/karriere

Novo Nordisk overvejer at skære ned på fritidsaktiviteterne

Administrerende direktør Lars Rebien Sørensen er bekymret for, at Novo Nordisks mange interne fritidstilbud skaber en monokultur og ødelægger balancen mellem arbejde og fritid.

Klik for at se billedet i stort

Fitness er en af de populære aktiviteter i Novo Nordisks fritidscenter i Bagsværd. Foto: Das Büro

Klik for at se billedet i stort

Læs også

Læs mere om

Af Mette Buck Jensen, mandag 24. maj 2010 kl. 10:00

For tiende gang i træk er Novo Nordisk netop blevet kåret som den ingeniørarbejdsplads i landet, der har det bedste omdømme. Men nu overvejer den administrerende direktør at ændre på en af de ting, som især har kendetegnet virksomheden som arbejdsplads, og som er blevet peget ud som en af årsagerne til, at den i årevis har kunnet holde førstepladsen.

Nemlig de mange interne fritidsarrangementer, firmaordninger og idrætsklubber. Tilbud der gør, at en stor del af de ansattes liv gerne foregår på arbejdspladsen og sammen med kollegerne. Men måske er tiden ved at være løbet fra den model, konstaterer Lars Rebien Sørensen.

»Vi forsøger at komme med mange tilbud til vores medarbejdere, så de kan dygtiggøre sig, engagere sig og skabe sig en social omgangskreds med fagligt ligestillede og forskellige andre faglige grupper og det skaber motivation, idérigdom og overblik over, hvad virksomheden laver osv.,« siger han, men fortsætter:

»Når alt det er sagt, så er jeg også lidt bekymret. For vi arbejder med livreddende lægemidler, og der er en tendens til, at folk bliver så engagerede, at det nogle gange kan gå lidt ud over den naturlige balance, der bør være mellem arbejdsliv og privatliv.«

Fare for monokultur

Direktøren er bange for, at det skaber lidt for meget monokultur og indadskuende holdning, at alt i fritiden også foregår sammen med kollegerne.

»Det er ikke i virksomhedens interesse, at det bliver så selvophøjende. Jeg tror egentlig, at vi trives og udvikler os bedst, når vi bliver udsat for pres og kritik - men det er skide ubehageligt. Det er derfor meget rarere at sætte sig over i fritidscentret sammen med kollegerne og blive enige om, at et eller andet er helt fantastisk. Men det er ikke særlig udviklende, så der ligger lidt en faldgrube dér,« konstaterer Lars Rebien Sørensen.

I arbejdet med at fastlægge en ny vision for de kommende ti år vil han være opmærksom på, at balancen mellem arbejde og fritid bliver sund på den lange bane. Der skal laves en beskrivelse af fremtidens arbejdsplads, og der skal arbejdes med området de kommende år.

»Jeg tror også, at de medarbejdere, vi skal tiltrække på langt sigt - og måske allerede nu - har nogle andre forventninger end os gamle. Vi kunne allerede i den ophedning, der var op til finanskrisen, se at der bliver stillet nogle andre krav. Det var ikke sådan lige med de nye medarbejdere, og det var ikke alle, som vi havde på besøg, som havde lyst til at slutte sig til os,« siger Lars Rebien Sørensen, der ikke umiddelbart har en løsning på, hvordan der kommer balance.

»Jeg har selv været den værste med hensyn til at arbejde. Men nu er jeg begyndt selv at gå hjem og cykle mig en tur, fordi jeg godt kunne tænke mig at leve længere end til, når jeg bliver pensioneret - men også for at sende et signal om, at det er okay at lukke og komme igen i morgen.«

Usundt med for meget Novo

Han påpeger, at virksomheden også bliver nødt til at forlige sig med, at det vigtige ikke er, hvor længe medarbejderne sidder på deres pladser, men derimod kvaliteten af det arbejde, delaver. For med redskaber som computere, mobiltelefoner og videokonferencer kan der arbejdes på en helt anden måde end tidligere.

»Det har så den faldgrube, at man risikerer at arbejde 24 timer i døgnet og arbejde sig ihjel. For der bliver altid produceret, og der er altid problemer et eller andet sted i Novo Nordisk, og hvis ikke man kan koble af, så bliver man kørt over,« siger Lars Rebien Sørensen og fortsætter:

»Hvis man samtidig har alle sine sportsaktiviteter og tager på ferier, skovture, kunstudstillinger osv. sammen med sine kolleger, så bliver det lidt for meget Novo Nordisk efter min opfattelse, og det tror jeg ikke er sundt i længden.«

Fællestillidsmand hos Novo Nordisk Niels Erik Olsen er grundlæggende enig, men mener, at fritidstilbudene i dag er rimelig afbalanceret.

»Vi har i mange år sagt, at der skal være balance, og at vi ikke skal have så mange fritidsaktivteter, at medarbejderne bliver afhængige af arbejdspladsen og kun omgås med de samme hele tiden. Når vi er blevet tilbudt et personalegode mere, har vi hellere villet have mere i løn,« siger han.



24. maj 2010 kl 17:10

avatar

Doris Vejby-Sørensen

Klogt sagt

Lars Rebien Sørensen har fuldstændig ret i, at man også skal have et liv uden for Novo Nordisk - og også omgås mennesker, der ikke alle er så veludannede, som de fleste er på Novo Nordisk. Efter 17 år på Novo Nordisk - fik jeg selv et chock, da jeg skulle finde ud af, hvad jeg skulle bruge min fritid til, da jeg holdt op. Jeg var jo vant til, at næsten alle fritidsinteresser var dækket på denne arbejdsplads - kunst (var formand for klubben), gymnastik, vinklub etc. Jeg begyndte at ro, og efter 17 år at have boet i samme by, lærte jeg også pludselig en masse lokale mennesker at kende, hvilket selvfølgelig var dejligt. Så i dag har jeg lært, at jeg ikke skal bruge al min tid sammen med mine nye kollegaer, selv om de er rare, men se og gøre noget helt andet i min fritid.
Mvh Doris Vejby-Sørensen


24. maj 2010 kl 18:16

Peter Lindemann

Re: Klogt sagt

Det giver god mening at have en løbeklub eller anden sundhedsfremmende aktivtet i tilknytning til arbejdspladsen, fordi det ofte er en aktivtet der kan tages på hjemvejen/eller til arbejde, og der hermed kan spares 2*transporttid der kan investeres i familiens kvalitetstid.

På den anden side kan jeg godt se Lars's argument, men løsningen behøver ikke at være at skære ned i NN's engagement i fritidsaktivteter, men at åbne disse overfor den brede offentlighed.

NN's personaleforening arrangerer mange fine ting, og frem for at se disse som indadvendte aktivteter, kan man også se dem som interesseskabende aktivteter, der kan inspirere personalet til at finde nye fritidsaktivteter.

Så udfordringen er på den ene side at inspirere og på den anden side ikke at blive indspist. Men deltager man i den lokale badminton klub hvor man bor i mange år, vil det på den anden side også blive indspist efter 20-30 år. Så det er vel ikke alene det at man har disse aktiviteter i firma-regi der skaber indspistheden.

Mvh. Peter Lindemann, NN-ansat


24. maj 2010 kl 19:18

avatar

Felix Morawetz

Re: Klogt sagt

BALANCE skall der väre.
Jeg husker ELEKTRONIKCENTRELEN for 25 år siden. Man begyndte atttilbyde nästen regelmässige fritidstilbud ,hvor man kunne väre sammen med kollegarene uden att snakke om arbejdet. Så kunne man läre hinanden att kende overhovedet taget. F. ex. havde jag en meget flink kollega i kontoret ved siden af, med åben dör.
Han havde sin speciale : prövningsregler for elektrisk skibsudstyr. Han virkede meget indadvendt og spiste sin madpakke på kontoret mens vi andre mödtes på kantinen. Men i virkligheden var han meget målindettet. Han kendte alle sine kunder väldig godt, over telefonen, kunne jeg höre, og internt videregav han kun prövningsinstrukser og bookninger till os andre specialister. Uden att mödes i fritiden som almindelge "dumme" mensker eller med "märkelige" interesser vill vi gå fobi hinaden som fremmede.Så jeg synes att frivillige aktiviteter efter arbejdet gav mulighed for läre alle kolleger at kende på rigtigt og ikke under i formell fagsprogsnak. Nu er tiderne en annen.Men jeg kan ikke forstå att nogle vill ta bort disse sociale muligheder. Det var jo frivilligt for enhver , også hos NovoNordisk som jeg har oplevet indefra. Det var skidegodt att opleve specialiserde folk fra en helt anden side. Gå nu ikke for lagt, så vi bliver ked af det.


24. maj 2010 kl 22:24

Mogens Nørgaard

Dilberts OA5-firmamodel


I Dilberts management-book, eller hvad den nu hed, har manden bag Dilbert givet et fantastisk bud på, hvordan han ser den ideelle virksomhed. Han kalder den OA5 (Out After Five) og hentyder dermed til, at folk skal se at komme ud af klappen. Det gavner ingen, at de sidder og hængere længere.

Derudover har han også nogle supersunde betragtninger om, hvem der er overflødige i biksen: Hvis de direkte arbejder med noget godt for kunderne, så er de af værdi. Hvis de f.eks. sidder og beskriver modeller for, hvordan nogle andre kan gøre noget for kunderne, så er de "once removed" fra kunderne og kan undværes.

Vi har også i vores biks en løbeklub, en vinklub og en whiskyklub, men det er noget medarbejderne selv har foreslået og selv står for (og vi giver halvdelen til formålet). De mødes så engang imellem, typisk hver anden eller tredje måned, og det må de så gøre.

Men dybest set synes jeg det er helt forkert at have permanente tilbud i form af fitness, sportshaller og lign., der skal få arbejdspladsen til at ligne det andet hjem.

Hvis man mener det seriøst med den der snak om work/life-balance, så synes jeg man skal lade folk være i fred og lade dem tage hjem efter arbejde.

At kombinere smukke formuleringer om Det Perfekt Afbalancerede Menneske og Danmarks Bedste Arbejdsplads (som alle siger i deres værdisæt at de vil være) med alle mulige tilbud, der har til formål at lade folk gøre "hjemhørende" ting på arbejdspladsen er selvmodsigende.

Så godt initiativ og god udmelding fra Rebien, synes jeg.

Mvh.

Mogens


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.