Det er et fatamorgana, at Danmark vil være en enlig oase for innovation, mens tidligere tredjeverdenslandes højtuddannede arbejdskraft tegner, koder og regner på alle vores kreative ideer. Det er Indien et godt eksempel på.

Danske ingeniører må forberede sig på, at deres indiske kolleger selv kan udvikle produkter og udføre projekter, der retter sig mod vækstmarkederne i Asien, påpeger Thomas Sehested, der har skrevet bogen 'Indien - Verdens næste stormagt'.

Hvert år uddanner de indiske ingeniørskoler 300.000 nye ingeniører til formålet, hvoraf cirka en fjerdedel er konkurrencedygtige med de danske.

»Indien har en rigtig stor arbejdsstyrke, og den er veluddannet og engelsktalende. Det er tre hovedhjørnesten. En stor del af verdens innovation kommer til at foregå i Indien og Kina, og det gør den allerede i dag. Det betyder, at du skal gøre dig umage, være dygtigere og arbejde mere,« siger Thomas Sehested.

Billige i løn
De billige, hårdtarbejdende indiske ingeniører er blevet interessante for dansk erhvervsliv, ligesom det marked de arbejder på. Rambøll har for eksempel 20 kontorer i Indien, hvor virksomheden blandt andet opstiller mobilmaster til de mange nye indiske mobilabonnenter. Indiske teleselskaber regner med, at antallet af abonnenter stiger fra omkring 580 millioner til over en milliard i 2012. De mange kontorer hjælper Rambøll med at være, hvor kunderne er. Desuden skal alle Rambølls kontorer kunne hjælpe et andet kontor et andet sted i verden med en anden opgave.

»Som rådgiver kræver det, at du er tæt på din kunde, men de skal også have adgang til alle vores kompetencer. Hvis vi har en opgave et sted, så vil vi tage hjælpen, hvor kompetencen er, og hvor der er et økonomisk incitament. Dér har Indien en fordel i dag,« siger Robert Arpe, der er Rambølls adm. direktør i Danmark.

Brug for inderne i Indien
De unge indiske ingeniører er altså hårdtarbejdende, engelsktalende, lavtlønnede og ved at lære innovation som danske ingeniører, men betyder det at indiske ingeniører udgør en outsourcing-trussel mod danske ingeniørarbejdspladser? Ifølge IDA er svaret nej.

»I første omgang betyder det ikke så frygtelig meget, for Indien har en stor vækst, så de skal bruge en betydelig del af deres egen arbejdskraft,« siger Morten Thiessen, der er formand for IDA's arbedsmarkedsudvalg.

Den indiske regering vurderer, at der skal investeres 2.000 milliarder kroner i infrastrukturprojekter over de næste ti år, og blandt andet derfor tror IDA, at landet fortrinsvis vil bruge sin egen ingeniørarbejdskraft.

Den vigtigste grund til, at danske ingeniører ifølge Morten Thiessen ikke skal bekymre sig er dog, at der bliver mangel på ingeniører herhjemme. Ifølge IDA's prognoser vil der afhængigt af den økonomiske udvikling mangle mellem 9.000 og 25.000 danske ingeniører i 2025, så indiske ingeniører vil allerhøjst komme til at udfylde et hul, hvis de kommer til at spille en rolle i Danmark.

Omvendt brain drain
Men bare fordi danske ingeniører ikke skal føle, at deres job er truet, må de nok forvente, at de ikke længere bliver garanteret anseelse i kraft af efternavnet Hansen. Det mener direktøren for Dansk Industris kontor i Indien, Ejvind Vøgg.

Han pointerer, at der lige nu foregår en såkaldt 'reversed brain drain', hvor de bedste indiske ingeniører vender hjem fra succesfulde ophold i for eksempel Silicon Valley. Med sig har de en masse erfaringer med den vestlige måde at arbejde på.

»Verden er mindre. Du kan se Harvard-professorer forelæse på Youtube eller tage til udlandet og arbejde. Når de kommer hjem, så kan de det samme som os, og det er altså sjovere at kigge på deres lønsum. Billedet af os som udviklerne vil helt sikkert ændre sig, fordi vi lærer dem at blive mere innovative, og det vil ramme os som en boomerang,« siger Ejvind Vøgg.

Forkortet - læs hele artiklen i den trykte udgave af Ingeniøren.