Ordet 'konstruktionsfejl' bliver katastrofalt for op mod 50 af de landmænd, hvis tage styrtede sammen under vinterens snemængder.

Med henvisning til et forbehold i policen mod netop konstruktionsfejl har forsikringsselskaberne afvist at dække tabet på de bygninger, som kollapsede. I mange tilfælde er der tale om millionregninger, som landmændene selv hænger på.

TV2 har spurgt de fire forsikringsselskaber Codan, Alm. Brand, Topdanmark og Tryg, hvor mange sneskader de dækker. Mens Topdanmark og Tryg har dækket stort set alle, så har Alm. Brand afvist 25 af 792 skader, og Codan har sagt nej til at dække 20 procent af de 63 sager, fremgår det af tv-stationens hjemmeside.

Efterfølgende har Codan oplyst til Ingeniøren, at de 20 procent er forkert, og at selskabet kun har afvist at dække fem sager på grund af fejlkonstruktion.

Lade blev inspiceret 12 år i træk - landmanden får ikke en krone
Det stemmer godt overens med erfaringerne i rådgiverfirmaet Bygningskontor Nord, der har mange af de tagkollapsramte landmænd i Nordjylland som kunder. Her anslår direktør Bente Søgaard, at mellem 50 og 100 afviste sager ikke er noget dårligt bud.

TV2 omtaler blandt andet en sag om landmanden Laurids Larsen, hvis lade-tag faldt sammen i februar. Regningen for at genopbygge laden løber op i over en million kroner, som Codan har afvist at betale.

Laden var opført i 1980 af professionelle håndværkere. Den har været forsikret hos Codan i 12 år. Hvert år har forsikringsselskabet sendt en assurandør til Laurids Larsen for at inspicere bygningerne. Han har ikke fundet fejl på laden.

Efter kollapset sendte Codan en ingeniør, hvis rapport om kollapset dokumenterer, at laden ikke levede op til normerne i 1980, en konklusion som landmanden er enig i. Derfor er der med Codans ord tale om en 'fejlkonstruktion', som Laurids Larsen selv må punge ud for.

Skadesdirektør: Vi er ikke byggepoliti
Skadesdirektør Ane Jægersborg fra Codan fortalte i en varm stol i TV2's studium, at det er meget vanskeligt at opdage, at der er tale om en fejlkonstruktion.

»Det kræver specialuddannede ingeniører at kunne konstaterer det,« sagde hun.

Hun afviste enhver kritik af, at Codan først sender sådan en ingeniør, efter taget er styrtet sammen.

»Vi har jo ikke en rolle som politi eller kontrollant i forhold til at konstatere, om lovgivningen er overholdt,« sagde hun og opfordrede Laurids Larsen og andre landmænd til at forsøge at få dækket tabet ved at anlægge sag mod de entreprenører og ingeniører, som har opført deres underdimensionerede tage.

Landmændene havde ikke en chance
Men ifølge Bente Søgaard fra Bygningskontor Nord er den opfordring ikke meget værd, fordi erstatningspligten for længst er bortfaldet, hvis firmaerne overhovedet eksisterer endnu.

»Normalt er det også forsikringsselskaberne, der forsøger at gøre regres, ikke kunderne,« pointer hun.

Bente Søgaard har aldrig hørt om lignende sager.

»Landmændene havde ikke en chance for at gennemskue, at der var noget galt med deres tage,« siger hun.

»Normalt forventer man, at en konstruktionsfejl dækker over, hvis man har fjernet et eller andet eller ændret på konstruktionen uden at sikre den tilstrækkeligt,« tilføjer direktøren.

»Hvis alle konstruktioner pludselig skal være genstand for sådan et gennemsyn og en granskning, så tror jeg, at der vil blive fundet mange konstruktionsfejl, både i byerne og på landet. Hvis du virkeligt vil finde fejl, er der næsten altid noget at komme efter.«

Råd til landmænd: Gå til domstolene
Bygningskontor Nord råder derfor de landmænd, som får afslag på erstatning, til at gå til Forsikringsankenævnet eller til domstolene.

»Hvis forsikringsselskaberne vil efterprøve konstruktionen, så er det rigtigt træls, at de gør det, når skaden er sket og ikke, når de tegner forsikringen,« siger Bente Søgaard.

»Det er ofte millionsager. Vi taler om rigtigt store summer, som truer landmændene på deres eksistens,« siger Bente Søgaard.

I alt blev der registreret omkring 2.000 bygningsskader på grund af snetryk i vinter.