/biotek

Nu kan kunstigt liv reproducere sig selv

Amerikanske forskere har skabt et genom fra bunden ved hjælp af kemikalier og succesfuldt erstattet den oprindelige DNA i en bakteriecelle og vist, at den kan reproducere sig selv. Fremtidsudsigterne er menneskedesignet liv, som kan producere medicin og brændstof.

Klik for at se billedet i stort

De blå kolonier øverst indikerer, at genomet er blevet transplanteret succesfuldt. Nederst ses de selvkopierende bakterier. Fotos: J. Craig Venter Institute, T. Deerinck og M. Ellisman/NCMIR, University of Califonia, San Diego.


Læs også

Læs mere om

Dokumentation

Af Mette Buck Jensen, fredag 21. maj 2010 kl. 10:23

Det er for første gang lykkes forskere at lave et bakteriegenom fra bunden ved hjælp af kemikalier og succesfuldt indføre det i en bakterie, hvor det har erstattet den oprindelige DNA og fået bakteriecellen til at reproducere sig selv og lave nye proteiner.

Det er forskere fra det amerikanske institut J. Craig Venter, der står bag resultaterne. De har tidligere rapporteret, at det er lykkedes dem at lave kunstige bakteriegenomer, men det er altså første gang, at de har fået dem indsat i en rigtig bakterie.

LÆS HER INGENIØRENS ARTIKEL OM DE TIDLIGERE RESULTATER

Produktion af medicin
Resultaterne og opskriften på, hvordan de er opnået, er publiceret i tidsskriftet Science, hvor mange internationale forskere understreger, hvor vigtig en milesten dette er for biologien og bioteknologien.

Det kan nemlig føre til, at der kan laves lige det liv, man ønsker. Det syntetiske genom forskerholdet har lavet er dog næsten identisk med den naturlige bakterie M. capricolum, og det understreges, at det at lave sine egne specialdesignede genomer, der for eksempel kan producere medicin eller brændstof, endnu ikke er virkelighed. De fremtidige muligheder og risici er altså endnu ikke klarlagt, slår eksperter fast over for Science.

Det vurderes at have kostet 140 millioner kroner og 20 menneskers arbejde i mere end et årti at opnå disse resultater. Og der er stadig store udfordringer forude, før genetiske ingeniører selv kan mikse og helt designe en organismes genom fra bunden, påpeger eksperterne i Science.

Hvem ejer kunstigt liv
Forskerne har brugt gær til at samle den syntetiske DNA over flere trin. Eksperter påpeger dog, at der endnu ikke er tale om fuldstændig syntetisk liv, da det syntetiske genom blev puttet ind i en eksisterende naturlig celle.

Instituttet bag opdagelsen har ansøgt om flere patenter omkring deres arbejde og spørgsmålet er om det vil føre til monopol på syntetisk liv. Det tvivler nogle eksperter dog på ifølge Science. De understreger i stedet, at der ikke er nogen tvivl om, at der vil komme spændende væsener ud fra J. Craig Venter Instituttet.



21. maj 2010 kl 11:44

Claus Andreaseen

Fantastisk

Ganske spændende...og fantastiske muligheder.
Men også lidt uhyggeligt...


21. maj 2010 kl 11:47

mikael wendt

.

RIP Gud

4000 Fkf - 21. maj 2010


21. maj 2010 kl 12:19

Claus BV Christensen

Hvad er det nye i det her?

Sådan som jeg ser det, er der tale om at lave en kopi af et eksisterende genom, udfra mindre DNA-stykker. Et stykke udmærket molekylærbiologi, men knap nok en bedrift i sig selv. De helt store spørgsmål, hvordan man får lavet maskineriet, cellen, membranerne osv, blot ved at have genomet, er ikke besvaret. Der er stadigt langt til kunstigt liv, her er der blot tale om lidt avanceret kloning.


21. maj 2010 kl 12:46

avatar

Svante Jørgensen

Er cellen også kunstig?

Hvis det kun er DNA'et der er kunstigt (og opskriften ikke engang er) så har jeg også svært ved at se at dette skulle være andet end en naturlig udvikling inden for biologien - til forskel fra en revolution.

Hvis nu hele cellen var kunstig ville det være en revolutionerende udvikling - som det ser ud nu svare det til at være den første der udvikler en pace-maker, putter den i et menneske, og kalder det en robot (eller kunstigt liv)

Ikke at det ikke er et imponerende fremskridt, men 100% kunstig liv er det altså ikke - vildledende overskrift.


21. maj 2010 kl 12:57

Claus Madsen

Re: Er cellen også kunstig?

Jeg tror dette vil holde filosoffer og teologer beskæftiget et stykke tid og det er jo fint at de har noget at lave i en tid hvor de er ellers kørt ud på et erkendelsesmæssigt blindt sidespor.
Måske det også giver C.J. Venter en tur til Stockholm.

Udfra et biologisk synspunkt er jeg helt enig i, at den næste udfordring er at lave alle cellens komponenter syntetisk.
Nøgent viralt DNA af visse vira kan gøres til aktivt virus med et simpelt protein præparat.
Måske kan man lave en celle udfra et syntetisk genom, de mest essensielle proteiner og lidt lipid til membranen.




21. maj 2010 kl 22:18

Jens Madsen

Re: Re: Er cellen også kunstig?

Jeg er overrasket over så kort tid - og så få penge - at det har kostet. Kun 200 mandeår, er småting, sammenlignet med f.eks. udviklingen af en ny explorer. Og det her, har jo helt andre perspektiver end en simpel "klon" browser, af et allerede eksisterende produkt.

Det bliver spændende, om fremtidens dataloger, udvikler programmeringssprog til gener, så vi direkte kan skrive det på forståelig japansk, og kompilere det til liv...


21. maj 2010 kl 22:46

Claus Madsen

Re: Re: Re: Er cellen også kunstig?

Det bliver spændende, om fremtidens dataloger, udvikler programmeringssprog til gener, så vi direkte kan skrive det på forståelig japansk, og kompilere det til liv...

Jeg ved ikke helt om jeg forstår hvad du mener, men man ved jo udemærket hvordan man skal "skrive" koden for et givent protein med DNA.

http://www.flickr.com/photos/d...247/

(Læses inde fra og ud. DNA koden TCA = aminosyren serin)


21. maj 2010 kl 23:37

Jens Madsen

Re: Re: Re: Re: Er cellen også kunstig?

Jeg ved ikke helt om jeg forstår hvad du mener, men man ved jo udemærket hvordan man skal "skrive" koden for et givent protein med DNA.
Der findes også bit-kode (maskinkode) til computere. Men, når vi skal programmere i praksis, er det nemmere med højniveausprog.

Jeg kunne forestille mig, at man i fremtiden kunne udvikle nogle højniveau sprog til DNA kodning. Naturligvis behøver sproget ikke at blive japansk, men det vil nok se japansk ud for uindvidede.

Der er mange fordele, ved at anvende højniveau sprog. Du har mulighed for "procedurekald", og "funktionskald". Som eksempel, vil du kunne bygge en arm, og beskrive der skal placeres en arm, med et kald af ganske få rutiner. Du har mulighed for fornuftig navngivning, så en arm kan kaldes arm, og øjne for øjn. Måske kan du "købe" komponentbiblioteker med en hjerne osv. Og programmeringssprog og compilere, til at programmere den købte hjernekomponent, med fornuftig grundkode.

Endeligt vil en DNA-compiler, have fordele som at kunne autotjekke for om en komponent er realiserbar og kan bygges, om den kan formere sig, om komponenten har fordøjelse og hvor meget næring den skal have tilført. På den måde, giver det designerne mulighed for, at sikre at energitransport systemerne ikke underdimmensioneres, og at kunne tage højde for et eventuelt køleproblem. Måske, vil automatikken også kunne estimere organismens temperatur.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.