For nylig udgav det norske ernæringsråd et udkast til en 371 sider lang rapport med en gennemgang af alle verdens vigtigste studier af, hvad fødevarer betyder for vores sundhed.

På baggrund af rapporten, der har været fire år undervejs, udarbejdede rådet 13 kostråd, som nordmændene skal følge, hvis de vil leve sundt.

De fleste af rådene minder om de danske kostråd, men der er alligevel forskelle. Blandt andet anbefaler de norske forskere ikke deres landsmænd at spise 500 gram kartofler, ris og brød dagligt, men dog fire portioner fuldkornsprodukter. Man bliver ikke nødvendigvis mæt, selv hvis man følger alle 13 norske råd. Der er plads til at indtage mere energi, som formanden for Nasjonalt råd for ernæring, overlæge og professor Haakon Meyer fra Universitetet i Oslo, siger.

Det skyldes, at nordmændene efter minutiøst at have gennemgået den videnskabelige litteratur ikke kan finde dokumentation for, at der er én bestemt måde at blive mæt på, som er bedre end andre. I en varieret kost er der plads til flere kartofler eller mere brød, men ikke dokumentation for at anbefale det, siger Haakon Meyer.

Derimod er der en række fødevarer, vi skal have, og nogle, som vi får for meget af. Ernæringsforskerne verden over er således over en bred kam enige om, at en diæt med masser af frugt, grøntsager, fisk, nødder, fuldkorn og kun en smule kød og fede mælkeprodukter sænker risikoen for, at vi dør af hjerte-kar-sygdomme, den hyppigste dødsårsag i den vestlige verden. Middelhavsdiæten, som mange kalder den, giver også mindre risiko for kræft og type 2-diabetes.

Det ligger imidlertid meget langt fra, hvordan vi spiser i den vestlige verden, selv om forbruget af frugt og grønt generelt stiger, og indtaget af piskefløde og smør er faldende. De færreste af os orker - eller har lyst til - udelukkende at sætte de beviseligt sundeste varer på bordet hver dag.

Men hvad er så de bedste budskaber for at få befolkningen til at tage de vigtigste af de sunde sager med hjem og efterlade det skadelige skidt på supermarkedernes hylder?

I en årrække har mættet fedt, som findes i animalske produkter, stået i skudlinjen, og det er stadig hovedskurken i for eksempel de danske kostråd, der udråber mættet fedt til at give hjerte-kar-sygdomme.

Men det er helt forkert, lyder kritikken fra en række ernæringsforskere over hele verden. Det mættede fedt giver ikke i sig selv hjerte-kar-sygdomme. Risikoen bliver kun nedsat ved at erstatte det med umættet fedt. Forskerne mener, at vi i lige så høj grad skal se på alle de simple og letoptagelige kulhydrater - som hvidt hvedemel og sukker - vi hælder i os. Derfor er den danske opfordring til at spise mere brød i tykkere skiver under beskydning, særligt fordi danskerne kan spise en stor mængde hvidt mel ved siden af fuldkornsprodukterne og stadig følge anbefalingerne.

Kontorchef Else Molander fra Fødevarestyrelsen pointerer, at det er meget svært at bage et brød af fuldkorn alene.

»Så ville det blive så tungt, at det ville gå gennem gulvet, hvis det tabes. Man kan kombinere sine brødprodukter på forskellig vis. Og det er ikke giftigt at spise lidt hvidt brød også,« siger hun.

Og så er skænderiet i gang. For ifølge professor Peter Nilsson fra universitetet i Lund har vi ikke brug for meget mere hvidt brød end en skive franskbrød om søndagen. Og Marianne Uhre Jakobsen, der er kvinden bag en ny, dansk undersøgelse om fedt, kulhydrater og hjerte-kar-sygdomme, er også langt fra på bølgelængde med kontorchefen.

»Problemet er, at det godt kan være, at danskerne har lyttet til rådet om at nedsætte indtaget af mættet fedt, men de har muligvis samtidig skruet op for nogle kulhydrater, som er af ringe kvalitet. Så har vi ikke vundet noget, men tværtimod tabt en del,« siger hun.

Nordmændene har opretholdt deres anbefaling af generelt at spise magert. Modsat de danske kostråd konstaterer det norske ernæringsråd ellers, at fed kost ikke i sig selv giver hjerte-kar-sygdomme, men anbefaler umættet fedt frem for mættet fedt.

Ernæringsrådsformand Haakon Meyer mener, at energirig mad giver fede nordmænd, som igen har forhøjet risiko for en række sygdomme. Fedme bunder i, at vi spiser mere, end vi forbrænder.

»Og man kan ikke se bort fra, at fedt er dobbelt så energitæt som kulhydrater. Energitætheden i fedtrige madvarer er højere og øger risikoen for, at vi spiser mere, end vi behøver,« siger han.

Men ifølge Peter Nilsson holder det argument ikke. Ganske vist indeholder fedt mere energi pr. gram end kulhydrat, men det mætter også mere, påpeger han. Og spørger man ham, hvad der er værst for vores indtag af overflødige kalorier, peger han på rundstykkerne og ikke på smørret.

»Man bliver kvalm, hvis man spiser for meget fedt, så der er en form for selvregulering. Den grænse eksisterer ikke på samme måde for kulhydrater,« siger Peter Nilsson.

Han kaster sig dernæst ud i debatten om fedtet, særligt det mættede, som danske og svenske myndigheder stadig fastholder, giver hjerte-kar-sygdomme. Det har nogle amerikanske forskere angrebet en årrække, og også i Sverige har skænderiet kørt.

»Evidensen for, at det mættede fedt øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme, er ikke stærk, men dem, som spiser meget fedt, får ofte for lidt fibre og grøntsager,« siger Peter Nilsson.

Inge Tetens, der som forskningschef på DTU Fødevareinstituttet er de danske myndigheders vigtigste ernæringsvejleder, er helt uenig.

»Fedt giver stadig hjerte-kar-sygdomme,« siger hun.

Inge Tetens henviser hovedsageligt til, at det er veldokumenteret, at særligt mættet fedt hæver kolesteroltallet, og at et højt kolesteroltal øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme.

Det står ifølge ledende overlæge, professor Steen Stender, Gentofte Sygehus, stadig til troende. Kolesterol er fedt i blodet, som kan føre til blodpropper. Men det er langt fra den eneste afgørende faktor for udvikling af blodpropper, påpeger overlægen.

»Det er ikke den fulde sandhed, at folk dør af et for højt kolesteroltal. Visse kosttyper kan påvirke pulsårevæggen,« siger han og henviser blandt andet til sukker og det hvide brød. Pulsårevæggens tilstand er afgørende for, hvilke fedtpartikler der binder sig fast og skaber blodpropper.

Alligevel advarer Steen Stender mod kraftige ændringer i kostanbefalingerne, fordi forekomsten af hjerte-kar-sygdomme i Danmark og den øvrige vestlige verden styrtdykker, på trods af, at der bliver flere overvægtige.

»Derfor kan jeg godt forstå, hvis folk er forvirrede. For vi ved ikke, præcis hvad der er det rigtige at anbefale,« siger han.

Ulla Toft, ernæringsforsker på Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed og konsulent for Hjerteforeningen, afviser kategorisk at kaste sig ud i diskussionen af, om letoptagelige kulhydrater er værre end mættet fedt.

»Du får mig ikke til at sige, at vi ikke skal bekymre os om mættet fedt. Det er der ingen tvivl om, at vi skal,« siger hun.

»Men den store fokus på fedtet har haft nogle uheldige konsekvenser,« tilføjer hun med henvisning, at industrien har reduceret fedtindholdet i mange varer og givet dem prædikatet 'fedtfattig'. Til gengæld har de så erstattet fedt med simple kulhydrater.

»Men det handler om kommunikation og ikke om, at vores kostanbefalinger skal vendes på hovedet,« fastslår hun.

Fakta:

Myndighederne: Fedtindtaget skal ned
Den seneste forskning i kulhydraternes skadelige virkning ændrer ikke de danske myndigheders synspunkter. Danskerne spiser for meget fedt, særligt det mættede fra animalske produkter.

»Det er stadig anbefalingen fra blandt andet WHO, at fedt skal udgøre mellem 25 og 30 procent af kostens energi. I halvfemserne havde danskerne et meget højt indtag af fedt på over 40 procent. Det lykkedesat få det ned til de nuværende 33-34 procent, men det gjorde bestemt ikke noget, hvis den danske kost kom nogle energiprocent længere ned i fedt,«sigerkontorchef Else Molanderfra Fødevarestyrelsen, som står bag de officielle kostråd.

Hun påpeger, at de internationale anbefalinger er helt nede på 10 procent energi fra mættet fedt, hvor danskerne gennemsnitligt får 14 procent.

Forskningschef Inge Tetens fra DTU Fødevareinstituttet, der rådgiver Fødevarestyrelsen, fremhæver, at der er sket et markant fald i hjerte-kar-sygdomme herhjemme.

»Det hænger sammen med, at vi er gået så hårdt efter det mættede fedt,«siger hun og afviser kritikken fra blandt andre Harvard-professoren Frank Hu af, at vi i den vestlige verden blot har erstattet fedt med raffinerede og letoptagelige kulhydrater.

»Så ligetil er det ikke. Og hvis folk spiser flere raffinerede kulhydrater, så er det, hvad de gør, ikke hvad de bliver anbefalet,« understreger forskningschefen.

Else Molander påpeger, at der er sket et vist fald i indtaget af letoptagelige kulhydrater, men det skyldes hovedsageligt, at vi drikker mindre sukkersødet sodavand og vand og flere læskedrikke med sødemidler.

»Derfor har vi meget at vinde endnu,« mener kontorchefen, som dog ikke er klar til at advare mod det hvide brød.

»Men det er klart, at sandwichbrødet til 3,50 kroner i discountforretningerne burde forbedres med et større indhold af fuldkorn. Det diskuterer vi med branchen,«siger Else Molander.

Harvard-professor: Hvidt brød og pizza er værst
Uddrag af Harvard-professoren Frank Hus leder i det videnskabelige tidsskrift American Journal of Clinical Nutrition samtidig med offentliggørelsen af den danske undersøgelse:

»Den kostmodel, som fremmer en kost med lavt fedtindhold (særligt af mættet fedt) og mange komplekse kulhydrater, har ført til en markant nedgang i energiprocenten fra fedt i USA. Samtidig har den tilskyndet en øgning i indtagelsen af raffinerede kulhydrater og tilsat sukker - et skifte, som måske bidrager til den nuværende tvillinge-epidemi af fedme og diabetes. (...) Desværre indeholder de fleste vestlige diæter mange forarbejdede fødevarer, bl.a. brød, rundstykker, hvide ris, de fleste morgenmadsprodukter og sukker. Tidligere studier har vist, at disse typer kulhydrater er særligt skadelige for overvægtige. (...)

Selvfølgelig er hverken diæter med meget mættet fedt eller diæter med mange raffinerede kulhydrater egnede til at forhindre iskæmisk hjertesygdom (hjertesygdomme, som giver mangel på ilt, herunder blodpropper, red.). Men raffinerede kulhydrater gør sandsynligvis endnu større skade end mættet fedt i en befolkning domineret af stillesiddende og overvægtige. Selv om indtaget af mættet fedt bør forblive på et relativt lavt niveau, og særligt transfedt skal ud af kosten, så kan et rendyrket fokus på total fedtmængde og mættet fedt virke mod hensigten, fordi fedtet typisk erstattes af kulhydrat, som det har vist sig de seneste årtier. I en periode med udbredt fedme og insulinresistens (bl.a. hos type 2-diabetikere, red.) er tiden kommet til at skifte fokus væk fra at begrænse fedtindtaget og hen mod at reducere forbruget af raffinerede kulhydrater.«