Ny undersøgelse sætter tal på varebilers dræber-os
Grundlaget var helt forkert, da regeringen droppede at stille krav om lukkede partikelfiltre på gamle varebiler. Nye beregninger fra DMU viser, at dieselhakkerne koster mere end fem gange så mange leveår som tidligere antaget.
Læs også
-
Dansk Miljøteknologi: Regeringen valgte de forkerte partikelfiltre
-
Nye DMU-beregninger: Lukkede partikelfiltre er en gevinst for samfundet
-
DMU-forsker: Miljøzoner gav overraskende fald i NO2-forurening
Læs mere om
Næsten 2000 tabte leveår kan reddes over de kommende 20 år, hvis regeringen stiller krav om lukkede partikelfiltre på de ældste varebiler (Euro 0 og 1). Og i hovedstaden koster et kilo partikler samfundet 1.450 kroner i sundhedsomkostninger.
Det fremgår af en række beregninger, foretaget af Miljøstyrelsen, på baggrund af nye tal fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU).
Disse tal viser således, at lukkede partikelfiltre er langt mere effektive end tidligere antaget, da man troede, at blot 357 leveår kunne spares ved at indføre filtrene. Ligeledes fremgår det, at der er flere end 172.000 sygedage at hente på lukkede filtre, mod de 32.000, man havde tal for, da de første miljøzoner blev godkendt.
»Tallene viser større velfærdsgevinster ved at fjerne partikler fra vejtrafikken, end man tidligere antog. Ikke kun opgjort som penge op af lommen til sundhedsudgifter, men også de bredere velfærdsomkostninger især ved tab af leveår. Vi ser nogle tusind partikeldødsfald om året,« siger professor Mikael Skou Andersen, DMU, Aarhus Universitet, som er forfatter til den nye rapport, der har været to år undervejs.
Tidligere NOx-tal tog ikke højde for trafik
Rapporten indeholder resultaterne fra nye modelberegninger vedrørende sundhedsomkostningerne ved partikler og anden luftforurening fra trafikken. Tidligere fandtes kun beregninger baseret på udledning fra skorstene, der ikke er tilstrækkelige for at vurdere konsekvensen af vejtrafikkens udledninger i lav højde med stor eksponering.
»Trafikken er en større faktor for partikel-eksponeringen, end vi tidligere har kunnet medregne, og den potentielle miljøgevinst er nu ændret, så overliggeren for, hvilke tekniske løsninger der kan betale sig, er hævet,« siger Mikael Skou Andersen.
»Tallene har ændret præmisserne for beslutningsgrundlaget omkring miljøzonerne, og der vil være grobund for at se på, om de tidligere resultater, vi havde, måske var for konservative,« understreger han.
Tallene har også givet anledning til en rekordlang række spørgsmål til miljøminister Karen Ellemann (V) fra blandt andre forbrugsordfører Benny Engelbrecht (S), som har kaldt ministeren i samråd onsdag.
Åbne vs. lukkede partikelfiltre
Anledningen er den forestående 2. behandling af et lovforslag, der tillader udvidelse af miljøzonerne samt krav om åbne partikelfiltre på varevogne i områder, hvor EU's grænseværdier for partikelforurening bliver overtrådt.
Ifølge oppositionen og en række miljøforkæmpere er problemet blot, at flere eksperter peger på, at åbne partikelfiltre maksimalt fjerner en tredjedel af partiklerne.
Desuden mener oppositionen, at lovforslaget er tom luft, fordi det læner sig op ad EU's direktiver frem for en samfundsøkonomisk og sundhedsmæssig betragtning. EU's grænseværdier ligger nemlig ved 25 mikrogram/m3 fine partikler (PM2,5) samt 40 mikrogram/m3 af de grove partikler (PM10) i hovedparten af året.
Disse grænseværdier bliver i dag overholdt over hele landet som følge af indførelse af bl.a. nye kørebanebelægninger, hvorimod der endnu ikke er fastlagt grænseværdier for de ultrafine partikler fra udstødningen, som eksperter slår til lyd for er de farligste.
»Regeringen har fremsat et lovforslag, som på papiret ser ud til at gavne en masse, men det gør det ikke. Det bliver nok svært at få miljøministeren til at erkende, at der er blevet brugt dårlige beregninger og lavet fejl, men med de nye tal synes jeg, at vi har videnskabelig evidens nok til at stille krav,« siger Benny Engelbrecht (S) forud for samrådet.
Han regner ikke med en fuldstændig omskrivning af lovforslaget, men holder på, at de lukkede filtre er et plausibelt krav – ikke mindst fordi argumenter om for dyre filtre er manet i jorden med DMU's nye tal.
Miljøzoneloven bygget på forkert grundlag
Civilingeniør ved Det Økologiske Råd, Kåre Press-Kristensen, mener, at de nye tal kun viser toppen af isbjerget.
»Miljøzoneloven er bygget på et forkert grundlag, hvor der slet ikke er fokus på de ultrafine partikler, og det er der heller ikke i de nye tal. Loven er baseret på et politisk kompromis frem for et videnskabeligt, for vi har hele tiden vidst, at de ultrafine partikler var ekstremt farlige,« siger han.
»Folketinget har desuden sagt, at det ikke kan betale sig med lukkede filtre til varebiler, men det viser tallene nu, at det godt kan, så det er en klar fejl at godtage åbne filtre.«
Kåre Press-Kristensen mener derfor, at de nye tal danner grundlag for at åbne diskussionen om grundlaget for miljøzoneloven igen, og denne gang ud fra en sundhedsfaglig tilgang.
»Jeg ved, at det bliver svært at få de store ændringer indført i 2. behandlingen, men jeg synes, at man bør genoverveje, om varebilerne ikke skal med, uanset om EU's grænseværdier bliver overholdt eller ej. Nu har vi nemlig klar samfundsøkonomisk dokumentation for, at lukkede filtre er det optimale for folkesundheden,« siger han.
