Ekspert til læserne om megaprojekter: Hvis vi ikke lærer af vores fejl, bliver vi ikke bedre
Førende international ekspert i megaprojekter, Bent Flyvbjerg, har tidligere kritiseret Metrocityring-projektet for at have en alt for gammeldags projektstyring. I svar til læserne skriver han blandt andet, at det er vigtigt at påpege fejl i projekter for at lære af dem.
Professor Bent Flyvbjerg, Oxford University
Læs også
Læs mere om
»Alene det faktum, at de prækvalificerede leverandører og entreprenører springer fra, viser, at projektets risici er så store, at entreprenørerne ikke tør binde an med det.«
Sådan siger dr. techn. Bent Flyvbjerg, leder af Oxford Universitets center for megaprojekter om det planlagte Metrocityring-projekt. Han vurderer også, at arbejdet med den kommende Femern Bælt-forbindelse har en langt større chance for at blive gennemført inden for de planlagte omkostninger, da dette projekt er bedre styret.
Bent Flyvbjerg svarede den 2. juni på læserspørgsmål. Læs alle hans svar nedenfor.
Det er ikke længere muligt at stille spørgsmål til Bent Flyvbjerg
Brian Truegaard
Skal man udliciter til indbudte, eller skal man sende det i åbent udbud?
Hvilken metode giver det bedste resultat?
Bent Flyvbjerg
Det vigtigste er, at når tilbuddene åbnes, så er der tilbudsgivere, som har dokumenteret erfaring med at levere den ønskede type projekt til budgettet og til tiden. Hvis man kun kan sikre sig denne type erfaring ved at udlicitere til indbudte, så skal man gøre det.
Christian Drivsholm
Kan styring (manglende styring) af mega projekter skaleres ned til små og mindre projekter. Er der nogle fælles ting, der går galt, og kan der opstilles nogle forebyggende retningslinjer, så overskridelse af budget og tid reduceres.
Bent Flyvbjerg
Skaleringsproblemet er ikke så veldokumenteret, som man kunne ønske. Men eksisterende data viser, at jo mindre projekter er, jo mindre er problemet med budgetoverskridelser (jo mindre procentvise overskridelser). Når der sker budgetoverskridelser, så hører man typisk, at scope creep, kompleksitet, ny teknologi, geologi, vejrlig o.l. er årsag. Min gruppes forskning viser, at dette ikke er det grundlæggende problem. Det grundlæggende problem er, at planlæggerne af projekter mere eller mindre ignorerer, at scope creep, kompleksitet osv rammer det store flertal af projekter, inkl. deres eget. Planlæggerne har tendens til at planlægge efter det såkaldte EGAP-princip (Everything Goes According Plan) i stedet for efter det mere realistiske MLD-princip (Most Likely Development). Det sker både ubevidst (optimisme) og bevidst (strategisk misrepresentation). Sammen med Cowi har jeg for finans- og transportministerierne i UK udviklet en metode, reference class forecasting, som sikrer at budgetter, tidsplaner, o.l. følger MLD princippet. Metoden bygger på Daniel Kahneman og Amos Tversky's teorier om beslutningstagning under usikkerhed, som vandt Nobelprisen i økonomi 2002. Metoden er gjort obligatorisk for større transportinfrastrukturprojekter i Danmark og UK. Metoden bruges desuden i en række andre lande. Se mere her: http://bit.ly/dkwr8X
Peter Andersen
Kan vi se frem til samme voldsomme styrke rystelser i aldrende huse som ved sidste metro projekt og i hvor lang tid ?
Jeg estimerer det til styrke 4 på Richterskalaen
Bent Flyvbjerg
Jeg ved det ikke. Kan andre hjælpe?
Lars Bundgaard
Det er meget nemt at pege på fejl bagefter - det kan vi alle finde ud af.
Hvorfor har Bent Flyvbjerg ikke meldt sig ind i kampen og taget aktiv del i projekterne, når nu det danske samfund formodentlig har investeret mange penge i mandens uddannelse?
Bent Flyvbjerg
Jeg var leder af den ekspertgruppe under Transportrådet, som blev bedt om at designe en bedre planlægnings- og beslutningsproces (populært kaldet "broer uden tårer") for Femern Bælt forbindelsen. Mange af vores anbefalinger er blevet fulgt, hvilket er en af flere grunde til, at Femern Bælt er bedre dokumenteret end Øresund og Storebælt. Jeg har desuden været med til at vurdere trafikprognoser og risici for Femern Bælt forbindelsen for Transportministeriet. Endelig var jeg rådgiver for Rigsrevisionen i forbindelse med deres analyser af Metroen og Storebælt. Hertil kommer et stort arbejde med at stå til rådighed for medier, når de har spørgsmål vedr. megaprojekter, hvilket er ofte, skulle jeg hilse at sige. Jeg ved ikke, om det kvalificerer som deltagelse i det du kalder "kampen", men jeg håber, du ikke føler dine skattekroner er totalt spildt :) Jeg har stor respekt for princippet om at give tilbage til det samfund, man lever i. – I øvrigt mener jeg, at det er en vigtig opgave at pege på fejl i projekter, mens eller efter de bygges. Hvis vi ikke lærer af vores fejl, er det umuligt at blive bedre. Og vi kan ikke lære af dem, før vi ved, hvad de er.
Ole Schmidt Pedersen
Du har udtalt dig krtisk om metrocityring projektet og forude venter et andet stort projekt, baneanmarks Signalprogram. Hvorledes anbefaler du genrelt tilrettelæggelsen af risikostyring i projekter der har en livcyklus på 10-25 års varighed. Hvilken metode er bedst til at mindste og tilpasse ricisi over så lang en periode.
Bent Flyvbjerg
De lange livscykler er et problem på flere måder. For det første gældet det for teknologi-projekter som signalprogrammet, at den anvendte teknologi kan ændre sig mange gange undervejs, og man kan ikke vide hvad den bedste teknologi er om bare 3-4 år. For det andet er politikere ofte ikke interesseret i tidshorisonter, der er meget længere end deres 4-årige valgperiode. Og endelig er det svært at holde folk, firmaer og institutioner ansvarlige for et program med en tidshorisont på 10-25 år. Efter min vurdering er den bedste metode til at mindske og tilpasse risici i programmer, som strækker sig over mange år og indeholder meget ICT, at bruge Agile-lignende metoder (nedbryde i små fleksible delprojekter) og at undgå skræddersyede ICT løsninger (og i stedet bruge eksisterende software, platforme, mv, som tilpasses det aktuelle program). Hvis man ikke gør det, er risikoen stor for budgetoverskridelser, forsinkelser og manglende benefits.
Leif Lind
Jeg vil gerne stille følgende spørgsmål vedrørende Cityringen:
1. Hvilke delentrepriser er der tale om?
2. Hvor kan borgere finde offentliggørelsen af de indkomne tilbud?
Med venlig hilsen
Leif Lind
Bent Flyvbjerg
1. Se Ingeniørens artikler, som beskriver dette.
2. Jeg ved det ikke. Kan andre hjælpe?
