Når de arktiske kuldegrader melder sig i Sisimiut i Vestgrønland, mærkes det, at DTU’s lavenergihus langt fra er så tæt, som det skulle have været. Forsøgsbyggeriet, der fylder fem år i disse dage, havde et beregnet energibehov på 80 kWh pr. kvm., men reelt bruges der olie svarende til 140 kWh pr. kvm, fortæller professor Carsten Rode, DTU Byg.

»Når vi ikke har kunnet nå længere ned, skyldes det, at huset ikke er så lufttæt, som det bør være. Faktisk er det dobbelt så utæt, som det burde. Det skyldes, at de lokale håndværkere har været for lidt opmærksomme på det i byggefasen, og derfor er der bl.a. opstået utætheder ved installationsgennemføringer og forseglinger ved vinduerne,« siger han og konstaterer, at det kan være problematisk som bygherre at befinde sig 3.500 kilometer fra det hus, man bygger.

En blower-door-test afslørede i februar 2009 en gennemsnitlig utæthed på 2,4 l/(s·m2) målt ved 50 Pa trykforskel. Dermed ligger huset betragteligt over de 1,5 l/(s·m2), der er tilladt i Danmark, men i Grønland findes der ikke regler på det område.

Carsten Rode påpeger dog, at lavenergihuset med et energiforbrug på 140 kWh pr. kvm stadig holder sig et godt stykke under de 230 kWh pr. kvm, som det grønlandske bygningsreglement tillader.

Rim i varmeveksleren
Målet med lavenergihuset i Sisimiut, der blev indviet i 2005, er dels at vise, hvordan man i Grønlands arktiske klima kan opføre en moderne bygning med et energiforbrug til opvarmning, der kun er det halve af bygningsreglementets maksimumsgrænse, dels at give inspiration til en ny grønlandsk byggetradition med fokus på mere isolering, varmegenvinding og solvarme.

Husets ydervægge er bygget med en dobbelt trækonstruktion uden gennemgående kuldebroer og med en samlet isoleringstykkelse på 300 mm. I loft og gulv er der 350 mm isolering, ligesom der er anvendt vinduer med lav U-værdi.

Opvarmningen sker med oliefyr, da olie er billig i Grønland i modsætning til el, men et varmegenvindingsanlæg med to seriekoblede varmevekslere udnytter varmen i udblæsningsluften til at opvarme den luft, der blæses ind. Dermed kan man opnå en ventilation på op til 400 m3 i timen, uden at varmen i huset går tabt.

Den særlige løsning er udviklet i samarbejde med Exhausto A/S, men det arktiske klima har drillet og givet problemer med rim i varmeveksleren, når den kolde luft suges ind.

Endelig er lavenergihuset forsynet med et solvarmeanlæg til opvarmning af brugsvand, som dækker halvdelen af brugsvandet på årsbasis og fuldstændigt om sommeren. Via en radiator kan solvarmen også bidrage til rumopvarmningen i solrige perioder.

Fokus på varmegenvinding
Lavenergihuset er et dobbelthus på 200 kvm, hvor den ene bolig bebos af en grønlandsk familie, og den anden tjener som demonstrationshus, der bruges til efteruddannelse af grønlandske håndværkere og forskning i bæredygtig byggeteknologi.

»Det er vigtigt at understrege, at huset er en prototype, og vi har lært en masse ting undervejs. Blandt andet vigtigheden af at have fokus på at bygge lufttæt. Vi har afprøvet en række teknologier, som kan tjene til inspiration for en ny byggetradition i Grønland, og der har været stor interesse fra lokale byggefirmaer og embedsstyrets folk,« siger Carsten Rode.

Ikke mindst varmegenvinding mener han er en teknologi, som burde vinde udbredelse i Grønland:

»Ventilation er et vigtigt område i Grønland, hvor mange ikke har emhætte og stopper ventilationskanalerne til for at holde på varmen. Samtidig har man en udbredt kogetradition, og tilsammen giver det fugtproblemer i mange huse,« fortæller han.

Seminar på DTU om huset
Nogle af erfaringerne fra lavenergihuset er bl.a. anvendt i et avanceret kollegiebyggeri i Sisimiut til 40 ingeniørstuderende fra Bygge- og Anlægsskolen i Sisimiut. Her skal et solfangeranlæg dække 15-25 procent af energiforbruget.

Trods de mange problemer mener Carsten Rode da også, at der er grund til at være stolt over det grønlandske lavenergihus.

»Jeg har selv haft glæde af at bo i huset, og det er et dejligt hus. Det er bare ærgerligt, at det er så utæt.«

DTU Byg fejrer femårsdagen med et seminar onsdag kl. 12-16.15 i DTU Mødecenter i Lyngby, hvor forskere og studerende vil fortælle om deres erfaringer med huset i dets første fem år og fortælle om planerne for fremtiden.