Små firmaer kan profitere af dyre beregningsprogrammer
Avancerede og kostbare beregningsprogrammer kan sagtens tjene sig ind for mindre virksomheder, men det kræver grundlæggende ingeniørviden at bruge dem.
(Klik for stort billede). Figuren viser en del af en mast til et trafiklys. I det ene tilfælde er en luge skåret ud af masten med skarpe hjørner og i det andet er lugen skåret ud med afrundede hjørner. Det ses tydeligt, at belastningen omkring de skarpe hjørner (t.h.) er højere, end hvis hjørnerne er afrundede. Beregningerne er udført med programmet Comsol.
Matematikprogrammer
• Comsol Multiphysics
• Macsyma
• Maple
• Mathcad
• Mathematica
• Pari/GP
• Sage
Kilde: Wikipedia
Læs også
Selv med en investering på op imod 100.000 kroner kan små virksomheder med fordel kaste sig over avancerede beregningsprogrammer.
Det mener blandt andet Jan Abildgaard Pedersen, der er afdelingschef og ekspert i akustik og signalbehandling hos B&O i Struer.
Siden uddannelsen til civilingeniør på Aalborg Universitet har beregningsprogrammet Matlab været en fundamental del af hans værktøjskasse, og selv om B&O i dag råder over 30 licenser, kan et program som Matlab også sagtens bruges, hvis man kun har én:
»Jeg har netop været ansat i en mindre virksomhed (Lyngdorf Audio, red.) i fem år. I begyndelsen var vi kun fem ansatte, og jeg var den eneste, der kunne bruge Matlab. Senere blev vi 70 ansatte og en del flere brugere af Matlab,« fortæller han.
Jan Abildgaard Pedersen er nu tilbage hos B&O, hvor karrieren begyndte i 1993.
En investering på 80.000 afskrækkede heller ikke Tim Larsen, der er ejer af enmandsrådgivningsvirksomheden TL-Engineering. Han har specialiseret sig i design og konstruktion af vejudstyr og har anskaffet et beregningsprogram fra svenske Comsol, der sparer ham for at sidde og rode med komplicerede statik-beregninger på lommeregneren.
Med sådan et program får han også automatisk mulighed for grafisk at præsentere resultaterne over for kunderne.
»Bare det at kunne vise, hvor belastningerne på en motorvejsportal eller en støjafskærmning er størst, er noget, kunderne kan forstå. Det er ti gange nemmere at se på et billede af en udbøjning end på nogle beregninger,« siger han. Sammen med andre små virksomheder indgår Tim Larsen i et brugerforum, hvor der udveksles ideer og løsninger.
Et program som Matlab er næsten født ud af universiteterne, og netop universiteterne er i dag også nogle af de største kunder hos selskabet Mathworks, som står bag Matlab.
På Aalborg Universitet ser lektor Henrik Rasmussen fra instituttet Elektroniske Systemer store muligheder for et program som Matlab ude i de små virksomheder:
»Især hvis man har et produkt med mange varianter. Her kan det være meget tidsbesparende at opstille matematiske modeller for grundstrukturerne i produktet. Men for at det kan lykkes, skal der være nogle personer, meget gerne ingeniører, ansat med den rette fysiske og teoretiske forståelse,« siger Henrik Rasmussen.
Leverandørerne af programmerne mærker i dag en øget interesse fra de små virksomheder. Det skyldes blandet andet, at programmerne i højere grad definerer sig i forhold til industriens behov, hvor det tidligere var universiteterne, som var i højsædet.
I lighed med CAD-programmer, som oprindelig var rettet mod konstruktionsindustrien, kan de avancerede matematikværktøjer i dag tilbyde specialmoduler til en lang række brancher.
Integrationen med andre typer af it-værktøjer bliver også større og større, hvilket de små virksomheder oplever som en fordel. For eksempel vil Matlab-brugere kunne overføre simuleringen af automationssystemer direkte til kode i det færdige systems PLC'er.
For brugere af Comsols beregninger er der mulighed for en tæt integration med CAD-værktøjer. Med andre ord smelter programmerne sammen, så det ikke længere er nødvendigt at have specialister siddende på hver deres programdel - få medarbejdere kan klare det hele.






