitet end andre lande af tilsvarende størrelse - fordi der skulle være 600 MW såkaldte manuelle reserver på hver side af Storebælt, altså 1.200 MW. Nu kan man nøjes med 900 MW, som oftest fordeles med 600 MW på Sjælland og 300 i Jylland, fordi trafikken 90 procent af tiden går fra vest mod øst.

I praksis er besparelsen ved dette så stor, at den både kan betale anlæg og drift af Storebæltsforbindelsen, således at de forbrugerbetalte tariffer ikke påvirkes af dette.

Både strømprisen og den reducerede reservekapacitet kommer fra beregninger fra 2005, da forbindelsen blev besluttet. Men Energinet.dk vurderer, at de stadig holder.

Hvad angår forsyningssikkerheden, så mindsker Storebæltskablet altså afhængigheden af vore naboer en hel del. Og det kunne muligvis have forhindret et kollaps som i 2003, men den kunne ikke have været med til at starte det sjællandske system op igen, fordi der er tale om en jævnstrømsforbindelse.

»Forbindelsen kan bruges til at få Sjælland og Jylland-Fyn hurtigere på benene, men først når nogle værker allerede er koblet ind. Og i daglig drift kan kablet bruges til at transportere regulerkraft mellem de to landsdele i tilfælde af udfald eller havari på et værk,« siger ingeniør i Systemdrift Erik Ørum fra Energinet.dk.

Til pynt og til gavn
Direktør i handelsselskabet Scanenergi, Michael Mikkelsen, forestiller sig ikke, at Storebæltsforbindelsen vil have den helt store virkning på elpriserne, fordi dens kapacitet er så beskeden:

»Storebæltforbindelsen er først og fremmest en politisk sag, som er lidt til pynt og lidt til gavn. På grund af dens ringe størrelse vil den ikke have nogen afgørende indflydelse på den samlede prisdannelse, men nok på de pris-spidser, vi for eksempel så i december sidste år i det østdanske område,« siger han.

Han vurderer dog også, at kablet vil gøre det mere vanskeligt for elproducenterne at udøve markedsmagt og dermed hæve priserne kunstigt.

»Vi så langt hellere, at man havde bygget et kabel mere til Norge, idet kombinationen af vandkraft og vindkraft harmonerer usædvanlig godt,« siger han

Tidligere underdirektør i Eltra, i dag konsulent, Paul-Frederik Bach, mener, at det er helt rigtigt, at Storebæltsforbindelsen er blevet bygget, selvom han gerne have set, at den var på to gange 600 MW - for en sikkerheds skyld:

»Det sjællandske elsystem har længe været sårbart og udsat på grund af en meget tæt forbindelse til Sverige, som synes at køre en meget protektionistisk linje. Med Storebæltsforbindelsen mindskes denne afhængighed noget, og så vil vi for eksempel kunne undgå nogle af de voldsomme elpris-spidser på ti kr. pr. kWh, som vi så i efteråret,« siger han.

Han mener generelt, at flere og stærkere forbindelser er det bedste værn imod, at store producenter udøver markedsmagt i fremtiden, hvor store mængder vindkraft uundgåeligt vil påvirke spotmarkedet for strøm.

Storebæltsforbindelsen er i øvrigt forberedt til en ny forbindelse på 600 MW med ekstra plads på transformerstationerne. Der er dog ikke taget nogen beslutning om at udvide.