Marianne Uhre Jakobsen og hendes kolleger fra Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital, er de første i verden, som har set på, hvad der sker, når man erstatter mættet fedt med forskellige typer af kulhydrat.

Studiet bygger på data fra undersøgelsen Kost, Kræft og Helbred, som blev gennemført i Århus og København. Fra 1993 til 1997 svarede godt 57.000 mænd og kvinder i alderen fra 54 til 60 år på detaljerede spørgeskemaer om blandt andet deres kost, rygevaner og motion.

Forskerne skar først målgruppen ned til 53.000 relevante personer, hvis kostmønster blev fastlagt i detaljer. Dernæst korrigerede de for faktorer som rygning og motion og begyndte at analysere kosten i detaljer.

De interesserede sig for mættet fedt og særligt for kvaliteten af kulhydraterne. Derfor brød de maden, som forsøgspersonerne havde indtaget, ned i ingredienser og fastlagde dernæst kulhydraternes glykæmiske indeks. Det er et mål for, hvor hurtigt kulhydraterne bliver til sukker i blodet. Jo mere forarbejdede og letoptagelige kulhydrater, der er tale om, jo hurtigere kommer de ud i blodet, og jo højere er det glykæmiske indeks.

Forskerne inddelte dernæst de 53.000 storbyborgere i tre grupper alt efter, om de havde indtaget kulhydrater med højt, mellem eller lavt glykæmisk indeks. Dernæst så de på, hvor mange der udviklede blodprop i hjertet i løbet af en periode på gennemsnitligt 12 år. 1.943 af dem blev ramt af sygdommen.

Resultatet var, at gruppen, der spiste de letoptagelige kulhydrater, havde 33 procent øget risiko for at udvikle blodpropper i hjertet, i forhold til, hvis de havde holdt sig til mættet fedt. Midtergruppen var der ingen forskel på, mens gruppen, der holdt sig til rugbrød og andre mindre raffinerede produkter, reducerede risikoen for blodpropper med 12 procent, hvilket dog ikke var statistisk signifikant.

Marianne Uhre Jakobsen hæfter sig ikke så meget ved, at tallene antyder, at den skadelige effekt ved at spise franskbrød i stedet for mættet fedt tilsyneladende er større end den gavnlige effekt ved at erstatte det mættede fedt med rugbrød.

»Det, vi kan sige her, er, at vi i hvert fald øger risikoen for blodpropper ved at bytte mættet fedt ud med kulhydrater af ringe kvalitet,« siger hun.

En lang række tidligere studier har vist, at det mindsker risikoen for hjerte-kar-sygdomme at erstatte mættet fedt med umættet fedt, som findes i planteolier og fisk. Ifølge Harvard-professoren Frank Hu er Århus-forskernes undersøgelse den første, som 'specifikt studerer effekten af at erstatte mættet fedt med kulhydrater af enten høj eller lav kvalitet', skriver han i en leder i tidsskriftet American Journal of Clinical Nutrition og kalder studiet bemærkelsesværdigt på grund af størrelse, varighed og detaljerede kost- og livsstilsvurderinger.

Marianne Uhre Jakobsen og hendes kolleger håber at følge den danske undersøgelse op med et tilsvarende, men større, internationalt studie.

Herhjemme kalder forskningschef Inge Tetens, DTU Fødevareinstituttet, undersøgelsen for interessant. Hun glæder sig til, at resultatet af den næste undersøgelse foreligger.

Inge Tetens vurderer, at det glykæmiske indeks ikke er det bedste mål for kulhydraternes kvalitet.

»Det er svært at oversætte til hvidt franskbrød,« siger hun.

Hun efterlyser ligesom ernæringsforskeren Ulla Toft, der er konsulent for Hjerteforeningen, også studier, hvor forsøgspersonerne skifter diæt, mens forskerne overvåger dem. Desuden påpeger Ulla Toft, at resultaterne fra undersøgelsen kun er signifikante for mænd, som der til gengæld også var flest af, fordi mænd generelt får blodpropper i en tidligere alder end kvinder.