Er der nogen som helst grund til at dvæle ved COP15 længere?

Er alle ikke bedst tjent med at Tv-billederne af topmødekaos, diplomatiske brølere og udmattede forhandlere går i glemmebogen? Kommer den teknologiudvikling og innovation, som klimakrisen kræver, ikke under alle omstændigheder, ligegyldig hvor mange politiske topmøder, der holdes eller ikke holdes?

Sådan tænker mange, her et halvt år efter. Det ved jeg, fordi jeg i forbindelse med researchen til min bog, ”Kampen om klimaet”, har mødt rigtig mange, der er lede og kede af COP15.

Sagen er imidlertid, at der er masser af gode grunde til at vi kigger os tilbage. Mere om det senere.

Men hvorfor er COP15 vigtig i et innovations- og teknologiperspektiv? Af åbenlyse årsager.

Fordi topmødet var den største chance vi nogensinde har haft for at sende et klart signal til forskningsafdelinger og direktioner over hele verden om at nye grønne løsninger er fremtidens sikreste og bedste satsning. Formentlig var COP15 den eneste chance vi får i overskuelig fremtid. Og det floppede.

Der blev ikke sagt en pris på CO2-udledning (faktisk faldt prisen på en CO2-kvote efter COP15, det blev mao billigere at forurene!), der blev ikke etableret teknologisamarbejder, der blev ikke taget skridt til fælles energistandarder for biler og huse og væsentlige spørgsmål om f..eks. patentrettigheder og videnscentre blev ikke landet, selvom de var på bordet.

Vigtigst af alt, så flyder investeringerne ikke i retning af nye, grønne teknologier med den hast, der er påkrævet og påvist i talrige studier, f.eks. McKinseys costcurve. Vi risikerer simpelthen at være for sent ude, selvom det er logik for perlehøns, at nye rene teknologier er en fordel for verdensøkonomien og økosystemerne uanset om der er klimaforandringer eller ej. Om 70 år er der ikke tilstrækkeligt med fossile brændsler alligevel, så vi kan jo ligeså godt komme i gang.
De stabile, langsigtede rammer for investeringer og innovation, som erhvervslivet har skreget på, kom ikke.

Jeg har siden december mødt rigtigt mange erhvervsfolk og forskere, der jamrer over COP15. Alene af respekt for deres oprigtige ønske om at udvikle de rigtige løsninger, bør COP15 evalueres til bunds.
COP15 var den største internationale satsning, Danmark måske nogensinde har foretaget – med dansk erhvervsliv som fremskudt bastion - og så er det en del af opgaven at evaluere forløbet og åbent diskutere, hvad vi kan lære af det.

Vi kæmpede for at få ansvaret for topmødet, og hvis det var gået godt, havde vi formentlig været tilbøjelige til at tage en del af æren. Nu må vi tage en del af ansvaret for at det mislykkedes. Og sikre, at det ikke gentager sig. Der er formentlig også andre lande, der kan lære af vores erfaringer.