/rumfart

Detaljer af den centrale del af stjernehoben NGC-3603 fotograferet med Hubble-rumteleskopet. (Foto: Nasa/ESA)

Detaljer af den centrale del af stjernehoben NGC-3603 fotograferet med Hubble-rumteleskopet. (Foto: Nasa/ESA)

Skarpe arkivbilleder fra Hubble overrasker astronomer

Sammenligning af knivskarpe Hubble-billeder taget med 10 år mellemrum har afsløret, at stjernerne i stjernehoben NGC-3603 helt mod forventningerne ikke er ved at falde til ro.

Af Thomas A. E. Andersen, onsdag 02. jun 2010 kl. 16:01

Stjernehoben NGC-3603 indeholder en masse svarende til 10.000 sole pakket sammen på et område med en diameter på blot tre lysår. Dette gør NGC-3603 til en af de meste kompakte stjernetåger i Mælkevejen og dermed et ideelt sted at afprøve teorien om deres dannelse.

Et hold astronomer fra Max-Planck Institute for Astronomy i Heidelberg Kølns Universitet, har under ledelse af Wolfgang Brandner fulgt bevægelserne af nogle af de mange stjerner i stjernehoben. Undersøgelsen skulle vise om stjernerne er ved at svæve væk fra hinanden eller samles og ”slå sig ned”.

NGC-3603 befinder sig 20.000 lysår fra Solen. Den ekstreme afstand har gjort målingerne yderst vanskelige. Det har været nødvendigt at sammenligne billeder som er taget med mange års mellemrum. Her benyttede astronomerne billeder taget med Hubble-rumteleskopet.

De fandt i Hubble-arkivet billeder af NGC-3603 fra juli 1997 taget af WPC-2 kameraet og foretog efterfølgende observationer i september 2007 med det samme kamera og de samme filtre. Herefter tog det astronomerne to års grundig analyser, inden de kunne estimere stjernes bevægelser mellem de to billeder.

»Vores målinger har en præcision på 27 milliontedel af et buesekund pr. år. Det svare til tykkelsen af et menneskehår på 800 kilometers afstand,« siger Boyke Rochau fra Max-Planck Institutet i en pressemeddelelse.

Under den omhyggelige analyse har astronomerne målt den præcise hastighed af mere end 800 stjerner. Cirka 50 blev identificeret som stjerner i forgrund og derfor ikke tilhørende stjernehoben. Bevægelserne af mere end 700 andre stjerner med forskellige masser og overfladetemperaturer, blev kortlagt.

Det viste sig overraskende at stjernerne i stjernehoben ikke er faldet til ro. Stjernes bevægelser er nok uafhængig af deres masse og reflekterer derfor stadig betingelserne fra da stjernehoben blev dannet for cirka en million år siden.

Stjerner fødes når en stor sky af gas og støv falder sammen. I de stjernedannede områder i NGC-3603, hvor skyen er tung og kompakt, går processen meget hurtigt. Hermed bliver det meste af materialet fra skyen koncentreret inden i varme unge stjerner og stjernehoben beholder en stor del af sin oprindelige tiltrækning. Denne kan med tiden udvikle sig til en global stjernehob, hvor de tætpakkede stjerner bliver holdt sammen i milliarder af år.

Billeder:

A)Detaljer af den centrale del af stjernehoben NGC-3603 fotograferet med Hubble-rumteleskopet. (Foto: Nasa/ESA)

Links:
Den videnskabelige artikel: http://stacks.iop.org/2041-8205/716/L90



02. jun 2010 kl 17:58

Søren Fosberg

Hvilken nattehimmel

Hvis solen lå i centrum af denne hob ville den fjerneste stjerne i hoben være betydeligt nærmere end den nærmeste stjerne fra solen - med vores nuværende placering (4 lysår). Hvilken nattehimmel at betragte med 10.000 stjerne susende rundt om ørerne. Og hvilket kompliceret tyngdefelt og bevægelsesesmønster.

Mon der er et regelmæssigt mønster i bevægelserne - som et planet system - eller er det mere bevægelse i stil med gasmolekyler i en kasse?

Mvh Søren


02. jun 2010 kl 18:14

Michael Henningsen

Gas-/støvskyens tæthed.???

Det kunne da egentlig være ret interessant, hvis en eller anden kunne sætte håndgribelige tal på tætheden af en sådan gas- & støvsky.

F.eks.: Hvor mange kg/m3 er skyen oppe på når den er tæt nok til at blive stjernedannende.???

Eller måske : Hvor lang sigtbarhed kan man forvente i en stjernedannende sky.??? :o) jeg har jo aldrig fået at vide om jeg bør sætte farten ned, for at være sikker på ikke at ramme en af de dersens babystjerner, når jeg suser igennem skyerne på vej på arbejde.


02. jun 2010 kl 21:21

Carsten Rind

Tid i rummet...

Det forekommer noget naivt at lave en undersøgelse af 10 års udvikling i universet da dette er mindre end en brøkdel af et milisekund i universets tid og selvfølgelig er intet ændret på 10 jord år.
Hvilken naivitet astronomien laver videnskabelige undersøgelser af nu om dage.


03. jun 2010 kl 08:07

Henri Thyrrestrup

Re: Tid i rummet...

Det er ikke naivt men astronomi på højt plan. I 2008 offentligjorde ESA et lignende studie med data taget over 16 år hvor man kan følge stjerner bevæge sig omkring mælkevejens centrum:

http://www.eso.org/public/news...846/


03. jun 2010 kl 12:09

Carsten Rind

Re: Re: Tid i rummet...

Jeg mener nu nok der er forskel på at følge en udvikling over 16 år og så at forvente forandring i universet på 10 år.
Der sker også mange store nye opdagelser med den nye teknologi og der skal selvfølgelig også være plads til at afprøve lidt af hvert.


03. jun 2010 kl 13:00

Henri Thyrrestrup

Re: Re: Re: Tid i rummet...

Ifølge artiklen befinder stjernehoben NGC-3603 sig 20.000 lysår fra solen, ca. den sammen afstand som til mælkevejens centrum på 24000-26000 lysår. Den største forskel er formentlig at stjerne omkring mælkevejens centrum bevæger sig væsentlig hurtigere.


03. jun 2010 kl 13:27

Carsten Rind

Re: Re: Re: Re: Tid i rummet...

Det er korrekt at stjerner helt inde ved centrum af Mælkevejen bevæger sig hurtigere ind mod centrum p.g.a. tiltrækningen fra stort sort hul hvor stjernene bliver tilintetgjort mener man.
Men man skal helt ind til centrum før det sker og stadig er det "rummets tid" der er anderledes end vores tidsopfattelse som jordbeboere.
Vores sol er udbrændt før den når ind til centrum og mener der er 2-3 milliarder år dertil.


03. jun 2010 kl 20:18

Ivar Nielsen

Kosmologi for viderekommende

"Stjerner fødes når en stor sky af gas og støv falder sammen".

- Det burde hedde: Stjerner (og planeter) fødes når en sky af gas og støv koncentreres via kosmiske hvirvler der er startet af en kosmisk eksplosion.

Når en kosmisk elektrisk strøm påvirker en molekylær sky, dannes der elektromagnetiske felter, og det er disse som samler skyen i hvirvler og opvarmer gassen og støvet.

- Når gassen og støvet er hvirvlet sammen, sker der en ophedning indtil det smelter sammen, hvorefter der sker en udvidelse hvor større sfærer af gas og stof udslynges fra centeret af hvirvlerne.

- Dette forløb betegner en bevægelse som først er sammentrækkende/koncentrerende og dernæst en bevægelse som er udvidende/spredende.

- Der er IKKE tale om at noget gas og stof finder på pludselig at "falde sammen" via nogen tyngdelov. Det er de kosmiske hvirveldannelser som i sig selv skaber bevægelserne, sammensmeltningen og spredningen i en molekylær sky.

- Vores galakse er i en fase hvor der sker en bevægelse indefra midten og ud via bjælkerne i galaksen. Det såkaldte "sorte hul" er ikke andet end vores galakses "øje" som i en orkan.

- I midten af vores galakse skabes der aktuelt nye stjerner - helt i modsætning til den gængse forklaring om at "alt bliver opslugt af det sorte hul i midten".

- Alt i naturen følger lovene om sammentrækning og udvidelse i en evig cyklus hvor "tiden" kun er en menneskeskabt illusion. De kosmologiske forskere bør anskue Universet og dets love Cyklisk og modsatrettet komplimentært og ikke Lineært. Først da kan man forstå de kosmologiske bevægelser og de tilhørende naturlige love.

Venligst Ivar Nielsen
Naturfilosof


04. jun 2010 kl 08:39

Carsten Rind

Re: Kosmologi for viderekommende

Det lyder lidt som ønsketænkning at der ikke er et stort sort hul i centrum af vores Mælkevejen der sluger alle stjerne ind til sig og det samme fænomen sker i alle andre galakser (300 milliarder galakser) sådan er det ifølge den seneste erkendte astronomi. Man håber det ikke er tilfældet og nye opdagelser om 10-20 år ændre denne viden da det er ensbetydende med at hele universet stjerne forsvinder ”en dag” og bliver uden liv overhovedet.
Men det er både korrekt og mærkeligt vil jeg tro at der dannes stjerner inde ved centrum og det kan måske bedre informerede personer måske give en forklaring på i forhold til at det sker så tæt på det sorte hul.


04. jun 2010 kl 12:26

Carsten Rind

Re: Re: Kosmologi for viderekommende

Det lyder lidt som ønsketænkning at der ikke er et stort sort hul i centrum af vores Mælkevejen der sluger alle stjerne ind til sig og det samme fænomen sker i alle andre galakser (300 milliarder galakser) sådan er det ifølge den seneste erkendte astronomi. Man håber det ikke er tilfældet og nye opdagelser om 10-20 år ændre denne viden da det er ensbetydende med at hele universet stjerner forsvinder ”en dag” og bliver uden lys overhovedet.

Det er både korrekt og mærkeligt vil jeg tro at der dannes stjerner inde ved centrum og det kan måske bedre informerede personer måske give en forklaring på i forhold til at det sker så tæt på det sorte hul.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.