Detaljer af den centrale del af stjernehoben NGC-3603 fotograferet med Hubble-rumteleskopet. (Foto: Nasa/ESA)
Skarpe arkivbilleder fra Hubble overrasker astronomer
Sammenligning af knivskarpe Hubble-billeder taget med 10 år mellemrum har afsløret, at stjernerne i stjernehoben NGC-3603 helt mod forventningerne ikke er ved at falde til ro.
Læs også
-
20 år – tillykke - og et nyt fantastisk billede fra Hubble..
Læs mere om
Dokumentation
Stjernehoben NGC-3603 indeholder en masse svarende til 10.000 sole pakket sammen på et område med en diameter på blot tre lysår. Dette gør NGC-3603 til en af de meste kompakte stjernetåger i Mælkevejen og dermed et ideelt sted at afprøve teorien om deres dannelse.
Et hold astronomer fra Max-Planck Institute for Astronomy i Heidelberg Kølns Universitet, har under ledelse af Wolfgang Brandner fulgt bevægelserne af nogle af de mange stjerner i stjernehoben. Undersøgelsen skulle vise om stjernerne er ved at svæve væk fra hinanden eller samles og ”slå sig ned”.
NGC-3603 befinder sig 20.000 lysår fra Solen. Den ekstreme afstand har gjort målingerne yderst vanskelige. Det har været nødvendigt at sammenligne billeder som er taget med mange års mellemrum. Her benyttede astronomerne billeder taget med Hubble-rumteleskopet.
De fandt i Hubble-arkivet billeder af NGC-3603 fra juli 1997 taget af WPC-2 kameraet og foretog efterfølgende observationer i september 2007 med det samme kamera og de samme filtre. Herefter tog det astronomerne to års grundig analyser, inden de kunne estimere stjernes bevægelser mellem de to billeder.
»Vores målinger har en præcision på 27 milliontedel af et buesekund pr. år. Det svare til tykkelsen af et menneskehår på 800 kilometers afstand,« siger Boyke Rochau fra Max-Planck Institutet i en pressemeddelelse.
Under den omhyggelige analyse har astronomerne målt den præcise hastighed af mere end 800 stjerner. Cirka 50 blev identificeret som stjerner i forgrund og derfor ikke tilhørende stjernehoben. Bevægelserne af mere end 700 andre stjerner med forskellige masser og overfladetemperaturer, blev kortlagt.
Det viste sig overraskende at stjernerne i stjernehoben ikke er faldet til ro. Stjernes bevægelser er nok uafhængig af deres masse og reflekterer derfor stadig betingelserne fra da stjernehoben blev dannet for cirka en million år siden.
Stjerner fødes når en stor sky af gas og støv falder sammen. I de stjernedannede områder i NGC-3603, hvor skyen er tung og kompakt, går processen meget hurtigt. Hermed bliver det meste af materialet fra skyen koncentreret inden i varme unge stjerner og stjernehoben beholder en stor del af sin oprindelige tiltrækning. Denne kan med tiden udvikle sig til en global stjernehob, hvor de tætpakkede stjerner bliver holdt sammen i milliarder af år.
Billeder:
A)Detaljer af den centrale del af stjernehoben NGC-3603 fotograferet med Hubble-rumteleskopet. (Foto: Nasa/ESA)
Links:
Den videnskabelige artikel: http://stacks.iop.org/2041-8205/716/L90
