Mindre lysstofrør

Ville det så ikke give mere mening at sætte mindre lysstofrør i?

evtl sparepærer eller hvad der nu kan spare strøm.

Da det vel er det eneste område dette har en effekt på. Og der må da også være noget tab i nedreguleringen.

Re: Mindre lysstofrør

Ville det så ikke give mere mening at sætte mindre lysstofrør i?

Naturligvis.

»Meget computerudstyr er jo lavet til det amerikanske marked, så de vil ofte fungere helt ned til 105-110 V og helt op til de 253 V, der er maksimum i Europa. Men der er ikke ret stor energibesparelse på den slags elforbrug, måske en halv til en hel procent,«

Tværtimod. Energiforbruget stiger! Computere bruger uden undtagelse switchede strømforsyninger og aftager den effekt de har brug for.
Men ved at nedsætte spændingen stiger strømforbruget proportionalt for holde konstant effekt. Derved stiger strømvarmetabene i kabelnettet tilsvarende.
Jeg spørger mig selv om PSS Energi har ingeniører eller sandsigersker ansat.

Bent.

Re: Mindre lysstofrør

evtl sparepærer eller hvad der nu kan spare strøm.

Lysstofrør er noget af det mest effektive belysning vi har, sparepærer er miniature lysstofrør.

Men det vil kunne betale sig at udskifte armaturer med drosselspoler med switchmode ("hf-drossler"), det giver ca. 10% mere lys, hurtigere tænding og længere levetid på rørene.

Poul-Henning

Re: Re: Mindre lysstofrør

Yep det var noget i den retning jeg mente Poul-Henning :)

og hvis systemerne nu er overdimensionerede som de siger er spørgsmålet vel bare at ned regulere dem.

Det her er da vist en tynd reklame...

Re: Re: Re: Mindre lysstofrør

Det er da klart, De ønsker samarbejde med Cowi.
Tænk engang, sæt spændingen ned og gør kablerne større. Det er simpelthen win-win.

Vrøvl og plat

Disse spændingssænkende apparater har nu været markedsført i en del år, uden den store succes (heldigvis).

I elektriske apparater og installationer afsættes energien i den ønskede arbejdsenergi og i strømvarmetab. Nogle apparater er spændingsafhængige, således de yder en lavere effekt når spændingen sænkes. Typisk vil strømvarmetabene stige når spændingen sænkes, da apparatet vil trække mere strøm for at yde den samme effekt.

Effekten af at sænke spændingen afhænger af hvilke apparater man sænker den for. Drejer det sig om pumpeanlæg, ventilation eller opvarmning/kølning, reduceres den optagne effekt i apparaterne, men energioptaget er uændret da apparaterne bare kører i længere tid for at levere den samme ydelse. Det er derfor ikke så mærkeligt at leverandøren har valgt at teste reduktionen i kun 10-30 min. En længere test over en uge f.eks. ville sandsynligvis give et noget anderledes resultat.

Drejer det sig om belysning vil effektoptaget blive reduceret uden at brændtiden forlænges. Men det sker altså på bekostning af et lavere lysudbytte. Regner man strømvarmetabene i procent at lysudbyttet vil tabene stige når spændingen sænkes. Hvis det lavere lysudbytte ikke er noget problem, bør armaturerne i stedet skiftes til nogle med en lavere ydelse som Jesper også nævner.

Det spændingssænkende apparatur har også indre tab som skal regnes med.

Det er mig ubegribeligt at Ingeniøren hopper med på denne galej. Er der slet ingen på redaktionen med teknisk indsigt som kan luge de værste ænder væk?

Re: Mindre lysstofrør

Ville det så ikke give mere mening at sætte mindre lysstofrør i?

evtl sparepærer eller hvad der nu kan spare strøm.

Da det vel er det eneste område dette har en effekt på. Og der må da også være noget tab i nedreguleringen.

Hvis man beslutter sig for at kunne leve med lidt mindre lys, så kunne man, som du nævner, bruge et lysstofrør med mindre effekt. Måske kunne man også opsætte en bedre reflektor eller rense den gamle.

Der er mange andre måder at sænke energiforbruget end ved at anvende en kostbar spændingssænknings dims der sikkert også bruger en del energi i processen.

Det virker lidt som at gå over åen efter vand. Når det er så langt væk så må det jo være bedre end den nærmeste løsning (ironi kan forekomme :-) )

Filter

enig P=U*I så det eneste man opnår ved at sænke spændingen er en større strøm.

Men man bør nok i stedet kigge på ABB Filtre der ud over at kompenser for cos Fi til en ønske værdig, også kan kompenser for skæv belastning.

Re: Filter

enig P=U*I så det eneste man opnår ved at sænke spændingen er en større strøm.

Men man bør nok i stedet kigge på ABB Filtre der ud over at kompenser for cos Fi til en ønske værdig, også kan kompenser for skæv belastning.

P = U^2 / R - så ved at sænke spændingen med 10% sænker man effekten med ca 20% - vel og mærke så længe der er tale om ohmske belastninger, hvad lys (stort set) er. Det er til gengæld stort set KUN lys, der kan spare penge, da al anden elektrisk energi går til at udføre et specifikt stykke arbejde (f.eks. at opvarme en liter vand til at lave kaffe af) - og dermed IKKE kan energioptimeres (på den måde).

SÅ: Der der foreslår skift til mindre pærer el. lignende, har HELT KLART en pointe ;o)

Japan

Nøj! Så må de spare meget i Japan med deres 100 V AC. I virkelighedens verden virker det nu ikke som om de selv er begejstrede herfor.

joke !!

hvorfor bruger vi tid på at kommentere noget
der så tydeligt er en april joke..

Re: joke !!

hvorfor bruger vi tid på at kommentere noget
der så tydeligt er en april joke..

Det er (desværre) ikke en joke - jeg kender et konkret eksempel i UK, hvor det er installeret i en kæmpe butikskæde.

»så går det«

Fra artiklen:

»Lyset bliver nogle få procent svagere, men da belysningsanlæg som regel er en smule overdimensionerede, så går det,« siger firmaet direktør, Rasmus Rohlff..

Og derfor kan der spares lidt, forudsat der måles på et sted med forældet udstyr, og forudsat der kun fokuseres på lovkrav til belysning, og når lovkrav måles som massive klager inden for de 10-30minutter, så må de få ret, »så går det«

Jeg har fuld forståelse for at direktør Rasmus Rohlff ønsker at få fat i kommunernes investerings midler, men prøv først lige at holde resultatet op mod andre løsninger.

Hvad ville besparelsen være hvis hver anden lampe blev slukket, og rør i resten af lamperne blev rengjort?

Man kan også slukke helt for strømmen

Hvis man fx slukker for strømmen i en time i døgnet, kan man spare 4 % - og endnu mere, hvis man gør det i den time, hvor der ellers bruges mest energi. Og hvis man vil spare mere, kan man bare slukke i flere timer. Genialt, ikke?

Re: Re: Mindre lysstofrør

Men det vil kunne betale sig at udskifte armaturer med drosselspoler med switchmode ("hf-drossler"), det giver ca. 10% mere lys, hurtigere tænding og længere levetid på rørene.

Poul-Henning

Kan vi få nogen beregninger over besparelsen ved at ombygge eller udskifte de gammeldags armaturer.

Hvis man allerede gør det når man køber nyt, kan det så kaldes en besparelse?

Er der nogen der ved om gammeldags armaturer(dem med glimtænderen) har nogen markedsandel af betydning?

Re: Re: Mindre lysstofrør

Men det vil kunne betale sig at udskifte armaturer med drosselspoler med switchmode ("hf-drossler"), det giver ca. 10% mere lys, hurtigere tænding og længere levetid på rørene

Du er for beskeden! Man sparer også det meste af den varme der afsættes i drosselspolen, da switchmode kun optager få % af strømforbruget (om vinteren bidrager det dog til rumtemperaturen). Effekten af lysstofrør opgives i hvor mange Watt der afsættes i røret, dertil skal lægges tab i drosselspole/elektronik. Mener det er 40 - 50 % (jeg husker det ikke sikkert) cos phi på drosselspoler er ca. 0,5 (så vidt jeg husker), men bliver ofte kompenseret med en condensator (i industrien er det et krav). Optimeret belysning kan spare en del energi, ellers brug pengene på bedre køleskabe, frysere, isolering ect. Husk også at tillægge jer gode energibesparende vaner (det er GRATIS).

Re: Re: Re: Mindre lysstofrør

Er der nogen der ved om gammeldags armaturer(dem med glimtænderen) har nogen markedsandel af betydning?

Jeg kender ikke markedsandelen, men Harald Nyborg sælger kun dem med drosselspole (de burde forbydes), så jeg købte mine i Bauhaus. På tilbud var de endda en krone billigere. Har også set dem til samme pris i Bilka med switchmode.

Re: Re: Re: Mindre lysstofrør

Kan vi få nogen beregninger over besparelsen ved at ombygge eller udskifte de gammeldags armaturer.

Se: http://ing.dk/artikel/96666-sk...r-ud

Poul-Henning

En gammel historie

I starten af 90 var der i DK flere virksomheder der solgte sådanne anlæg primært til belysning. Behovet for lys i en hal eller ved gadebelysning varierer hen over døgnet. Anlæggene var dengang opbygget med lysstyring. Når belysningen skulle starte, forgik det ved fuld styrke, når lysrøret var varmt, kunne volt nedreguleres til 170 - 180 volt dette medførte en elbesparelse på 30 - 35 %. en besparelse som var let og billig at opnå. Samtidig blev levetiden forlænget væsentligt.

Nis Krog

Sænk spændingen ...

Det smarte ved hæve spændingen fra 220 til 240V, for en del år siden, var netop øge forbruget af visse forbrugsgenstande. Idag vil man gøre det modsatte, og måske under 215V så det er ikke mærkeligt nogen får sære tanker :-)

Hvorfor ikke gå hele vejen?

Hvis det er lysstyken man ønsker at give køb på så vil denne løsning være noget billigere at implementere.....

http://www.harald-nyborg.dk/me...0100

-Eivind

Sparer man?

En almindelig glødelampe giver langt mindre lysudbytte, hvis man sænker spændingen. Det vil være mere effektiv at sætte en mindre pære i og saa sparer man ogsaa regulatoren, der ogsaa maa have et tab.

Re: Sænk spændingen ...

Det smarte ved hæve spændingen fra 220 til 240V, for en del år siden

Det gjorde man sådan set ikke. Problemet var at kontinentaleuropa brugte 220 V, men de Bristiske Øer brugte 240 V. Ved et bureaukratisk snuptag i EU definerede man en ny normalspænding på 230 V. Det var alligevel indenfor den accepterede variation for hhv. 220 og 240 V, så de tekniske omkostninger var minimale og EU stod med en forsimplings-"sejr".

Hæv spændingen

Det er utroligt at firmaet PSS Energi kan binde sine kunder saadan noget vrøvl paa ærmet. Man betaler DONG for den energi man aftager. Jo større effektivitet de apparater der tilsluttes har, desto bedre udnytter man energien. En glødelampe har større effektivitet ved større spænding. Det kan altsaa være en fordel at HÆVE spændingen indenfor visse grænser. Virkningsgraden af elmotorer er stort set uafhængig af spændingen. Det samme gælder for lysstofrør og switch mode strømforsyninger.

Næsten helt genialt

Der er næppe mange ingeniører,der hopper på den galaj,men jeg vil tro,at der er gode chancer hos naive politikere.Hvis vi nu allesammen anskaffer os en sådan spændingsregulator,og samtidig arbejder 12 min.længere hver dag,vil der hurtigt blive balance på statsbudgettet.
Det er sg'u da en helt genial politik!!!

Spændingsoptimering

Kære Nis Krog jeg læser med interesse din bemærkning om levetidsforlængelse, jeg har hørt at der ikke er foretaget sådanne undersøgelser. Det betyder ikke at der ikke er dokumentation for levetidsforlængelse, kan du henvise til noget dokumentation?

Re: Vrøvl og plat & Næsten helt genialt

Som Ingeniør bliver man jo lidt ked af det, når så mange ingeniører udtaler sig uden at have undersøg det de udtaler sig om nærmere.
Der er selvfølgelig masse af udstyr som det ikke giver en energibesparelse på, men der er også mange steder hvor det virker.

Måske det kan være en fordel at læse lidt på http://www.leonardo-energy.org...ting hvor en tysk professor udtaler sig på baggrund af test foretaget i det tyske kobber institut.

VDE har endda lavet en rapport om hvordan energibesparelsen fra spændings optimering kan udregnes teoretisk på 3 forskellige metoder i VDE-AR-E 2055-1. se evt. https://www.dke.de/de/std/Pubs...aspx

For os andre dødelige kan man læse mere på http://en.wikipedia.org/wiki/V...tion

Jeg tror spændingsoptimering er kommet for at bliver, så det ville være rart, hvis danske uvildige instituttet som Teknologisk Institut eller Elforsk ville udføre samme test.
Så vi kan få diskussionen tilbage på viden og ikke tro.

Det nemmeste vil jo være

Hvis alle de el-forbrugere vi tilslutter til nettet er beregnet til at yde det optimale ved den normale driftsspænding.
Det tror jeg i virkeligheden er tilfældet, så alle de mere eller mindre fantasifulde forslag om ydeligere at koble et led ind mellem forbrugsgenstande og elnettet mere er et forsøg på at optimere overskuddet i nogle brancher.

Re: Re: Vrøvl og plat & Næsten helt genialt

Der er selvfølgelig masse af udstyr som det ikke giver en energibesparelse på, men der er også mange steder hvor det virker.

Men hvad er der realistisk tilbage hvor det virker, hvor der ikke er væsentligt bedere løsninger ?

Lysstofrør ? Skift til switchmode ("HF-drossel") og spar 10-20% el. Derefter er de ikke længere ohmske belasterninger, men derimod konstant effekt belastninger. Ligesom elsparepærer.

PC'er, printere osv osv: ditto switchmode->konstant effekt.

Glødelamper. Er nu forbudt, skift til sparepærer eller LED og spar 80% istedet for 8%.

Motorer: Hvis du er interesseret i at spare energi sætter du naturligvis en variabel motorstyring ("VFD") på, så du kan optimere omdrejningstallet til behovet. En VFD er i parantes bemærket er en switch-mode. Eller du skifter motoren helt ud, mange gamle motorer bruger 10-20% mere energi end en moderne ditto.

Varmelegmer: Der er mere at spare ved at sætte en styring på som kan regulere effekten (triac, nul-gemmengang, osv osv.) end ved at fiffle med spændingen. Hvis der er termostat på, er det en konstant-effekt belastning, målt over lange tidsrum.

Uden at genåbne diskussionen om COWI's kabeldimensionering kan vi notere os at for alle konstant-effekt belastninger vil en lavere spænding øge kobbertabet.

Og alt andet lige øger det også risikoen for brand i en eller anden switchmode forsyning.

Jeg kan kun se spændingsreduktion som en fornuftig energibesparelse, hvis man ikke har råd til at investere kompetent i energibesparelse...

Poul-Henning

Re: Re: Re: Vrøvl og plat & Næsten helt genialt

Jeg kan kun se spændingsreduktion som en fornuftig energibesparelse, hvis man ikke har råd til at investere kompetent i energibesparelse...

Godt formuleret, kunne ikke siges bedre.

Bent.

Ingeniøren uden ingeniører ?

Fri os fra uvidende journalister. Dette virker på gammeldags lysstofrør typisk i industrien, hvor det er blevet brugt i tyskland siden 80'erne. På alt moderne elektronisk udstyr inkl. sparepærer virker det ikke.

Re: Hæv spændingen...ikke smart

Det er utroligt at firmaet PSS Energi kan binde sine kunder saadan noget vrøvl paa ærmet. Man betaler DONG for den energi man aftager. Jo større effektivitet de apparater der tilsluttes har, desto bedre udnytter man energien. En glødelampe har større effektivitet ved større spænding. Det kan altsaa være en fordel at HÆVE spændingen indenfor visse grænser. Virkningsgraden af elmotorer er stort set uafhængig af spændingen. Det samme gælder for lysstofrør og switch mode strømforsyninger.

Jeg har arbejdet for en hotelkæde i tyskland, som har sparet godt på at benytte spændingskontrol med fastlæsning af spændingen på 210 Volt. Jeg ved ikke om det virker eller hvordan. Men disse hoteller var moderne indrettet med optimerede varmecentral og nyt ventilationsanlæg og de lavede små 10 % besparelse på elregningen set over et år. Driftschefen på hotellet kunne heller ikke helt forklare hvorfor dette udstyr virkede så godt på hans moderne udstyr, men var meget glad for systemet.
Men jeg ser en helt anden fordel med at sænke spændingen for alt udstyr i en bygning om det så er for at giver en energibesparelse, som kan betale det åbenbart dyre udstyr.

Min strømforsyning til min bærbar siger ”AC-input: 100-240 V ~1.5A, 50-60 Hz” og min stationære siger ”MAX input: 230-240V, ~3V, 50 Hz”. Begge købt i Danmark for ca. 2 år siden.

Så jeg er mere nevøs for alt mit CE og FC mærket udstyr herhjemme.(og alt er jo CE mærket og noget også FC, VDE, ENEC10). Det meste fra Kina er mærket efter gamle standarter, som virker optimalt på lavere spændinger (220 V +/-10% og noget ned til amerikanske 110 V.)

Der er altså ingen problemer med sådanne udstyr til at fungerer på lavere spænding. Det er absolut højre spænding som 240-253 V, som er blevet lovligt for forsyningsselskaberne at leverer her fra 2 år siden, da de gik fra 230V -10/+6% til 230 -/+10%, hvilket betyder at der i perioder med høj forbrug må leveres op til 253 V. Dette er sjældent, men spændinger på 245 V er ikke ualmindelige idag, hvis man ikke bor langt fra transformeren i områder med stort forbrug og gammelt ledningsnet.

Det meste IT udstyr(og andet Switch Mode og HF-transformer) fra Asien bliver produceret til både det amerikanske og det europæiske marked og bør virke i et område fra 100 V til 253 V. Desværre er store dele af dette udstyr, der sælges i dag, ikke opdateret til den højere spænding på 244 til 253 volt. Prøv at se på dit eget udstyr derhjemme!

Så jeg glæder mig til at sådanne systemer sælges til private, så jeg kan få min spænding ned på 215V i hele mit hus, så jeg ikke altid skal skifte pære. Jeg har lige skiftet en transformer til LED som kun har kørt i et år. Den var også kun lavet til Max 240 V…

Re: Re: Re: Vrøvl og plat & Næsten helt genialt

Der er selvfølgelig masse af udstyr som det ikke giver en energibesparelse på, men der er også mange steder hvor det virker.

Og alt andet lige øger det også risikoen for brand i en eller anden switchmode forsyning.

Jeg kan kun se spændingsreduktion som en fornuftig energibesparelse, hvis man ikke har råd til at investere kompetent i energibesparelse...

Poul-Henning

Hej Poul-Henning

Du har ret i at der er mange andre bedre løsninger derud, som er mere langsigtet end at regulerer spændingen ned.

Men hvis en boks på hele bygningen kan lave 0-2% på alt switchmode udstyr og frekvensstyret. Og lave 5 -35 % på resten og alt det, man ikke når at udskifte og energioptimerer de næste 5 år. Og det så giver en pæn samlet total elbesparelse på bare 5-8 % på en hurtig måde med under 5 år ROI. Så synes jeg ikke det lyder dumt, hvis det virker.

Men så kommer der jo også politik og økonomi ind i processen for at nå i mål med at få gennemført energibesparelserne. Statens institutioner og kommunerne skal sænke forbruget med 10 % i 2011 i forhold til forbruget i 2006. Og jeg tvivler på, at alle når i mål med alle deres store og små bygninger og afdelinger rundt om i det danske land.

Så kan man jo altid diskuterer hvor billigt der er at få kompetente ingeniører til at gennemgå og energioptimerer mindre bygninger. Ofte er prise for rådgivning allerede op på besparelsen for de 2.500 til 10.000 kWh/år, der skal spares. Disse udgifter er måske endda allerede brugt en gang på energimærkning af bygningen, hvor elforbruget fra brugerne ikke engang er medtaget.

Når jeg så ser på det med samfundets øje, så er det jo godt for både klimaet og økonomien, hvis et sådan energisparetiltag som spændingsregulering kan bidrage til at sikre god økonomi og mindre elforbrug.

Når man så har brugt penge på et energimærke og gennemført disse forslag, så synes jeg nu, det er sund fornuft, at sikre halvdelen af besparelsen hurtigt med boks på en gang og så få gennemført de helt rigtige energibesparende langsigtede og mindre rentable løsninger.

Hvis det virker som i Tyskland og England, hvor det åbenbart er blevet brugt i flere år. Så kan det jo ofte være den næstbedste løsning, der er den rigtige for at nå i mål. Jeg tror selvfølgelig heller ikke, at dette skal ses som det eneste energibesparelsestiltag, men en kombination med andre rentable energibesparelser. Det vigtigste er at få gennemført energibesparelserne hurtigt, for jeg tror nemlig ikke, at priser og afgifter bliver mindre de næste par år eller når forbruget stiger efter krisen.

PS Jeg har lige kigget på mine lader til pc, TV, mobil og kamera mv. og det meste er kun CE-mærket til max 240 volt, så måske er det ikke helt tosset at undgå for høj spænding med sændingsregulering?

vh
Dennis Sørensen

Re: Re: Hæv spændingen...ikke smart

Jeg har arbejdet for en hotelkæde i tyskland, som har sparet godt på at benytte spændingskontrol med fastlæsning af spændingen på 210 Volt. Jeg ved ikke om det virker eller hvordan. Men disse hoteller var moderne indrettet med optimerede varmecentral og nyt ventilationsanlæg og de lavede små 10 % besparelse på elregningen set over et år. Driftschefen på hotellet kunne heller ikke helt forklare hvorfor dette udstyr virkede så godt på hans moderne udstyr, men var meget glad for systemet.
Men jeg ser en helt anden fordel med at sænke spændingen for alt udstyr i en bygning om det så er for at giver en energibesparelse, som kan betale det åbenbart dyre udstyr.

Jeg er sikker på at store dele af besparelsen i hotellet er fra ventilationen.. en pumpe/blæser kræver kraft ^2 i forhold til omdrejninger, samtidig med det stiger modstanden i rørføringen.
det er svært at kontrollere men jeg er fuld overbevist om at hvis ventilation og circulationspumper blev reguleret ind til at lave det samme ville langt største delen af gevinsten være væk.
en anden ting er efterhånden som synkron motorer bliver brugt flere steder vil jeg være meget ked af at skrue ned for spænding!!

Re: Re: Re: Re: Vrøvl og plat & Næsten helt genialt

PS Jeg har lige kigget på mine lader til pc, TV, mobil og kamera mv. og det meste er kun CE-mærket til max 240 volt, så måske er det ikke helt tosset at undgå for høj spænding med sændingsregulering?

El-leverandøren udnytter ikke hele sin tolerance fra 207-253 volt, bare fordi de må, i efteråret kom jeg rundt til en masse mobil sites spredt over hele Sjælland, og jeg har ikke set spændinger over 240V, lige her og nu ligger spændingen på fordelerdåsen på 230V, og den svinger max ± 2V.

Re: Re: Re: Re: Re: Vrøvl og plat & Næsten helt genialt

El-leverandøren udnytter ikke hele sin tolerance fra 207-253 volt, bare fordi de må, i efteråret kom jeg rundt til en masse mobil sites spredt over hele Sjælland, og jeg har ikke set spændinger over 240V,

Det skyldes at elselskaberne stadig arbejder med overgangs reglerne fra 220 til 230V, hvilket vil sige at spændingen holdes indenfor både 220 +/-10% og 230 +/- 10%, hvilket naturligvis betyder at intervallet er 230 -10% ... 220 + 10% eller 207...242 Volt.

lige her og nu ligger spændingen på fordelerdåsen på 230V, og den svinger max ± 2V.

Indenfor den seneste uge har jeg set 225-239, 224-240 og 220-239 på de tre faser her i Slagelse.

Jeg har ikke set spændinger under 220V eller over 242V i det seneste år.

Poul-Henning

Energitab i spolen

Et lysstofrør har en spænding på ca. 100V eller 200V over sig (2 styk i serie). Spolen, som er i serie med, reducerer de 220 - 250V AC til 100V. Lavere spænding, giver højere energieffektivitet, da der afsættes mindre procent i spolen, i forhold til effekten der afsættes i lysstofrør(ene). Dette skyldes, at spændingen over lysstofrøret er konstant, meddens faldet ligger over spolen. Dette påvirker såvel strøm, som fase, og kurveform, og giver mindre tab i spole i forhold til effekten i lysstofrør. Specielt, hvis to lysstofrør er i serie, er det en synlig effekt.

Naturligvis er langt bedre at bruge switch-mode principper, da spolen så får lavere tab.

Jeg ved ikke, om lysstofrøret faktisk lyser optimalt, i forhold til den tilførte energi, hvis den bruges ved lavere spænding (rettere strøm), end den er lavet til. Under alle omstændigheder, vil jeg foretrække en HF løsning. Måske er det derfor ikke helt fup.

Re: Energitab i spolen

Se eventuelt:
http://www.leonardo-energy.org...tion

Her er også forklaret fordelen, ved forskellige former for belysning - og netop for lysstofrør med magnetisk balast, vil reduktion af spænding, medføre besparelser i tabet i balast, i forhold den afgivne effekt i røret.

Re: Re: Energitab i spolen

og netop for lysstofrør med magnetisk balast, vil reduktion af spænding, medføre besparelser i tabet i balast, i forhold den afgivne effekt i røret.

Helt klart, men hvorfor så ikke løse problemet ordentligt ved at skifte til "hf-drossel" og evt. tyndere rør hvis lyset er overdimensioneret ?

Spændingsreduktion er bare en lappeløsning...

Poul-Henning

Re: Re: Hæv spændingen...ikke smart

Jeg har arbejdet for en hotelkæde i tyskland, som har sparet godt på at benytte spændingskontrol med fastlæsning af spændingen på 210 Volt. Jeg ved ikke om det virker eller hvordan. Men disse hoteller var moderne indrettet med optimerede varmecentral og nyt ventilationsanlæg og de lavede små 10 % besparelse på elregningen set over et år.

Tja, hvis bageren skærer 10% af din kage når han langer den over disken, så taber du dig sikkert også på sigt. Pointen er at du får mindre kage!

Hvis hotelmanageren er ligeglad med hvor meget lys der kommer ud af armaturerne, skulle han da hellere ringe til netselskabet og bede dem om at trinne transformere et eller to trin ned. Hvis hotellet er af en vis størrelse sidder der sandsynligvis ikke andre kunder på.

Re: Re: Re: Hæv spændingen...ikke smart

Hvis hotelmanageren er ligeglad med hvor meget lys der kommer ud af armaturerne, skulle han da hellere ringe til netselskabet og bede dem om at trinne transformere et eller to trin ned. Hvis hotellet er af en vis størrelse sidder der sandsynligvis ikke andre kunder på.

Hvorfor bruger man ikke bare den jyske model?
Altså herovre har kommunen lært at slukke hver 2. gadelampe om sommeren.
De har også forsøgt sig med at slukke de sidste efter midnat, men det var ikke lige et hit.

Men at drive ting ved spændinger hvor de ikke arbejder optimalt/er designet til bare fordi man er for nærig til at installere den korrekt dimensionerede belysning virker på mig som ret tovligt. Og da især når kobbertabet med sikkerhed bliver større ved det.

At kommunerne ikke fælder hver 2. gadelampe skyldes at de er rare at kunne tænde for om vinteren.

Re: Re: Re: Energitab i spolen

For 10-15 år siden lavede jeg et lille og højst uvidenskabeligt forsøg med HF-indsatse kontra traditionelle drosselspoler. Jeg tog et 2x58w armatur med drosselspoler og tilsluttede det til sin egen kwh-måler (Af den gamle sorte type med mekanisk tælleværk osv.) 24 timer senere blev drosselspolerne udskiftet med en HF-indsats og tændt igen i 24 timer. Det viste sig at forbruget var ca. 5% større med HF-indsatsen! Om lysudbyttet var større ved jeg ikke, lyskvaliteten er i hvert fald. Er der nogen der kan forklare hvorfor - eller endnu bedre - bekræfte forsøget?

Kan vi ikke blive enige om

At det eneste rigtige er at hver enkelt forbrugsgenstand skal være designet til det optimale ved normal driftsspænding.
At indskyde et mellemled som sænker spændingen med nogle procent for at spare, er ihvertfald ikke vejen frem, idet vi jo allerede her indfører et energitab.

Re: Re: Re: Re: Energitab i spolen

For 10-15 år siden [...]

Der er sket ting i mellemtiden.

http://ing.dk/artikel/96666-sk...r-ud

Poul-Henning

Er kabler stadig kortslutningsbeskyttet?

Hvis spændingen falder, så springer sikringerne langsommere, og en fase-nul kortslutning ender med at skade fast installeret kabel, som får lov at ligge og syde længere før sikringen redder det.

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Vrøvl og plat & Næsten helt genialt

Indenfor den seneste uge har jeg set 225-239, 224-240 og 220-239 på de tre faser her i Slagelse.

Jeg har ikke set spændinger under 220V eller over 242V i det seneste år.

Poul-Henning

Det har jeg ;)Men der var nu også en løs nul.

Ifølge el-rådet er det lovligt at fjerne ballasten og isætte et LED-rør i et armaratur. Dog er lysudbyttet ikke ligesågodt som et almindelig lysstofrør når det er nyt. Men et lysstofarmaratur får ofte lov til at gløde helt ud indtil det ikke kan lyse mere eller til at den blinker, inden den bliver skiftet. Selv hvis røret er dødt, så varmer ballasten stadig.
36W rør+ ca 10w ballast=46W.
En tilsvarende LED-rør tager 7W.
Det er en større besparelse end at sænke spændingen. Hvis det hovedsageligt er på lysstofarmaraturene man skal hente de der % som arktiklen snakker om, så er LED et bedre valg.
Nye rør på hele fabrikken, lang tid til nyt skift, mindre køleeffekt nødvendig om sommeren. ingen strobeskob effekt, ingen rør der blinker.
Jeg er måske for optimistisk i min sammenligning, men det ser jo godt ud, og overdrivelse fremmer forståelsen.
her er et link til elrådet.
http://www.sik.dk/Global/Publi...roer
/Kim

Re: Re: Hæv spændingen...ikke smart

Så jeg glæder mig til at sådanne systemer sælges til private, så jeg kan få min spænding ned på 215V i hele mit hus, så jeg ikke altid skal skifte pære.

Det giver sig selv, når du nu ikke længere kan købe glødepærer. Jeg vil så RIGTIG gerne se, hvordan du økonomisk kan tjene en spændingssænker til dit hus hjem ved at skifte færre pærer. Du må have meget lys...

ØHHH

nu jeg godt nok blikkenslager ik? Men afhænger strømforbrug ikke af hvor stor last man har på? altså hvor mange watt man forbruger? spændingen har vel ikke meget med forbrug og gøre, kun hvor mange kg kobber du skal bruge på ledninger???

Underlig ting og sparer på Hvis man med med belysning sænker spændingen trækker man ikke så mange watt og lyset lyser svagere, og ja så kunne man jo ligeså godt sætte en mindre rør i? eller lave noget med dioder???
Svarer lidt til og sætte i fiesta motor i en hummer og så tæske op af en bakke i første gear med 6000 omdrejninger

Re: Re: Re: Hæv spændingen...ikke smart

Så jeg glæder mig til at sådanne systemer sælges til private, så jeg kan få min spænding ned på 215V i hele mit hus, så jeg ikke altid skal skifte pære.

Det giver sig selv, når du nu ikke længere kan købe glødepærer. Jeg vil så RIGTIG gerne se, hvordan du økonomisk kan tjene en spændingssænker til dit hus hjem ved at skifte færre pærer. Du må have meget lys...

Lavenergipærer, er desvære også kritisk med overspænding, og måske en af de mest almindelige årsager til at lavenergipærer står af. Hvis du sænker spændingen, vil du dog øge strømmen - og det belaster også. Så det bedste er at øge spændingen lidt, men ikke for meget, og sikre at der ikke kommer overspænding.

De fleste lavenergipærer, kan også fungere på DC. Derved belastes lytten i lavenergipæren mindre, og kan i princippet undværes. Ensretterne belastes lidt mere, da det er de samme ensrettere som bruges hele tiden hvor de ved AC bruges på skift, men strømmen bliver mere konstant. Jeg kan ikke udelukke, at ensretning og udglatningen af spændingen, vil kunne øge lavenergipærernes levetid. Samtidigt, så undgås det vekslende magnetfelt: Det vekslende magnetfelt giver anledning til tab, og er også mistænkt for, at f.eks. kunne give kræft. Et DC felt, vil give et konstant magnetfelt, og vil reducere den elektromagnetiske støj som vi udsættes for.

Så i stedet for, at sænke spændingen, vil jeg tro det er bedre at ensrette spændingen, til ca. 340-350V som pærerne nemt tåler ved DC, og forsyne pærerne med konstant ensrettet spænding.

40% tid sparet ved at slukke PC..

Jeg har lige sparet en masse, ved IKKE at læse dette tåbelige forslag om nedsætning om spænding til ende.
Med et EL opvarmet hus, er der 0% gevinst.

Åhhh hvor er jeg glad

..jeg er "blot" maskinmester, men læser ofte med stor glæde indlæg mm. på disse sider og jeg undrede mig over denne artikel - jeg har en del erfaringer med el-motorer og aldrig hørt om dette :-) Så jeg er rigtig glad for at ideen bliver "skudt" ned da det jo er det rene vrøvl!!!

Re: Re: Re: Hæv spændingen...ikke smart

Jeg har arbejdet for en hotelkæde i tyskland, som har sparet godt på at benytte spændingskontrol med fastlæsning af spændingen på 210 Volt. Jeg ved ikke om det virker eller hvordan. Men disse hoteller var moderne indrettet med optimerede varmecentral og nyt ventilationsanlæg og de lavede små 10 % besparelse på elregningen set over et år.

Naturligvis bruger man mindre strøm når man sænker spændingen.

Især når kunderne bliver væk fordi de får salmonellaforgiftning i restauranten når komfuret virker dårligere og det tager kvinderne 1½ time at tørre håret, når de har været i bad og de så skal vente 10 minutter mere på deres morgenkaffe, det ristede brød og det kogte æg.

Re: Re: Re: Re: Hæv spændingen...ikke smart

I PC'er, bruger man også princippet med at sænke spændingen, f.eks. til ventilatorer. Spændingen sænkes, så meget som muligt, men ikke så meget, at temperaturen bliver for høj.

Traditionelle trafoer, er i nogle tilfælde mere energioptimale ved lavere spænding. Hvis der ikke bruges switch-mode, kan der være stor gevindst i, at vælge den rette indgangsspænding. Også her, kan man aktivt regulere indgangsspændingen, således at spændingen over den linære spændingsregulator, indstilles optimalt.

Jeg tror ikke, at det er muligt at sige om høj spænding, eller lav spænding er bedst. Det afhænger af det som drives. Nogle produkter, fungerer mest energioptimalt ved høj spænding, og andre fungerer bedst ved lav.